Spring til indhold

Samværspolitik

Den aktuelle debat omkring #MeToo, har blandt andet været medvirkende til at idrætsforbundene – herunder også Dansk Atletik – har opfordret foreningerne til at lave politikker for håndtering af seksuelle krænkelser. Behovet blev aktualiseret med artiklerne i BT i juledagene omkring udfordringer i atletikmiljøet.

Bestyrelsen i SAK77 har taget denne udfordring op. Men i stedet for alene at fokusere negativt og potentielt medvirke til at skabe afstand mellem aktive og trænere, har vi vendt det lidt på hovedet, og har i stedet lavet en samværspolitik. Den har primært til formål at styrke en god foreningskultur i en idræt som omfatter tæt kontakt, men også at forebygge uheldige sager. Politikken siger også noget om, hvordan vi forholder os, hvis der enten opstår mistanke eller hvis der faktisk konstateres noget, som ikke er i orden. Her kan I f.eks. se bestyrelsens ansvar.

Politikken blev præsenteret på Årsmødet den 26. januar og kan læses i sin fulde længde i pjecen her. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til indholdet er du altid velkommen til at henvende dig til én fra bestyrelsen.