Line Brandt Pedersen, SAK 77, er én af blot tre kvindelige seniorløbere, som er udtaget til at repræsentere Danmark ved de nordiske mesterskaber i cross i Finland den 10. november.
Efter søndagens fornemme andenplads i første runde af Croos Nationals i Roskilde var det med spænding at Line og resten af klubben ventede på at se navnene på de udtagne løbere til de kommende nordiske mesterskaber i cross. Det var nemlig ikke på forhånd afgjort, hvor mange løbere, der ville blive udtaget i de enkelte kategorier.
Der endte med kun at blive udtaget tre kvindelige seniorer. Det blev søndagens vinder af cross nationals, Simone Glad, Sparta, Danmarks i øjeblikket vel nok største atletiknavn Anna Emilie Møller og så altså vores egen Line Bandt Pedersen.
Som bekendt var Line også iført nationaldragten under den fantastiske løbefest ved VM Cross i Århus i foråret. Siden har Line udelukkende koncentreret sig om sin triatlon-karriere, hvilket bl.a. førte til titlen som europamester på ironman-distance i hendes aldersgruppe.
Nu er der imidlertid fuld fokus på cross-sæsonen go det første mål er nået med udtagelsen til de nordiske mesterskaber. Næste mål kunne jo så passende være at få mulighed for at trække i nationaldragten igen når det 8. december går løs med europamesterskaberne i cross i Portugal.
Læs mere om NM cross og se de øvrige udtagne løbere her
[/kc_column_text][/kc_column][/kc_row]