Spring til indhold

Støt din klub når du tanker

SAK77 har indgået aftale med OK og Kvickly

På årsmødet blev bestyrelsen af en forælder opfordret til at undersøge mulighederne i at tilmelde foreningen til OKs sponsorprogram. Den opfordring har vi fulgt, og har suppleret den med en aftale med Kvickly.

Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du fra 1. april 2023 kan støtte SAK77, hver gang du tanker. Og vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte vores klub – OK betaler hele beløbet.

Hvordan støtter du?

Du støtter vores klub med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Kort eller betaler med OK-appen. Når nye kunder har tanket 500 liter indenfor et år, får vores klub en ekstra bonus på 200 kr. 

Bestil et OK Kort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play.

Har du allerede et OK Kort? Så ring til OK på 70 10 20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte SAK77 nu. Og så sørger de for at ændre det.

Men det er selvfølgelig ikke kun os med direkte tilknytning til SAK77, som kan støtte os. Familie, venner og kolleger kan også tilvælge SAK77 i OK-appen. Det må I meget gerne opfordre dem til.

Støt ekstra med OK Mobil og OK El

Har du et OK Kort kan du fordoble støtten til vores klub. Vælg en af OK’s Mobil-pakker, så støtter du vores klub med ekstra 5 øre pr. liter, du tanker. Du kan se alle OK’s mobilpakker på www.ok.dk/mobil

Du kan også fordoble støtten, hvis du vælger at få el fra OK. Så støtter du med 5 øre ekstra pr. liter, hver gang du tanker. Det er nemt og hurtigt at skifte elselskab. Bare ring til OK på 70 10 20 33, så sørger de for det hele.

Samarbejdet med Kvickly

Vi har valgt at supplere sponsoraftalen med en aftale med Kvickly. Her vil vi et par gange om året hjælpe OK med at få udstedt kort, uddele sprinklervæske eller andet. Formålet er at få flere kort med SAK77 støtte udstedt.

Indsatsen sker via frivillige, og afkastet afhænger af, om der bliver udstedt nye kort. Det vil i høre nærmere om.

Spørgsmål?

Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Birn Jensen på 30950274 eller formand@sak77.dk.