August er traditionelt en travl måned i atletik, men i SAK77 bliver den i år endnu mere travl, idet klubben for første gang i sin historie skal være værter for et dansk mesterskab.
Det er DM i mangekamp for ungdom og seniorer, som melder sin ankomst på Silkeborg Atletikstadion den 18.-19. august. Mesterskabet gik til Silkeborg i konkurrence med landets dominerende klub – også i mangekamp, Sparta, som afviklede mesterskabet i 2017 til stor tilfredshed.
Det lyder næsten utroligt, at en så aktiv klub som SAK77 endnu ikke har haft et officielt banemesterskab, men det er tilfældet, fordi Silkeborg Atletikstadion ikke rummer tribune eller bygninger, som de aktive kan opholde sig i, hvis det styrter ned. Og vi kan melde og sige, at det ikke er festligt at lave mangekamp med våde bukser.
I SAK77 er planlægningen allerede gået i gang i en arrangementsgruppe, som blandt andet have sørget for, at stadion har de nødvendige certifikater til mesterskaber og gode udenomsfaciliteter til de mange aktive, som dukker op.
Hvis man kunne tænke sig at se resultatlisten fra DM-mangekamp sidste år, så kan den læses her. Bemærk, at SAK77 havde en enkelt deltager, Oskar Vejlgård, men. Det forhold håber vi på at ændre om knap 0tte måneder på Silkeborg Atletikstadion.