Nyhedsarkiv-2014
|
Til venstre SAK77's seje drenge i 12-13-årsklassen. Bagest Membratoom Tesfom, som debuterede med en fremragende fjerdeplads, forrest fra venstre Mads Dahl-Jessen, Mathias Høj Jensen og Markus Kirk Kjeldsen. Tkil højre kæmper Mikkel Dahl-Jessen med albuerne for plads på startstregen ved mændenes DM-løb. Guld, guld og sølv til SAK's crossløbere Af Søren Munch / 03.12.2013 Flot indsats af SAK77's mange crossløbere ved de vestdanske mesterskaber i Viborg. Har vi virkelig så mange crossløbere? Sådan kunne man godt fristes til at tænke, hvis man havde været tilskuer ved weekendens vestdanske ungdomsmesterskaber (VDMU) i cross i Viborg. VDMU-løbene blev afviklet i timen inden seniorer og juniorer afgjorde DM-titlerne på de lange distancer (10 km for mænd og 8 km for kvinder), og ungdomsløberne havde fået lov til at løbe på halvdelen af ruten ved Viborg Idrætshøjskole. Kamp for plads på holdet Og her kunne man tælle sig frem til hele 13 SAK-løbere i grønne trøjer - og en håndfuld af dem endda debutanter. Hvis sandheden skal frem, så var det ikke alle SAK-løberne, der er løbere. Man kunne tælle sig frem til en længdespringer og en højdespringer, og endda et par skøjteprinsesser, men de var taget til Viborg for at sikre, at vi fik tremands.holdene i mål, så de kunne deltage i holdkonkurrencen. Den strategi gav to flotte medaljer i 12-13-års gruppen - guld til drenge eog sølv til pigerne. Sejt løb af Louise Høj Men først lige et par ord om SAK77's eneste invidiuelle medalje - det stensikre guld til Louise Høj Jensen piger 16-17 år. Louise var hurtigste pige overhovedet på den hårde rundstrækning, og selvom der var lidt sygdom i kroppen var hendes sejr overhovedet ikke i fare. Det ærgrede hende nok mest, at hun måtte slippe sin faste træningsmakker - og konkurrent Rombil Ostenfeldt, med et par sekunder til sidst. Det var Louises første individuelle crossmesterskab, men når man tænker på den Sejs-tøs' vilje og træningsglæde, så ligger der flere medaljer og venter ude i fremtiden. I klassen for 14-15-årige havde Annesofie Herskind - som selv var lidt i tvivl om formen og om knæet kunne holde - et flot løb og fik med en fjerdeplads den bedste crossplacering nogensinde. I drengeklassen havde vi debutanten Aleksander Juhl med for første gang, og han var i en fornem debut kun nogle sekunder efter Robin Ostenfeldt i mål. Robin har dog længe kæmpet med astma under løb og hård træning, og i Viborg drillede vejrtrækningen ham også lidt. Debutant førte an I de 12-13-årige drenges klasse troede vi en overgang, at vi skulle have en vestdansk mester. Klubbens nye 13-årige medlem fra Eritrea, Membratoom Tesfom, taler stadig kun gebrokkent dansk, men det var ikke til at misforstå, da han efter den første af tre omgange hvade lagt sig i spidsen. Men Membratoom havde ikke helt fået fat i hvor mange omgange, der skulle løbes, så da de mere rutinerede løbere gav den gas på de sidste 2 km, faldt SAK-løberen lidt tilbage. Men alligevel blev han bedste SAK'er på et flot fjerdeplads - og med Markus Kirk Kjeldsen på en lige så god femteplads, skulle vi blot have Mads Dahl-Jessen eller Mathias Høj Jensen i mål, så var holdguldet hjemme. Lidt skuffende var SAK77 eneste hold i holdløbet, men havde andre stillet op, så havde de også fået smæk. Pigerne stillede med længdespringeren Frida Selmer, skøjteløberen Josefine Bundgaard-Hansen, højdespringeren Lærke Krejberg og den kun 12-årige Simone Ømark Lind. Med de første tre inde blev det til en flot andenplads og sølvmedaljer i holdløbet, mens Simone desværre endte uden for holdet. Mikkel udgik helt efter planen I seniorløbet over 10 km havde SAK77 Mikkel Dahl-Jessen. Da Mikkel skal løbe EM-cross for jniorer søndag den 8. december i Beograd, var det på forhånd aftalt, at Mikkel skulle udgå efter mellem 6 og 8 km. Da Mikkel efter planen udgik ved 8 km, lå han på syvendepladsen efter et flot løb. Billedtekster: Fra venstre ses det ældste felt, som løb 4 km, anført af Louise Høj Jensen og Robin Ostenfeldt. Længst til højre på billedet Aleksander Juhl, som debuterede i løbet. I misten løber Mads Dahl-Jessen og Frida Selmer i mål med få sekunders forskel. Til højre den suveræner vinder af pigernes 16-17-åris klasse, Louise Høj Jensen.
Flot NM-løb af Louise - Mikkel ramt af sygdom Af Søren Munch / 12.11.2013 SAK77's to deltagere ved NM-cross i Reykjavik på Island lørdag den 9. november kom hjem fra sagaøen med lidt forskellige oplevelser i posen. Mens 15-årige Louise Høj Jensen i sit første internationale crossløb i udlandet indfriede forventningerne med et 17. plads i juniorpigernes felt, skuffede Mikkel Dahl-Jessen - ikke mindst sig selv - med en beskeden ottendeplads i drengenes juniorfelt. Mikkel fulgte med førerfeltet indtil midten af det 6 km lange løb, hvorefter han forsøgte at rykke afgørende. Men der skete det modsatte - kræfterne forsvandt, og Mikkel endte som fjerdebedste dansker og kom således ikke med på tremands-holdet, som vandt NM-guld med en anden-, fjerde- og syvendeplads. Efterfølgende har det vist sig, at Mikkel løb med sygdom i kroppen. Han følte sig skidt tilpas op til natten op til løbet, men slog det hen, men dagen efter NM-løbet stod den på halsbetændelse. "Det var ærgerligt for Mikkel, som er i sit livs form og så sent som sidst i oktober løb lige op med Abdi fra Korsør, som vandt seniorernes NM-løb på Island. Heldigvis har fokus hele tiden vøret rettet mod EM-cross den første weekend i december, som nu bliver Mikkels store sæsonmål," siger træner Søren Munch. Holdleder Niels Kim Hjorth udtalte efter NM-løbet, at Louise og den jævnaldrende Louise Rode fra Blovstrød-Løverne "kæmpede, selvom de blev kastet for løverne". Måske syner en 17. plads ved et NM ikke af meget, men dels skal man huske på, at juniorfeltet tæller helt op til 19-årige løbere, og dels havde nationer som Norge og Finland valgt kun at sende deres to-tre bedste løbere i modsætning til Danmark, som stillede fuldt hold i begge junior- og seniorklasser. Louise bliver først 16 år i november og har således muligheden for at løbe NM-cross hele tre gange mere, inden hun bliver for gammel-.
