Sidste chance udnyttet

28-12-2025

Traditionen tro bød en af årets sidste dage på muligheden for lige at få sat et årsbedste eller en rekord i sin aldersklasse ved stævnet kaldet "Sidste chance" i Aarhus.

Søndag den 28. december havde ni atleter fra SAK 77 taget mod denne udfordirng og chancen blev udnyttet.

Det blev til en række årsbedste, personlige rekorder og ikke mindst en dansk rekord.

Der var set frem til Aksel Monrads sidste forsøg på 60 m som 14-årig da Aksel tidligere på vinteren forbedrede den danske rekord på distancen for 14-årige til 7.21. En forbedring af en rekord, der hidtil havde tilhørt den danske rekordholder på 100 m, Simon Hansen. Aksel skuffede ikke og gav den danske rekord endnu et tryk, så den nu lyder på 7.13 sekunder! Det kan bemærkes, at denne tid samtidig er identiske med Andreas Trajkovskis danske rekord for 15 årige!

I samme aldersklasse forbedrede Liva Poulsen sin egen personlige indendørs rekord og dermed også klurekorden for 14-årige til 10,79 m. Liva arbejder løbende med at indlære den teknisk vanskelige rotationsteknik, men rekordstødet faldt dog i et stød med den traditionelle glide-teknik.

Flere andre formåede at forbedr deres personlige rekorder i 60 m, højdespring, kuglestød og længdespring. Alle resultater kan ses på Roster 

Fun fact: Man kunne tælle 12 voksne (trænere/forældre) fra SAK 77 i hallen denne eftermiddag :-)


10