Spring til indhold

DMU Inde i Skive

Rekorddeltagelse til DMU gav stor medaljehøst

Enya Thomesen krydser målstregen som dansk mester på 800 m

I den forgangne weekend drog Silkeborg atletikklubs ældste ungdomsudøvere til Danmarksmesterskaberne i indendørs atletik, som Skive Atletik & Motion dannede ramme om for 17. gang. SAK77 kunne stille med et rekordstort hold med hele 24 deltagere.

Netop antallet af deltagere har stor betydning for SAK77, da klubben har den tilgang at bredden i idrætsarbejdet er fundamentet for at en elite kan vokse frem.

I sin konkurrencenatur er atletiksporten ubarmhjertig, da der i hver disciplin kun kan gives en guldmedalje, hvilket ikke ræsonnerer så godt i en tid, hvor kun førstepladser fejlagtig tillægges værdi. Dette kunne give anledning til et stort frafald af deltagere, men atletikken har fokus på den enkelte atlets individuelle udvikling; Kommer man hjem med en personlig forbedring, så har man vundet over sig selv og opfattes som havende vundet.

Samtidig afslører en stævneweekend, at de unge atleter har en sideløbende dagsorden om socialt samvær med klubkammerater og ja også konkurrenter, drevet af at det er forbandet svært at gå rundt og være sur på en konkurrent over et 8-10 timers stævne, hvor man kun skal konkurrere i måske 8 sekunder.

SAK77 atleterne kunne rejse hjem fra Skive med en masse gode minder og grin, 18 personlige rekorder og hele 7 medaljer, som udgør en væsentlig forbedring efter nogle år med en mager medaljehøst.

Feltets mindste løber tog revanche

SAK77’s Toke Hegelund skød mesterskabet i gang med en forrygende 4. plads i de 14-15 årige drenges 1500m løb. Den hovedhøjere konkurrent havde for lange ben til at spurten om 3. pladsen blev en fair kamp, så i bilen hjem lørdag aften lagde Toke og hans træner en taktik til søndagens 3000m løb, hvor konkurrenterne skulle knækkes så tidligt, at et spurtopgør kunne undgås. Toke eksekverende taktikken til perfektion og stod efter 9:30.08 med en fortjent sølvmedalje om halsen.

Toke Hegelund revancerede sig med en sølvmedalje på 3.000 m

Tokes søster Tilde Hegelund stod ikke tilbage for lillebror, da hun lørdag i 6. finalespring satte en solid PR og sikrede sig bronzemedaljen i Pige 16-17 år med et trespring på 10.38 m.

Den rutinerede længdespringer Maya Korsgaard Nicholson har i sæsonen døjet med en del modgang, men formen er på vej i den rigtige retning, hvilket Maya viste, da hun sprang 5.12 m og blev belønnet med en bronzemedalje i Pige 18-19 år.

Mesterskabet store overraskelse

For omkring et halvt år siden trådte Mia Lorensen ind på Silkeborg Atletik stadion for at finde ud af, hvad det der atletik var for noget. Mia forelskede sig fuldstændig hovedkulds i sporten, og har siden vist et sjældent engagement, hvor især højdespringet har fanget hendes interesse. Som 14-årig DM-debutant kæmpede Mia mod langt mere erfarne springere. Mia gik dog uimponeret til opgaven, og vandt en uforudset bronzemedalje i Pige 14-15 år efter et spring på 1.56 m, hvor Mia forbedrede sin personlige rekord med vanvittige 11 cm.

Mia Lorensens DM-debut udmøntede sig i en broncemedalje.

 Øretævernes holdeplads

Karakteristisk for sprintdisciplinerne er et stort antal deltager, som resulterer i at niveauet i toppen er tårnhøjt. At stille op i sprintdisciplinerne er at bede om øretæver eller nogen gange uddele dem. Gustav Monrad Hansen fra SAK77 har i det seneste års tid kravlet op på ranglisterne. Opskriften har været dedikation, hårdt arbejde og mere hårdt arbejde. I weekenden kom så belønningen; Efter en 5. plads i lørdagen 60 m sprint vandt Gustav bronze i 200 m sprint hos Drenge 16-17 år. Medaljen blev sikret i personlig rekordtid 23.22.