CrossChallenges første runde blev afviklet under fantastiske forhold ved Hindsgavl Slot, selvom løberne ikke havde så meget tid til at nyde udsigten over Lillebælt. På billedet til venstre runder Mikkel et sving sammen med den senere seniorvinder, Abdi Hakin Ulad og AGF'eren Johan Damkjær I midten rykker Louise Høj Jensen frem i feltet mod sn sjetteplads, og længst til højre får man et indtryk af de stigninger, løberne måtte pine sig igennem. Fantastiske løb af Mikkel og Louise gav NM-billetter Af Søren Munch / 27.10.2013 Mikkel Dahl-Jessen udfordrede Danmarks bedste seniorløber i fremragende comebackløb. To SAK77-løbere udtaget til NM i cross. ”En dybt imponerende præstation.” Sådan lød omtalen på Dansk Atletik Forbunds hjemmeside efter et comeback i lørdags på meget højt niveau af SAK77’s 18-årige løber Mikkel Dahl-Jessen. Ved første afdeling i Middelfart af atletikforbundets CrossChallenge-serie havde juniorløberne fået lov at løbe deres 6,6 km sammen med seniorerne, som skulle gennem 8,8 km. Og den mulighed udnyttede Dahl-Jessen til direkte at udfordre Danmarks pt. stærkeste langdistanceløber, Abdi Hakin Ulad fra Korsør. Under hele løbet lå SAK-løberen klistret til hælene på den stærke Korsør-løber, der i sommer vandt sølv ved U23-EM på 10.000 meter. Kun en enkelt anden seniorløber var i stand til at følge med i tempoet, og Mikkel Dahl-Jessen vandt juniorklassen (til og med 19 år) med en margin på hele 35 sekunder til nummer to. ”Et fantastisk comeback for Mikkel, der har været skadet fra september sidste år og frem til maj, da fik styr på skaden. Siden har vi lagt træningen radikalt om, og det her er resultatet af blot 16 ugers stenhård træning,” siger Søren Munch, løbetræner i SAK77. Mikkel Dahl-Jessen er nu førstemand på juniorlandsholdet, der skal til NM i cross på Island den 9. november. Han er desuden forhåndsudtaget til EM-cross i Beograd den 8. december, der bliver hans sidste løb som juniorløber. Her får han følgeskab af den knapt 16-årige Louise Høj Jensen, der overraskede alt og alle med en fornem sjetteplads i pigernes meget stærke juniorfelt, der løb 4,4 km. ”Ingen havde tippet Louise med på NM-holdet, men hun var bomstærk på den sidste kilometer og var meget tæt på fjerdepladsen,” siger Søren Munch, som ikke tøver med at kalde løberen ”Silkeborgs sejeste sportspige”. I seniorløbet deltog også triatleten Thomas Strange i SAK-trøjen, og trods savnet af pigsko kom han ind på en fin 27. plads i det hårde seniorfelt.
SAK'ere sluttede med rekordregn på SAS Af Søren Munch / 06.10.2013 Alting var som det plejede, da SAK77 søndag den 6. oktober var vært for DGI's Midtjyske Mesterskaber på Silkeborg Atletikstadion: Vejret var fantastisk med højt solskin (det plejer det jo at være...), SAK77 stillede med havldene af de 123 deltagere, og vi var så ubeskedne at vinde en stor del af de mange medaljer i de forskellige aldersgrupper. Dertil kom, at resultatniveauet var rigtig flot - trods en ærgerlig modvind i spintøvelserne. Det generede ikke Stoholms 13-årige kasteunikum Vicki Dal, som i sit andet forsøg i spydkast verfede 400 gram-spyddet ud på imponerende 41,22 meter. En rekordforbedring på næsten to meter - og hvem havde rekorden i forvejen? Selvfølgelig Vicki. Se flot fotoserie fra stævnet her SAK77 stillede ikke mindst med mange deltagere i alderen 10 til 12 år, og det afspejlede sig især i klubrekorderne. Dem faldt der hele ni af, og de syv af dem i alderen 10 til 12 år. Vores aktive var så "uhøflige" at sætte sig på hele 6 mesterskaber i 3-kamp, ikke færre end ni andenpladser og fire tredjepladser. Er man fræk og laver en lille sammenregning, så faldt det således ud i en sammenligning mellem klubber med 3 point for guld, 2 point for sølvog 1 point for bronze:
En stor SAK-dominans, som dog alt andet lige var forventet, da SAK77 stillede med halvdelen af deltagerne Men det flotte resultatniveau havde vi som ikke ventet, ikke mindst fordi mange af vores aktive er ret nye og stævnesammenhæng. SAK77 var især dominerende hos drenge 8-9 år, hvor Jeppe Mosevang Petersen, Oliver Vestergaard og Asger Sejdelin tog guld, sølv og bronze. Drengene nåede også at forbedre hele tre klubrekord for 8-årige drenge (se nedenfor). Hos piger 12-13 år nåede Frida Selmer øverst på præmieskamlen, mens Lærke Krejberg blev nummer tre. Også hos de 14-15-årige drenge blev Anders Haagerup og Andras Støvne nummer et og to - og begge to med så højt pointtal, at de opnåede den sjældne "supernål". Samme nål tilfaldt også Liv Selmer, der blev nummer to hos de 10-11-årige piger, og stævnet høje resultatniveau kan aflæses i, at der blev udlveret ialt syv supernåle ved mesterskaberne. Emilie Pedersen vandt piger 14-15 med Maria K. Knudsen på tredjepladsen, og Birk Egholm snuppede sejren hos drengr 12-13 år - med klubkammeraten Maqrkus Kirk Kjeldsen på andenpladsen. Vi skal heller ikke glemme det sædvanlige tætte opgør mellem Oskar Vejlgård og Viktor Krejberg hos drenge 10-11 år. Denne gang var Viktor et mulehår foran og blev nummer to, men med Oskar kun 15 point efter sig. Her er dagens klubrekorder: Piger 7 år: Signe Helle Johnsen - 400 m - 1.28,85 min. (gl. rekord: 1.33,35) Piger 10 år: Marie Mærkedahl . 600 m - 2.08,24 min. (gl. rekord: 2.15,59) Piger 14 år: Ulrikke L. Andersen - Hammer - 24,60 m Piger 15: Emilie Pedersen - Spyd (500 g) - 27,02 m Drenge 8 år: Asger Sejdelin - Kugle 2 kg - 5,57 m (gl. rekord: 4,82) Drenge 8 år: Oliver Vestergaard - 40 m - 7,23 sek. Drenge 8 år: Oliver Vestergaard - Længde - 3,07 m Drenge 10 år: Kristian Roed - Kugle 2 kg - 7,26 m (gl. rekord: 6,78) Drenge 12 år: Markus Kirk Kjeldsen - 3000 m - 11.20,24 min. Dertil kom faktisk også en stribe resultater, der var inden for få centimeter eller tiendedels afstand af den hidtidige klubrekord.
Øverst til venstre løser studenten Emil Lichscheidt matematikopgaver for 2.g'eren Sonja Ditlev, mens Jonas Gadegaard, der gjorde comeback, kontrollere resultatet. Til højre et godt samarbejde mellem de to 16-årige Søren Würtz og Louise Høj Jensen på mixholdet på 4x100 meter.
