Der var overvældende tilslutning da klubben tirsdag aften inviterede til det efterhånden traditionelle årlige forældre- barnstævne på Silkeborg Atletikstadion.
Hele 47 børn i alderen 7-13 år deltog i trekampen og nok så imponerende havde hele 20 forældre valgt at tage udfordringen op. Det blev til en række drabelige opgør og der skulle være stof til en del drillerier hen over aftensmaden i de kommende dage.
Samtidig viste efterårsvejret sig fra sig fra sin bedste side, så det blev til en rigtig hyggelig aften som sluttedes af med en stykke af Karens imponerende “klubkage”.
Der var faktisk forældre, som efterlyste muligheden for oftere at kunne deltage i træningen, så den idé er hermed givet videre.