Spring til indhold

Det nye klubtøj er her!

Det nye klubtøj er kommet og nu bliver der mulighed for at se, mærke, prøve og bestille det. Alle medlemmer får en gratis singlet eller T-shirt.


På årsmødet fortalte vi om beslutningen om, at det er blevet tid til at SAK 77 skal have ny klubdragt. Siden har der været mulighed for at komme med forslag til design og efterfølgende har der også været en vejledende afstemning blandt de indkomne forslag.

Med udgangspunkt i dét er der nu blevet fremstillet en prøvekollektion, som der bliver mulighed for at se, prøve og bestille ud fra i uge 25 og 26. Det er vigtigt at få valgt den rigtige størrelse, da tøjet fremstilles efter bestilling i Italien og ikke bare lige kan byttes til en anden størrelse, så sørg for at komme forbi og prøv tøjet, så du kan få bestilt den rigtige størrelse.

På følgende tidspunkter vil der være repræsentanter fra bestyrelsen klar til at vise kollektionen og tage mod bestillinger:

Tirsdag 16.06 kl. 17-19
Onsdag 17.06 kl. 17.30-19
Torsdag 18.06 kl. 17-19
Tirsdag 23.06 kl. 17-19
Onsdag 24.06 kl. 17.30-19
Torsdag 25.06 kl. 17-19 (19.15)

Det er besluttet, at alle kontingentbetalende medlemmer gratis vil kunne bestille en singlet eller en T-shirt. Til gengæld vil det efter leveringen ikke længere være accepteret at stille op til stævner i den gamle klubtrøje. Tilbudet om en gratis overdel gælder kun såfremt man har afgivet sin bestillingen senest den 25. juni

Alle de øvrige dele af kollektionen, som foruden singlet og T-shirt omfatter alt fra heldragt, korte, halvlange og lange tights, windbreaker, langærmede T-shirts, overtræksbukser, skoposer etc. kan beses og bestilles på ovennævnte dage. På alle varer som indgår i den samlede bestilling vil der blive givet mellem 10 og 20 % rabat, så der kan være ganske mange penge at spare ved at indgå i den samlede bestilling.

Hvis enkelte ikke har mulighed for at komme på stadion og bestille på én af de seks ovennævnte dage, så kan man istedet benytte denne formular og sende den til Rikke Cochran på rbc@sak77.dk Hvis du vil udfylde formularen elektronisk anbefalet det at åbne den i Adobe Reader