Længst til venstre 12-13-års holdet, som overraskende vandt mixklassen i Vejen med et solidt forspring. I midten vinder Hannah Lauritsen i flot stil de 10-11-årige pigers 1000 meter i Vejen, og længst til højre er Magnus Justesen ved at få lagt krigsmalingen til de ældste gruppers stævne i Herning. Foto: Kim B. Jensen og Per Fløjgaard. 39 af 43 SAK'ere fik medalje ved VDMU-hold Af Søren Munch / 01.10.2013 Årets vestdanske holdmesterskaber den 28.-29. september i Herning og Vejen blev en fantastisk flot affære for SAK77's 43 deltagere: 1 x holdguld, 2 x holdsølv, 1 x holdbronze samt en fjerdeplads blev det til. Ialt stillede SAK77 med 43 deltagere, hvoraf 39 fik medalje! Holdmesterskaberne er i de seneste par år blevet aldersopdelt, således at de indtil 13-årige konkurrerer om søndagen i Vejen, mens de 14-15-årige og 16-19-årige afgjorde deres mesterskaber om lørdag på Herning Stadion. I Vejen var der hele tre SAK-hold med med ialt 20 aktive, og det eneste SAK-holdld, som måtte nøjes med en fjerdeplads var de 10-11årige drenge. Det kunne endda sagtens være blevet til mindst en bronzemedalje, hvis ikke holdet var blevet ramt af et ærgerligt afbud på selve stævnedagen. Der var kun 50 point op til bronzen, men det blev ved lige ved og næsten for Oskar Vejlgård, Viktor Krejberg, Tobias Mikkelsen og Theodor Bjørnholdt. Til gengæld satte Oskar Vejlgård hele to fine klubrekorder - 11,68 sek. på 60 meter var dermed farvel til en 25 år gammel klubrekord, og 4,40 meter i længdespring var en fordbedring af hans egen rekord på 4,22 m. Desuden var de fire drenge kun 9/100 af et slkund fra klubrekorden på 4x60 meter. De 10-11årige piger stillede med otte piger på holdet, og det blev til en flot sølvmedaljeplads med 11.042 point - kun godt 400 point fra Aarhus 1900. Hannah Lauritsen sikrede sig førstepladsen på 1000 meter i 3.52,71 min., men der var også mange anden- og tredjepladser til de stærke SAK'ere. Overraskelsen kom fra de 12-13-åriges mixhold, som blev en klar vestdansk mester med 7.598 point - knap 400 point foran hjemmeholdet Vejen AF. Hele otte klubber stillede op her, så sejren kom i hus i konrkurrence med nogle af de stærkeste klubber i Vestdanmark. Individuelt tog Frida Selmer sig af tre sejre - i længde med 4,90 meter - i lidt for meget medvind, på 80 meter i 11,81 sek. i hård modvind og i kuglestød, hvor hun med PR 9,83 meter nu kun er 20 cm fra Maiken Rasmussens fine klubrekord. En af de nye piger, Smilla Egholm, tog fusen på alle med en flot sejr i boldkast og resultatet 29,10 meter samt en tredjeplads på 60 m hæk i 13,33 sek., mens storebror Birk tog sig af sejren i kuglestød med PR 9,49 meter. Også skøjteprinsessens Josefine Bundgaard viste flotte takter uden for isen med to andenpladser - på 1000 meter i PR 3.31,12 min. og i længdespring med PR 4,23 m. Mens det blæste og var halvkoldt i Vejen, var der solskin og opholdsvejr ved de ældste grupper VDMU-hold på Herning Stadion om lørdagen. Og det glimtede af sølv til 16.19.årsholdet og af bronze til den 16 mand store 14-15 årsmixhold. Hos de ældste var der er bemærkelsesværdigt comeback til Jonas Gadegaard, 19 år, der sikrede gode point med 44,45 meter i spyd, 31,33 m i diskos og 10,36 i kugle. Også Mikkel Dahl-Jessen vendte tilbage til banen med en kontrolleret sejr på 1500 m i cirka 4.14, og Sonja ditlev, 18 år, viste med 8,55 meter i kugle og 28,36 m i diskos, at man egentlig ikke behøver at træne for at holde et ordentligt niveau...;-). Emil Lichscheidt fik den utaknemlige opgave på 110 meter hæk, men satte ogsp PR på 400 m i 60,19 sek. Også Søren Würtz fik to personlige rekorder med hjem - fine 12m35 sek., på 100 meter og 1,55 m i hans første start i højdespring. Louise Høj Jensen vandt både 400 og 1500 m og var det kvindelige islæt på 4x100 meter mixholdet. Det meget store mixhold på 16 aktive hos de 14-15-årige sled og slæbte, men måtte nøjes med tredjepladsen efter stærke Sæby IK og ærkerivalerne fra Aarhus 1900. Her kan det benærkes, at Anders Haagerup tangerede sin PR på 100 m i 12,40 sek., at Robin Ostenfeldt kappede seks sekunder af sin PR på 1500 meter, at Signe Skov Jensen og Maria Knudsen satte PR i længde med 4,82 og 4,47 meter, og at tre hurtige drenge - Anders, Andreas og Robin - plus Emilie Pedersen, faktisk løb flotte 48,99 sek. på 4x100 m. Se fotos fra de ældste stævne i Herning Se foto fra de yngstes stævne i Vejen
DMU gav store stafet-oplevelser. Til
venstres får SAK77's D15-hold sølvmedaljer på 1000 m stafet af Aarhus 1900's
danske rekordholder på 400 m hæk, Sara Slott Petersen, Af Søren Munch / 02.09.2013
Emilie Pedersen (forrest) var suveræn på 100 meter ved de danske ungdomsmesterskaber i Aarhus. Foto: Kim Høj Jensen Danmarks hurtigste pige under 16 år er fra SAK77 Hun er knap 1,60 meter høj, og hun træner kun tre gange om ugen. Alligevel er der ingen danske piger under 16 år, der kan følge med, når Emilie Pedersen fra SAK77 ryger ud af startblokkene på et atletikstadion. Det fik den danske ungdomselite i sprintøvelserne at mærke ved weekendens danske ungdomsmesterskaber på NRGi Park i Aarhus, hvor SAK-sprinteren var klart hurtigst på 100 meter hos de 14-15-årige piger. Finalen gik trods en pæn modvind så hurtigt som 12,83 sek., og det efterlod den nærmeste modstander en tiendedel af et sekund agterude. Emilie Pedersen kom til mesterskaberne med årets hurtigste tid på 12,82 sek., men opnået under mere gunstige vindforhold, og i SAK77 tror man, at der er flere hundrededele i den lille sprinter fra Gjessø. Allerede i weekenden prøver hun igen som deltager ved et internationalt ungdomsstævne i Tyskland. SAK-sprinteren vandt desuden bronze på 200 meter i 27,35 sek., og hun var også med på SAK77’s pigehold, der sikrede sig bronze på 4x100 meter hos de 14-15-årige. Endelig præsterede hun i en meget travl weekend at nå frem til fjerdepladsen på 80 meter hæk, hvor hun undervejs satte personlig rekord med 12,63 sek. I det hele taget var årets ungdomsmesterskaber opløftende for SAK77, der havde 14 deltagere med. Udover de to medaljer til Emilie Pedersen og pigernes stafetbronze blev det til overraskende sølvmedaljer på 1000 meter stafet til klubbens 14-15-årige drenge. Og på 800 meter hos de 16-17-årige piger sikrede Louise Høj Jensen sig bronze i 2.22,91 min. efter et flot, taktisk løb. ”Vi havde både bredde og elite med ved DMU. Udover fem medaljevinderen havde vi som eneste klub sammen med Sparta to hold med i begge stafetløb hos de 14-15-årige piger. Næsten alle vores deltagere var med på stafetterne, og den bredde er vi stolte af,” siger formand Morten Blumensaat. Med til historien om Emilie Pedersen hører den oplysning, at hun fra naturens hånd har skrøbelige knæ og slet ikke kan træne så hårdt, som nogen nok tror, at hun gør. I øjeblikket kandet ikke blive til mere end tre gange om ugen, for ellers gør knæene knuder. Og faktisk var Emilie helt væk fra atletikken i to år for at komme sine overbelastningsskader til livs, inden hun forrige forår vendte tilbage for at prøve igen.