Afstanden fra fiasko til succes

Enya Thomesen var før de 14-15 årige pigers længdespringskonkurrence spået at kunne blande sig i toppen, men efter tre tåspidsovertrådte spring måtte hun med knuste drømme forlade konkurrencen uden notering. Klip til en times tid senere, hvor Enya med knap 100 meter igen i 800 m finalen er nogle meter efter den førende atlet. Enya æder sin konkurrent op cm efter cm og løber over målstregen som dansk mester i 800m løb for piger 14-15 år

Træner og aktiv deler glæden over et dansk mesterskab

Når bare man bliver ved

Daniel Bertelsen har været atlet i SAK77, siden han var en lille dreng. Daniel har ikke være vant til at stå øverst på medaljeskamlen gennem børneårene, men han har altid elsket at dyrke atletik og været vedholdende med sin træning. Daniel er nu 18 år gammel, 2 meter høj og hærdebred, og i weekendens kuglestødskonkurrence levede han op til sin favoritværdighed og blev dansk mester i Drenge 18-19 år, hvor vinderstødet med 6 kg kuglen blev 13.92m.

Daniel Bertelsen levede op til favoritværdigheden

Weekeden sluttede med tre SAK hold løb 4x200m stafetter, hvor alle hold tilkæmpede sig 4. pladser.
Her må især nævnes Drenge 18-19 år, hvor den nykårede danske mester i kuglestød deltog på holdet; Det ses ikke ofte i dansk atletik, hvis det overhovedet nogensinde er sket før.

D 18-19 år med en kuglestøder på stafetholdet

Trænergruppen i SAK77 kan kigge tilbage på en succesfuld weekend, hvor vi kan se en gruppe unge mennesker, som tilsammen skaber et enestående miljø for at udvikle sig som både idrætudøvere og menneske. ”Vi kan altid være flere, og man kan altid prøve at træne med i SAK77” lyder det fra trænerteamet.

Resultater

60 meter

Ellen Holmskov 24. plads P15 8.77

Aksel M. Hansen 10. plads D15 7.74 PR

Enya Thomesen 11. plads P15 8.34

Emil E. Kruse   9. plads D19 7.28

Freya Nabi 20. plads P15 8.71

Gustav M. Hansen   5. plads D17 7.18 PR

Hannah Holmskov 31. plads P15 8.96

Viktor O. Friduson 12. plads D15 7.94

Liva Poulsen32. pladsP159.08

Mia Lorentsen 16. plads P15 8.55 PR

200 meter

Freya Nabi 13. plads P15 29.05

Gustav M. Hansen   Bronze D17 23.22 PR

Mia Lorentsen   9. plads P15 28.38 PR

Viktor O. Friduson 6. plads D15 25.53 PR

Tilde Hegelund 14. plads P17 28.17

400 meter

Kasper Mørch   4. plads D19 52.03 PR

800 meter

Enya Thomesen   Guld P15 2:27.68 PR

Kasper Mørch 10. plads D19 2:05.29

Thor R. Larsen  5. plads D19 2:03.04 PR

Viktor O. Friduson   4. plads D15 2:16.36 PR

1500 meter

Thor R. Larsen16. pladsD194:25.99 PR

Toke Hegelund   4. plads D15 4:33.60 PR

 

3000 meter

Toke Hegelund  Sølv D15 9:30.08 PR

Længespring Trespring

Alberte H. Olsen   6. plads P17 4.69

Tilde Hegelund   Bronze P17 10.38 PR

Beatrise Rapacka   6. pladsP194.54

Ellen Holmskov 17. plads P15 4.26

Freya Nabi11. pladsP154.66

Maya K. Nicholson   Bronze P195.12

Silke F. Lyngholm10. pladsP174.47 PR

Tilde Hegelund 17. plads P17 4.12

Kuglestød

Liva Poulsen   4. plads P15 10.29

Daniel Bertelsen   Guld D19 13.92

Victor Kornvig 11. pladsD17  9.37 PR

Højdespring

Hannah Holmskov   8. plads P15 1.44 PR

Mia Lorentsen   Bronze P15 1.56 PR

Stafet 4×200 meter

SAK77 P15   4. plads P15 1:52.80 

SAK77 P17   4. plads P17 1:56.63 

SAK77 D19   4. plads P19 1:34.15