Efter fem sæsoner, der blev ødelagt af skader og sygdom, er SAK77’s Markus Kirk Kjeldsen som forvandlet og vandt DM-bronze på yndlingsdistancen 1500 meter.
Hvis nogen skulle have haft grund til at slå op i banen og afslutte karrieren som eliteløber, så er det SAK77’s 23-årige Markus Kirk Kjeldsen. Det kan jeg skrive under på som træner for Markus fra 2014 og til et lille stykke ind i 2023.
De seneste fem sæsoner har været en sand plage for den talentfulde og ambitiøse SAK-løber. Skader og sygdom har på skift spændt ben for ham, men i forrige weekend gjorde han comeback på den store scene med DM-bronze på 1500 meter.
Jeg ville have givet min højre arm for at have været der den dag på Hvidovre Stadion. Det var desværre ikke muligt, men jeg blev meget glad, da Markus skrev til mig om DM-løbet.
Han fortalte, at han havde ligget i teten med Danmarks to hurtigste 1500 meter-løbere i år; han havde følt sig godt løbende og fuld af selvtillid, og på de sidste 100 meter satte han en af de hurtigste danske afsluttere af med mere end tre sekunder. I mål var han i 3.48,06 min. – hans fjerdebedste tid nogensinde.
- Jeg er overbevist om, at jeg kun bliver bedre fra nu af. Føler sæsonen først lige er begyndt for mig, skrev en glad Markus.
For en gammel træner som mig er det så livsbekræftende at høre sådan noget fra en atlet, der har været så meget igennem. Trods de mange skuffende sæsoner, som er blevet smadret af sygdom og skader, har Markus hele tiden troet på, at han nok skulle komme ovenpå igen og levere de resultater, han har drømt om, siden han var en bette purk.
Talent har Markus uomtvisteligt haft, siden han som 10-årig første gang havde pigsko på. Han løb sin første 1500 meter som 13-årig (4.52,1), selvom hans aldersgruppe egentlig ikke løb 1500 meter. Som 14-årig satte han sine første to ungdomsrekorder, og siden fulgte en stribe år, hvor han skovlede danske ungdomsmesterskaber og ungdomsrekorder ind.
Det gik fremad, for Markus ville derop – op på de store distancer og ned på de gode tider.
Men Markus blev også et eksempel på, at topatleter må træne knaldhårdt for at nå deres store mål. Det kræver en hårfin afvejning af træning og konkurrencer, og på den konto har Markus og jeg betalt vores lærepenge.
I fem sæsonen fulgte løbekarrieren en slags yoyo-kurs: I 2019 var Markus skadet, og året efter kom gennembruddet med 3.47,70 min. I 2021 startede det fantastisk med DUR20 på 5 km landevej (14,47), og 2. juni kom Markus helt ned på 3.45,52 min. i Gøteborg.
Og så blev han syg, lagt ned i mange uger af en infektion, som først fortog sig hen i juli. Sæsonen var slut, og Markus gik i gang med vintertræningen og fik en flot cross- og indesæson i 2022. Der var bronze på 800 m ved inde-DM, men i marts gik det galt igen: En skade holdt Markus ude i 10 uger, og så var 2022-sæsonen slut.
2023 blev heller ikke det jubelår, Markus havde håbet på trods en fantastisk vintertræning. Der skulle ske noget, og Markus besluttede sig for at flytte til Aarhus. Samtidig flyttede jeg til Flensborg for at arbejde, og i fællesskab fik vi overtalt den tidligere SAK-løber Mikkel Dahl-Jessen – i en årrække en af Danmarks bedste på 1500 meter, 5000 meter og i cross – til at være coach og træner for Markus.
Siden er det kun gået fremad, og trods en smule skadeproblemer i det tidligere forår er Markus vendt tilbage stærkere end nogensinde. Og jeg tror ikke, at DM-resultatet er det sidste fine løb af Markus i denne sæson.
Historien om Markus viser, at topresultater ikke kun afhænger af talentet. Det afhænger også af en række andre omstændigheder, som skal være på plads, for man kan nå sine drømmes mål: Viljestyrke og disciplin, evnen til at lytte og lære, opbakning fra familie, venner, klub og træner er afgørende parametre.
Tillykke med dit flotte comeback, Markus!