SAK77 bestod den store arrangøreksamen med glans Af Søren Munch / 03.09.2013
Man tager 100 kilo kød, 1.440 sodvand og 70 kartofler, beder 60
personer om at arbejde det meste af en weekend, og sådan har man en
succes ved DGI's landsmesterskaber.
Og onsdagen efter har man lige stort set det samme antal mennesker i sving med Almindsø-stafetten - og med lige så godt et resultat. Hvordan pokker kan det lade sig gøre for en relativt lille forening som SAK77 at gennemføre to så store arrangementer som DGI's landmesterskaber den 17.-18. august med knap 500 deltagere, dommere og ledere samt Almindsøstafetten onsdag den 21. august, hvor 3.000 løb og gik i skoven ved Almindsø, mens et par tusinde så på og hyggede sig? En godplan og masser af hjælp Hvis man spørger to af bagmændene ved de to arrangementer får man næsten det samme svar: God planlægning og et hav af hjælpere.
DGI-mesterskaberne var gennem måneder blevet planlagt af Per
Mortensen, kasserer Erik Thestrup og Elisabeth Sloth Munch, som
iøvrigt var stævnechef, da SAK77 holdt DGI-LM tilbage i 2004.
Men som Elisabeth understreger, så kunne stævnet aldrig være gennemført uden hjælp fra et usædvanligt stort antal hjælpere. 92 vagter skulles dækkes "DGI-landsmesterskaberne var en succes; ikke blot var vi heldige med vejret, men selve arrangement kørte på skinner pga. den store opbakning der var fra alle jer. De fleste af jer var mere eller mindre usynlige set fra udøvernes perspektiv, men det var pga. jer at alt gik op i en højere enhed," siger Elisabeth Sloth Munch, der bestyrede den omfattende vagtplan. Her var der ialt 92 vagter, der skulles besættes, men det lykkedes stort set uden problemer - og uden at særligt mange blev overbebyrdet med mange timers arbejde. De mange deltagere boede under fine forhold på Dybkærskolen, som var fyldt til sidste klasseværelse. Og selve indkøbet til at bespise så mange mennesker var et kapitel for sig, beretter Elisabeth. Enorme mængder mad og drikke "Jeg var målløs, da jeg fredag inden stævnet sammen med Per hentede alle vores bestillinger," fortæller Elisabeth. "Vi troede, at to køletrailere ville være rigeligt, men her blev vi klogere. Allerede inden vi begyndte at hente vores madvarer, var både Pers og mit bagagerum fyldt. Pers med plastiktallerkener, kopper og bestik og mit med slik," siger stævnechefen. Det første stop var ved Gartnergården i Balle, hvor der blev udleveret en europapalle med grøntsager - samt tre store 30 liters plastikspande med skrabede kartofter. Deretfer gik det til Silkeborg Slagteren, som også stod klar med en europapalle udelukkende med pølser, brød, ost og pålæg.- og så lige 36 kg stegte kyllingebryster i skiver. 67 kasser sodavand fylder meget "Så manglede vi endda de ca. 100 kg kød til lørdag aften," tilføjer Elisabeth, som siger, at det værste næsten var ved Kvickly, hvor hun opdagede, at 67 kasser sodavand fylder temmelig meget, når man i forvejen har fyldt den ene europapalle i traileren efter den anden.
Men der var slet ikke for meget af det gode mad og drikkevarerne,
for der blev virkelig slynget mad og drikke ned blandt deltagerne.
Der blev nedsvælget følgende:.
"Tak til alle jer, der har ydet enorm indsats og sikret,
at SAK77 ligesom i 2004 har leveret et stævne, som alle
deltagere og ledere vil huske længe - måske indtil vi gør det
igen i 2022..... ," lyder det fra Elisabeth Sloth Munch.
Stafet-team på seks personer En af de centrale personer i arbejdet med Almindsø-stafetten, Bo Transbøl, fortæller en historie, som i store træk minder om DGI-historien: Lang tids planlægning og mange hænder, når det endelig går løs. "Almindsø-stafetten (AS) arrangeres overordnet af blot 6 personer, som begynder planlægningen i marts/april måned. Men vi møder os ikke ihjel, for faktisk mødes de seks personer kun face-to-face 4x2 timer forud for AS. Resten klares individuelt imellem møderne," siger Bo Transbøl. På hans liste er der helt præcist 74 opgaver der skal løses, før starten kan gå. Blandt andet bruger At det tager seks mand tre timer på at få pakket alle deltagerkuverterne mandagen inden stafetten, og ni personer hvert år holder fri fra arbejde for at gøre alt klar til AS fra kl. 8.00 på dagen. På selve aftenen er ca. 60 frivillige officials og hjælpere på plads, og mandskabet bag AS er så effektivt, at ethvert spor efter stafetten er fjernet kl. 23.00 p løbsaftenen. De helt uvurderlige sponsorer Bo Transbøl understreger, at Almindsø-stafetten leverer et helt uvurderligt bidrag til klubbens økonomi hvert år, og atdet hele var umuligt at gennemføre uden støtte fra Spar Nord Silkeborg, Arriva samt MJA.dk. Hvem tænker for eksempel over, at alle de mange små og store fælles annoncer i Midtjyllands Avis og Ekstra-Posten er en ubetalelig del af MJA-sponsoratet? "Desuden har der i hele august måned kørt ligeså ubetalelige TV-reklamer for AS på TV-skærmene i 43 Arriva togsæt, samt på informationsstanderne på alle stationer fra Skjern til Århus," forklarer Bo Transbøl. Udover hovedsponsorerne støttes AS af yderligere 7 sponsorer, som støtter med ydelser, der ellers ville koste mange tusinde kroner. Lidt nøgletal fra AS 2013: Der i alt deltog 2.926 i AS 2013.
