Tirsdag den 12. og onsdag den 13. juni afvikles DM i skoleatletik på Silkeborg Atletikstadion. I den forbindelse har klubben lovet at være Dansk Skoleidræt behjælpelige med at stille nogle få dommere.
Det drejer sig om 3 dommere tirsdag fra kl. 16.30 til ca. 18.00 og om 5 dommere onsdag fra kl. 9.00 – 13.30.
Denne tjans belønnes med 300 kr. pr. dommer om tirsdagen og 500 kr pr. dommer om onsdagen.
Det er en oplagt mulighed for nogle af de mange nyuddannede dommere til at få luftet det nye dommerkort 🙂
Disciplinerne, der skal konkurreres i er: 80 m, 800 m, 4×100 m, højde, længde og kugle.
Der bliver desuden behov for lidt hjælp til at stille telt op tirsdag og pille det ned igen onsdag.
Hvis nogen har tid og lyst har vi også fået lov til at oprette en bod med valgfrit udvalg og et overskud herfra vil gå til klubben.
Der bliver deltagelse af lidt over 400 børn og 40 lærere.
Hvis du vil give en hånd med bedes du kontakte Peer T. Jensen (trinepeer@gmail.com) eller Erik Thestrup (kasserer@sak77.dk)