Det er kun muligt at afholde stævner for vores egne aktive og aktive fra andre klubber, hvis vi har tilstrækkeligt med frivillige hjælpere under stævnerne.
Defor afholder Per Mortensen et mini-dommerhjælperkursus tirsdag den 24. maj fra kl. 17.30-19.00.
Kurset henvender sig til alle forældre og andre interesserede, som vil give en hånd med under stævner. Der kræves ABSOLUT ingen forudgående kendskab til atletik. Det primære er, at man har lyst til at hjælpe til.
En forening som SAK 77 kan alene eksistere hvis vi alle bakker op og bidrager til, at vores børn og unge kan få en god oplevelse. Vi har ikke som nogle andre idrætsforeninger indført tvungen forældreinvolvering, fordi vi tror fuldt og fast på princippet om frivillighed, men vi har en klar forventning om, at man som forældre eller pårørende bakker op om de aktiviteter, som andre frivillige sørger for at sætte igang.
Defor opfordrer vi alle til at møde op til dette korte kursus, hvor du vil blive klædt på til at kunne varetage diverse hjælperroller under afviklingen af stævner. Kom frisk! Det skal nok blive hyggeligt, og så er bliver der jo også mulighed for at møde nogle af de andre forældre 🙂