Almindsø-stafetten 2013 – en ubetinget succes Af Erik Terkelsen / 21.08.2013 Det er efterhånden 31 år siden, at nogle driftige folk i SAK 77 fik den idé at afholde et stafetløb på Silkeborgs mest populære motionsrute rundt om Almindsø. Ideen har i den grad vist sig at være langtidsholdbar. For første gang nogensinde måtte arrangørerne hænge den røde lampe ud næsten 14 dage før løbet. 3.000 tilmeldinger modtaget og dermed alt udsolgt. SAK-hjælpere er seje Efter weekendens kæmpe-arrangement med DGI-Landsmesterskaberne kunne man frygt, at luften var ved at gå ballonen hos de mange frivillige hjælpere i SAK 77, men den frygt blev gjort til skamme onsdag aften ved Almindsø. En stor flok af ledere, aktive, forældre og ”venner af huset” sørgede for en perfekt og helt gnidningsfri afvikling af årets Almindsø-stafet, MJA 10K og Arriva Walk. Avisen: "Helt vildt hyggeligt" Midtjyllands Avis betegner i en overskrift arrangementet som ”Helt vildt hyggeligt” og fra alle sider er det strømmet ind med ros og anerkendelse for det flotte arrangement, som SAK 77 stod for. Vejrguderne var os også venligt stemte, og det fine sensommervejr var med til at gøre hele aftenen til en stor oplevelse for både deltagere, tilskuere og arrangører. SAK77-ungdom dominerede På det sportslige plan blev løbet også en succes for SAK 77, idet det blev til sejre hos både hos de 8-11 årige drenge og de 12-16 årige piger. Det vindende drengehold bestod af Oskar Vejlgård, Theodor Bjørnholdt og Viktor Krejberg. Pigernes vinderhold bestod af Louise Høj Jensen, Anne-Sofie Herskind og Camilla Lundtoft. Her var Louises individuelle tid på 15.23 min. tilmed så hurtig, at den placerer hende som den 18. hurtigste kvinde nogensinde i Almindsø-stafetten. Der var faktisk også et hold fra SAK 77 på andenpladsen hos de 12-16 årige piger, ligesom SAK 77’s piger i 8-11 år også besatte andenpladsen i et meget tæt løb blot 9 sek. fra førstepladsen. Endelig blev SAK 77’s drenge i 12-16 år nummer tre. Afgørende for økonomien Almindsø-stafetten 2013 var således en både arrangementsmæssig og sportslig succes, men nok så vigtigt for klubben var, at det også var en økonomisk succes. Det er ingen hemmelighed, at Almindsø-stafetten gennem mange år har været det bærende fundament i klubbens økonomi og takket være de mange frivilliges indsats bliver der også i år et flot tilskud til klubbens daglige drift.
SAK77 havde ni deltagere med på Østjyllands hold, der lørdag den 24. august skulle helt til Sæby Stadion for at få afgjort årets regionsfinale. En lang tur, som da heldigvis kastede gode oplevelser og fine resultater af sig. Det blev blandt andet til to førstepladser undervejs - hos drenge 10-11 år vandt Oskar Vejlgård 60 m på 9,36 sek. i modvind, og den vestdanske mester i længdespring hos de 12-13-årige piger vandt sikkert sin favoritøvelse med 4,71 meter - også i megamodvind. Oskar var sammen med Christian Steensig udtaget til D10-11 års holddet, som blev nummer to efter Nordjylland. Christian blev nummer ni i kuglestød med 6,90 meter, mens Oskar blev nummer seks på både 60 m hæk i 12,28 sek. og i længdespring med 4,12 meter. Behøver vi at sige, at der også var modvind. Hos de 10-11-årige piger havde vi Selma Sejdeling, Hannah Lauritsen og Marie Mærkedahl med, og her stak Selma snuden længst frem med en fjerdeplads i længdespring (3,89 m). Hannah og Marie havde et drabeligt opgør på 1000 m, hvor Hannah blev nummer syv i 3.50,47 min. - lige foran nummer otte, Marie, der løb i 3.50,61 min. Birk Egholm og Markus Kirk Kjeldsen havde kvalificeret sig hos de 12--13-årige drenge, og her tangerede Birk sin personlige rekord i højdespring med 1,35 m. Markus satte personlig rekord på 80 meter med 12,05 sek. Endelig hos de 12-13-årige piger var Frida Selmer som nævnt bvedst i længdespring, men var også en pointsluger med fjerdepladser i spydkast (21,64 m) og 200 m (30,14 sek.). Emilie Støve satte personlig rekord i diskoskast med 12,18 meter.
Årets danske ungdomsmesterskaber finder sted den 31. august-1. september i vores egen baghave, nemlig på Aarhus Stadion, med Aarhus 1900 som arrangør. Det giver mulighed for at stille med alle de aktive, som dels har klaret kravet (se neden for) eller er med på et stafethold. Ialt giver det 16 aktive, der skal med til årets DMU. I år har vi ikke færre end 38 starter - en betragtelig fremgang i forhold til sidste år, da vi havde 17 starter. Og et bevis på, at bredden i den ældste træningsgrupper er meget flot, når så mange kan komme med til DMU. De 24 bedste i løbeøvelser og 18 bedste i tekniske øvelser er automatisk kvalificeret til DMU. I visse øvelser stiller ikke samtlige de 18 eller 24 bedste op - på grund af skader eller af andre år sager, og det kan give plads til aktive, der ikke ligger inden for de 18/24 bedste. På DAF's statistikdatabase www.statletik.dk.kan man se DMU-kval-listen, og desuden er der tidsskema på Aarhus 1900's hjemmeside her. Her kan man også finde startlister, hvor man kan se sin aktuelle seedning med heat osv, men i skrivende stund er der fejl på linket. Vi håber dog, at Aarhjus 1900 får det fikset, så man kan holde øje med sin seedning og - måske - evt. medaljemuligheder... Følgende starter til DMU for SAK77: Aldersgruppe Navn Øvelse Resultat Plac. Plads til D15
Anders Haagerup 100
12,50 14 24
Stafetter
P15 1000 m stafet
Emilie P, Emilie V, Helene, Signe
D15
4x100 Anders, Andreas,
Robin, Troels
DGI's landsmesterskaber den
17.-18. august på Silkeborg Atletikstadion nærmer sig. Næsten
350 deltagere skal i konkurrence på Silkeborg Atletikstadion. Praktiske oplysninger
Ansvarlige
for overnatning, bespisning, etc. Toilet: Der er glimrende toiletforhold på stadion. Adgang og parkering: Tilkørselsforhold og parkering er lidt komplicerede på grund af det nærliggende motorvejsbyggeri. Kommer man i bil/bus til Silkeborg fra øst via Østre Ringvej, kan man se lystasterne på stadion på venstre hånd. Men man fortsætter ca. 1 km til et stort lyskryds, hvor man drejer tv. ad Ansvej. 400 m nede ad Ansvej drejer man til venstre ad Ege Allé og følger vejen til bunden, hvor man drejer 90 grader til venstre ad Platanvej. Vejen er blind, og for enden af vejen er der gode parkeringsmuligheder for både busser og biler - enten på græsarealet foran stadion eller ved Silkeborg Højskole. Herfra er der ca. 200 m hen til Silkeborg Atletikstadions nordport. Kommer man sydfra - gennem byen - skal man vælge Ansvej og dreje til højre ad Ege Allé. Tidsplan Alle SAK 77’s deltagere
sover og spiser på Dybkærskolen sammen med øvrige deltagere. Husk sovepose
og liggeunderlag/luftmadras, Øvrige oplysninger om DGI-mesterskaberne Deltagelse
Af Søren Munch / 27.06.2013
Sommerferien i SAK77 følger skolernes
sommerferie og varer således fra 27. juni og frem til mandag den 12.
august, hvor vi mødes igen.
