Spring til indhold

Endelig træning igen!

Mandag den 27. april kl. 17 lyder startskuddet for udesæsonen 2020. Den bliver på mange måder anderledes end vi er vant til.

Dansk Atletikforbund og Silkeborg Kommune har udstukket nogle retningslinjer, som muliggør tilbagevenden til organiseret træning i SAK77. Vi har derfor onsdag eftermiddag sat højde- og stangspringsanlæg op, og hække mv er på plads på stadion

Vi er underlagt nogle begrænsninger ift. antallet af aktive, der kan træne samtidig. Derfor tilpasser vi træningstiderne lidt, således at:

– 6 – 9 årige træner tirsdag og torsdag 16.15 – 17.15
– 10 – 13 årige træner tirsdag og torsdag 17.30 – 19.00
– 14+ træner mandag og onsdag 17.30 – 19.15

Adfærdsregler:
– der trænes i grupper af op til 6 aktive + 1 træner. Der må max være fire grupper på stadion. Der ud over kan vi bruge kastegården og området omkring stadion til løb, mv.
– Grupperne fordeles på stadion, og der sættes skilte op ved øvelsesstederne med vejledning
– Trænerne er ansvarlige for at retningslinjerne overholdes, og vil instruere om afvikling af de enkelte discipliner.
– Der skiltes ved indgangen til SAS med klubbens træningstider og information om, at andre end SAK77’s medlemmer i træningstiden ikke har adgang dertil.
– Alle undgår fysisk kontakt og holder afstand under træning og i pauser (ingen highfives, krammere, osv)
– Undgå at nyse og hoste på hinanden – brug ærmet
– Al træning på løbebanen foregår i samme retning, og under intervaltræning holdes afstand. Ingen intervalløb over 2000 meter.

De aktives ansvar:
– Du kommer omklædt og går umiddelbart efter træning
– Du efterlever trænernes instrukser
– Du overholder almindelige COVID-19-hygiejneregler (hold fysisk afstand og del ikke drikkedunk, rekvisitter osv med andre)
– Du hjælper med at rengøre de rekvisitter, som du har brugt under træning.
Forældres ansvar:
– Aflevér jeres børn til træning uden for stadion. Overværer du træningen, så gør det fra tilskuerpladserne på voldanlægget
– Hold børnene hjemme fra træning, hvis der er COVID-19 i nærmeste familie, eller hvis børnene har symptomer på sygdom.

Faciliteter/fysiske rammer:
– Klubhus og toiletter er fortsat lukket, ophold i rekvisitcontaineren er ikke tilladt
– Styrketræning forbliver i hallen i Knudlund
– Der er opstillet telt til ophold, tasker etc.
– Håndsprit og engangshandsker stilles til rådighed
– Klubbens rekvisitter (fx spyd) mærkes og bruges på en træningsdag kun af én aktiv
– Rekvisitter der berøres af flere, rengøres efter træning eller evt, løbende under træningen (fx hække, overliggere)
– Udendørs vandhane etableres med engangshandsker og håndsprit

I kan her læse DAFs retningslinjer for organiseret idræt under Covid-19.

Vi har efter bedste evne forsøgt at etablere nogle rammer for forsvarlig træning i klubben. Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte formand Claus Birn Jensen på tlf. 30 95 02 74 eller formand@sak77.dk