Spring til indhold

Østjysk regionsturnering: Guld og sølv til SAK77

Der var mange, der holdt ud i sensommerkulden for at overvære medaljeoverrækkelsen, som blev en succes for SAK77 med en guld- og en sølvmedalje i de to aldersgrupper. Foto: Randers Freja Atletik

19 atletikunge mellem 10 og 13 år satte tirsdag den 28. august sit tydelige præs på regionsstævnet på Langvang Stadion i Randers. Det blev til hele fire guldmedaljer i stævnet, der har godt 70 aktive fra Randers Freja, Skanderborg, BMI og Aarhus 1900 til start.

Stævnet blev samtidig afslutningen på den østjyske regionsturnering, og her skulle begge SAK77’s hold  – både de 10-11 årige og de 12-13-årige – på medaljeskamlen.

SAK77s mixhold, der blev nummer to i den østjyske regionsturnering.

De 12-13-årige skulle øverst, for samlet vandt SAK77 den østjyske regionsturnering over 4 runder – og på de næste pladser kom Randers Freja og Aarhus 1900. Hos de 10-11-årige blev det til en samlet andenplads – efter Aarhus 1900, men foran HI Skanderborg og Randers Freja. Tillykke til alle holdene!!!

 

I Randers havde SAK77 hele syv piger til start i 13 års-gruppen, og det gav en kneben sejr til Christine Bjerre Jensen foran Randers-pigen Lærke Frost Hygesen. De to piger sluttede med hhv. 3409 og 3388 point, så det var tæt. Christine præsterede ved stævnet en flot 200 m på 27,87 sek., men også Mathilde Herskind var godt med i højdespring, hvor det blev til 1,33 m.

Hos drenge 10 år var der guld og en sejr til Nicolas Olesen, der undervejs mod sine 2103 point blandt andet kastede 37,63 m i boldkast. I samme gruppe blev Oscar Laykock nummer tre med bronze for 1829 point. Der var også en SAK-dreng øverst på podiet i drenge 11 år – Daniel Bertelsen var med 2408 point langt foran nummer to, og undervejs løb Daniel blandt andet fine 3.35,05 min. på 1000 m og stødte 8,18 m i kuglestød.

SAK77s vindende hold i 12-13 årsgruppen i den østjyske regionsturnering.

Endelig vandt Kristian Tinglef Svendsen drenge 13 år med 3205 point og guld. Kristian kastede blandt andet 37,13 m i spydkast og var dermed kun knapt tre meter fra en 33 år gammel

 

 

klubrekord. I gruppen var der en andenplads til Christian Bruhn med 3038 point – blandt andet for 27,40 sek. på 200 m.

Endelig blev Karla Mærkedahl nummer to i piger 11 år med 2619 point og guld, og der var en tredjeplads til Merle Jeppesen, der fik guld med 2144 point, i piger 10 år.

Alle resultater kan ses her.