Dette gælder de tre yngste træningsgrupper (6-9 år, 10-11 år og 12-13 år) - kun ældste gruppe har sommerferietræning, som man kan iøvrigt kan følge med på gruppens Facebook-profil. Husk at få dig tilmeldt til DGI's landsmesterskaber på Silkeborg Atletikstadion fra 16. til 18. august, hvor også en lang række forældre skal deltage som hjæælpere. Tilmeldingsseddel kan du finde på forsiden af sak77.dk.
Af Søren Munch / 27.06.2013
Efter tre knaldhårde udtagelsesstævner i
Randers, Silkeborg og Aarhus er det østjyske regionshold for 10-11 årige
og 12-13 årige nu udtaget.
Og trods den hårde konkurrence fra hele fem østjyske klubber fik SAK77 udtaget hele 11 aktive, som skal med til finalen i Sæby den 24. august. Aarhus 1900 fik flest aktive med - ialt 20, mens Randers Freja fik udtaget 10 aktive. Desuden har BMI, Odder og AGF fået udtaget mellem 5 og 8 aktive hver. Der er faktisk stadig et par ledige pladser på holdene, idet der mangler et par aktive i diskoskast og stangspring. Så slå til i disse øvelser, hvis du vil med til Sæby. Ialt 60 børn og unge skal afsted til Sæby den 24. august. Mere info følger efter sommerferien, men her er følgende holdene og info om regionsfinalen: Af Søren Munch / 22.06.2013
Man kan ikke ligefrem påstå, at SAK77's
medlemmer ikke får set nogle af Danmarks atletikanlæg for tiden
Alene i uge 25 (17.-23. juni) er SAK77 repræsenteret ved hele fire stævner på fem dage - og det endda efter en hård stævneweekend med Vestdanske mesterskaber på Skive Stadion. Kort fortalt var 18 af vores dygtige 10-11-årige og 12-13-årige til 3. og sidste runde af den østjyske regionsturnering på Aarhus Stadion tirsdag den 18. juni, og om torsdagen var hele 31 SAK'ere i aktion ved nålestævnet på Herning Stadion, mens fem andre lidt ældre SAK'ere slog sig løs ved ABC-stævnet på Aarhus Stadion. Endelig er der en god håndfuld gul-grønne med ved Vestdanske mesterskaber i 3-kamp for 10-11-årige og 5-kamp for 12-13-årige, der afvikles på Vejen Atletikstadion lørdag den 22. juni. Ved tirsdagens regionsstævne var der lagt op til bøllebank til SAK77's deltagere, som havde vundet 2. runde den 6. juni på Silkeborg Atletikstadion, hvor SAK77 stillede med 80 (!) deltagere. Så mange havde hjemmebaneklubben Aarhus 1900 ikke med i tirsdagens stævne, men de var nok til at sikre sig den samlede sejr i den østjyske regionsturnering hos både de 10-11-årige og de 12-13-årige. Her er den endelige stilling: 10-11 år: 1. Aarhus 1900, 2. Randers Freja, 3. SAK77 12-13 år: 1. Aarhus 1900, 2. BMI, 3. SAK77 En stærk indsats af vores dygtige ungdommere i en regionsturnering, der i år er blevet væsentligt vanskeligere at klare sig i med deltagelse af hele seks klubber. Aarhus 1900 har valgt at satse på regionsturneringen i stort omfang, og det kan mærkes på resultatniveauet, AGF er dukket op med en gruppe meget stærke ungdomsløbere, BMI har især stillet med nogle gode hold i 10-11-års-årgangen. Så det er blevet væsentligt sværere at komme frem på resultatlisten i år, men mon ikke SAK77 har omkring en halv snes aktive med, når det østjyske regionshold bliver udtaget her inden sommerferien? Det tror vi.... Blandt de SAK'ere der nok kan være ret sikre på at blive udtaget er ikke mindst Markus Kirk Kjeldsen, 12 år, som vandt 1000 meter i fornemme 3.15,8 - klubrekord med otte sekunder og faktisk Danmarks næsthurtigste tid hos de 12-årige i år. Markus vandt også 300 meter, og det samme gjaldt Frida Selmer, 13 år, smo forbedrede sig til flotte 46,8 sek., selvom den lange tøs løb i den snævre bane 1. Oskar Vejlgård, 11 år, forbedrede en over 30 år gammel klubrekord i længdespring til 4,22 meter, og 13-årige Birk Egholm stødte sig op blandt de 5 bedste danske kuglestøds-drenge i år med en PR på 8,82 meter. Masser af nåle til SAK77 i Herning Torsdag den 18. juni var hele 31 af vores yngste medlemmer til DGI-nålestævne på Herning Stadion, hvor Herning GF som sædvanlig stod for et glimrende stævne. Et godt bevis på, at SAK77 har fået en fantastisk flot bredde i sine træningsgrupper, når vi kan stille med så mange aktive på udebane. Lad os bare sige det med det samme: Herning-atleterne havde lige de skarpeste kløer den aften og vandt de fleste aldersgruper, men der var SAK'ere på stort set alle anden- og tredjepladser. Det blev dog til flotte sejre i gruppen for 12-13-årige, hvor Lærke Krejberg - ikke mindst efter en fantastisk PR på 80 meter i 11,85 sek. - vandt, mens alsidige Birk Egholm snuppede sejren gos drenge. Når man kigger på resultatlisten, kan man tælle sig frem til færre end ni guldnåle, 10 sølvnåle og otte bronzenåle, mens kun fire aktive måtte nøjes med et diplom - men de var iøvrigt alle fire meget tæt på en bronzenål. Det blev til følgende topplaceringer: Piger -7 år: 2. Noa Mikkelsen, 3. Kaisa Rubin Piger 8-9 år: 2. Liv Selmer Piger 10-11 år: 2. Selma Sejdelin Piger 12-13 år: 1. Lærke Krejberg Drenge 8-9 år: 2. Jeppe Mosevang Pedersen, 3. Storm Berg-Cronqvist Drenge 10-11 år: Oskar Vejlgård Drenge 12-13 år: 1. Birk Egholm Man kan se kigge resultatlisten igennem og glæde sig over de mange gode resultater, men lad os lige nævne Markus Kirk Kjeldsen, 12 år, som igen løb et fantastisk løb.Denne gang gik det udover klubrekorden på 800 meter for 12-årige, som blev forbedret med fem sekunder til 2.34,2 min. Flot 400 m-sejr til Louise Høj Samtidig med den flotte SAK-indsats i Herning var fem SAK'ere på Aarhus Stadion til ABC-stævne. Det blev til en flot sejr og PR på 400 m til Louise Høj Jensen, 16 år, som meget hurtigt har fundet ud af, at hun kan løbe stærkt på korte distancer også. Nu blev det til 61,68 sek., som placerer hende som den tredjehurtigste 16-17-årige piger i år.
Af Søren Munch, SAK77 / 5.06.2013
Helsingørs talent på den korte hæk, Mathias
Mørk, får et kæmpestort publikum, når han torsdag aften på Silkeborg
Atletikstadion forsøger at nå under kravet til hhv. ungdoms-VM (14,25
sek.) og ungdoms-OL (14,35 sek.). D
Ikke færre end 150 aktive er anmeldt til
regionsstævnet, der er rammen om kvalifikationsforsøget, og der skal
afvikles næsten 400 starter på toenhalv hektiske timer. Medregnet 50
dommere og et par hundrede forældre og venner af atletikken får Mathias
Mørk op mod 400 tilskuere til sit attentat på kval-kravene.
Den blot 15-årige hækkeløber har
tidligere i år løbet 14,54 sek på 16-17 års hækkene., men løb så
sent som i forrige weekend imponerende 15,05 sek. på seniorhækkene.
"Rygterne om atletikkens død i Østjylland er
stærkt overdrevne," siger Søren Munch, sportschef i arrangørklubben
SAK77. "Der er rigtig meget gang i den østjyske regionsturnering, hvor
seks klubber deltager i tre stævner i maj og juni," tilføjer han.
Hans egen klub holder sig ikke tilbage ved
stævnet og stiller med ikke færre end 80 aktive. Aarhus 1900 stiller med
24 deltagere, der kommer 26 fra Randers Freja, mens de sidste 20 kommer
fra Beder-Malling, Odder og AGF.
Øvelsesvalget i den østjyske
regionsturnering er i år forsøgt varieret, og det har været en pæn
succes. Således stiller hele 33 12-13-årige op på 300 meter-distancen,
og der skal løbes hele 10 heat på forskellige hækdistancer. Stævnet
slutter med en stribe stafetløb med langt over en snes tilmeldte hold.
Af Søren Munch, SAK77 / 5.06.2013
For for første gang i flere år var SAK77 med
ved et seniormesterskab. Vi havde tre stafethold med ved DM i
stafet den 1.-2. juni, og det udløste en sand medaljeregn.
Ikke færre end 16 DM-medaljer var udbyttet i blot tre
starter.
Det kan være lidt svært at forklare medaljeregnen, men her er en forklaring: Stævnet var en kombination af DM for Hold og DM i stafet - begge for seniorer. DM i hold er en holdkonkurrence, der afgøres i 4 grupper: Sprint/hæk, mellem/langdistance, spring og kast. Alle deltagere får point, og alle tæller med i holdkonkurrencen - om så klubben stiller 1 eller 17 aktive. Samtidig afvikles DM i stafet, som består af 1000 m stafet (m/k), 4x800 for kvinder og 4x1500 m for mænd. Disse øvelser indgår samtidig i DM for hold. Der løbes også 4x100 m og 4x400 m, men da der først uddeles DM-medaljer i disse stafetløb ved senior-DM i starten af august, talte disse løb kun med i DM for hold. Forvirret? Det bliver værre... Lørdag stillede SAK77 med et hold på 4x100 meter, som blev en flot nummer tre i den glimrende tid 50,87 sek. Emilie Pedersen, Helene Gregersen, Signe Skov Jensen og Frederikke Borg var på skamlen, og de modtog bronzemedaljer, fordi de scorede point nok til en samlet tredjeplads i DM i sprint/hæk. Søndag var vi med på 4x800 m, hvor Louise Høj Jensen, Annesofie Herskind, debutanten Helene Gregersen og Line Damsgaard Andersen vandt sølvmedaljer efter AGF i seniorklubrekord 11.07,74 min. - der var ikke nogen forinden :-). Og siden fik vi endnu en sølvmedalje på 1000 m stafet i 2.31,31 min. - begået af Emilie Vejlgaard, Emilie Pedersen, Maria Kromann Knudsen og Signe Skov Jensen. Sølvmedaljerne på den lange stafet blev siden suppleret med en omgang bronze, fordi det gav point nok til at blive nummer tre i DM i mellem/lang. Som det er antydet i denne fortælling, så faldt klubberne ikke over hinanden for at deltage i dette DM, men det har jeg lovet pigerne ikke at snakke så højt om...
Emilie
Pedersen er efter
Af Kim Høj Jensen / 19.05.2013 På årets indtil nu varmeste dag deltog cirka 240
atleter i Herning Games. SAK77 var repræsenteret med 14 atleter, Atleterne var: Frida Selmer, Emilie Pedersen, Hele Gregersen, Signe Skov Jensen, Maria Kromann Knudsen, Line Damsgaard Andersen, Anne Sofie Herskind, Line Damsgaard Jensen, Louise Høj Jensen, Mathias Høj Jensen, Robin Ostenfeldt, Troels Toft, Anders Hagerup, Birk Egholm og Markus Ostenfeldt. Til trods for en meget skiftende vind lykkedes det Signe at få lavet nogle gode trespring. Signe kom ud på 10,00 meter, som rakte til en sølvmedalje og kun 9 cm fra personlig rekord. Frida Selmer vandt længdespringskonkurrencen for P13 i hele 4,51 cm, en forbedring af PR på 39 cm, der sendte hende helt op i den danske top-10 for 13-årige. Lynhurtig hæktid af Emilie P. Emilie Pedersen strålede om kap med solen i Herning i form af nogle meget flotte resultater, idet hun vandt 100 meter for P15 i 13,25 sek.. Emilie fik bronze i spydkast med et kast på 26,74 meter - også en personlig rekord, og ikke mindst satte Emilie personlig rekord i 80 meter hæk, som hun vandt i tiden 12,67 sekunder. Det er årets hidtil næstbedste tid i hendes aldersgruppe - kun overgået med 2/100 af en af pigerne fra Spartas stærke hækgruppe. På 300 meter distancen havde både Signe, Helene og Maria et godt løb. Signe løb ind i en flot 3. plads i tiden 44,88 sekunder, som er en forbedring af hendes personlige rekord. I højdespring for P15 havde Line nogle gode spring og sluttede på 1,40 meter, hvilket kun er 1 cm fra personlige rekord. På 800 meter distancen havde man valgt at slå P15 og P17 sammen hvor Louise og Anne Sofie deltog. Det betød et felt på 11 løbere og da starten gik blev der kæmpet så meget om pladserne, at nogle tilskuere mente, at det da vist mindede en del om amerikansk fodbold. Louise havde et forholdsvis let løb i det hun tog fronten fra start til mål. Anne Sofie løb et flot og aggressivt løb og har vist, at hun er ved at være kommet sig over de skader som har drillet hende lidt hen over vinteren. Troels røg over 30 meter i diskos Selv om Troels ikke var helt tilfreds med sit diskoskast, lavede han ikke desto mindre en flot personlig rekord på 31,63 meter, hans første kast over 30 meter og årets syvendelængste i aldersgruppen. Anders blev desværre generet en del af den springende vind, idet han havde svært ved at få tilpasset sit tilløb. Anders sprang 5,03 meter, men så sent som to dage forinden sprang han 5,65 meter til træning, så der er flere cm i vente fra Anders i de kommende stævner. Birk viste stor fremgang i længdespring, hvor han pludselig røg ud på flotte 4,77 meter. Markus placerede sig midt i feltet i både kugle, spyd og diskoskast. Atleterne var her specielt under kuglestød lidt plaget af at 3.000 meter løbet blev afviklet samtidigt. Mathias, som var den eneste deltager fra SAK 77 i D12, lavede to personlige rekorder på 80 og 800 meter, specielt på 800 meteren var der en hård dyst de sidste 150 meter mellem. Robin løb et flot 800 meter hvor der blev dystet godt mellem løberne og Robin løb ind i en flot personlig rekord på 2.24,20 min. Afslutningsvis et citat fra en af Viborgs trænere ”Det er godt nok imponerende med alle de ungdomsatleter som SAK77 har". Den ros lader vi så gå videre til trænerne i SAK77.
Af Søren Munch / 22.05.2013 Årets indledende runde i Danmarksturneringen for ungdom (forkortet DTU) blev ikke en dans for roser for SAK77's to hold i D15 og P15. Da DTU-stævnet lå på Kristi himmelfartsdag, som er en stor konfirmationsdag, måtte SAK77 undvære flere af sine faste aktive. Men så var der andre, der trådte til, og de sikrede SAK77 pæne placeringer. Pigerne blev nummer 5 af 10 hold med 6569 point, og sammenligner man med øst-runden hvor 10 hold deltog, så blev SAK-pigeholdet sammenlagt nummer 9 ud af 20 hold. Der var godt 700 point til nærmeste finaleplads, så selv uden afbud fra Emilie Vejlgård, Ulrikke Andersen og Helene Gregersen ville det have været svært at nå helt til finalen. Drengene var hårdere ramt af pigerne af afbud - både Troels Toft, Anders Haagerup og Oliver Skou manglede, men så stillede en række friske drenge op og tog ansvar på holdet for første gang. Det var herligt at opleve, og det gav en ganske fornuftig holdkamp på 4533 point, som gav en 6. plads ud af 9 hold, Lægger man runden sammen med østrunden, blev SAK-drengene nummer 11 af 17 hold. Det er interessant at se, at pigerne faktisk var næstbedste hold i sprintøvelserne og tredjebedst i spring. I mellem-lang blev holdet nummer fem, mens det i kast godt kunne mærkes, at vores to kastepiger, Emilie Vejlgård og Ulrikke Andersen, ikke var med. Drengene var bedst med i sprint og mellem-lang, mens det kneb lidt mere i spring og kast med en ottendeplads og en syvende plads. Individuelt stak Emilie Pedersen næsen frem hos pigerne med en flot sejr i 13,21 sek. på 80 meter hæk. Hæk er ikke Emilies kop te, men siden har hun løbet Danmarks næsthurtigste tid, så vi er spændte på, om Emilie nu er begyndt at elske hækken lidt...? På 100 meter var kun en Aalborg-pige hurtigere end Emilies 13,24 sek., og hun var desuden med på den meget fine 4x100 m. Her løb hun sammen med Signe Skov Jensen, Maria Knudsen og Alberthe Grøn fine 53,00 sek. Ellers kan det bemærkes, at Line D. Andersen fortsatte sin fremgang i højdespring med 1,41 meter, at Maria Knudsen fik en flot fjerdeplads på 300 m i PR 47,36 sek., at Signe Skov Jensen satte seniorklubrekord i stangspring med 2,40 meter, og at de to 13-årige Lærke Krejberg og Frida Sanggaard kæmpede fantastisk for holdet på 3000 meter. Det var hårdt, men vi løb for holdet, meddelte Lærke efter løbet. Hos drengene leverede Andreas Støve en flot indsats med 40,24 sek. på 300 meter - en af de bedste tider i aldersgrupen i år - og PR på 100 meter i 12,64 sek. Markus Ostenfeldt fik en flot PR i kugle med 8,46 meter og en andenplads (!), mens brormand Robin løb fine 10.56,23 min. på 3000 m - kun 10 sekunder fra en 34 år gammel klubrekord (!). Der var også debut til Magnus Justensen (1,70 i stang og 14,08 i hammer), til Oscar OShea (22,52 på 100 m hæk og 18,14 m i spyd), Birk Egholm (3,99 i længde) og Markus Kirk, som trods sine 13 år alligevel løb fine 2.40,14 min. på 800 m.
Selma
Sejdelin og Hannah Lauritsen
SAK-storm på Viborg-stævne: 43 deltagere Af Søren Munch / 22.05.2013 Nu handler det ikke altid om at være størst, men det var alligevel imponerende, at SAK77 var i stand til at stille med hele 43 aktive ved årets første DGI-nålestævne på Viborg Atletikstadion den 13. maj. Men antallet af deltagerne viser bare, at der er ualmindelig meget gang i den på Silkeborg Atletikstadion i øjeblikket. Med op til 80-85 aktive til træning på de gode dage skal vi måske vænne os til, at vi skal så mange afsted til den slags stævner. Og der var heldigvis mange af SAK77's nye medlemmer, der havde valgt at debutere ved et stævne i Viborg. På resultatlisten optræder virkelig mange navne, som er helt nye i klubben - og mange af dem fik en nål af en eller anden karat med hjem. Mange 10-11 årige deltog For de uindviede skal vi tilføje, at stævnet var et led i den årlige stævnerække under DGI Midtjyllands atletikudvalg, som SAK77 afvikler hvert år i samarbejde med Herning GF, Stoholm IF og Viborg AM. Ved et nålestævne skal man til og med 13 år deltage i 1 løb, 1 spring og 1 kast for at komme i betragtning til en nål af guld, sølv eller bronze - eller et diplom, eller i meget sjældne tilfælde: en supernål. Især SAK77's 10-11 års gruppe havde været flinke til at få sig tilmeldt stævnet. 21 piger og drenge udgjorde halvdelen af SAK-holdet, mens resten var fordelt på de øvrige aldersgrupper. Kun de 12-13 årige var lidt tynde repræsenteret, når man tænker på, hvor mange der er til træning, men de må jo tage revanche ved de kommende stævner. Seks guldnåle til SAK77 Det var ikke nemt at komme frem i toppen af resultatlisten ved stævnet, der med 114 deltagere var det største DGI-stævne i flere år. Især ikke hos piger 10-11 år, hvor der blev opnået hele seks guldnåle. Men SAK'erne vendte alligevel hjem med seks guldnåle. De gik til følgende: Drenge 8-9 år: Storm Berg-Cronquist, et nyt talent i klubben, som vandt med 1947 point og fik en guldnål. Piger 10-11 år: Selma Sejdelin, 11 år, som blev nummer to med 2625 point. Piger 10-11 år: Karoline D. Thuesen, 11 år, nummer fire med 2415 point. Drenge 10-11 år: Oskar Vejlgård, 11 år, vandt med 2283 point. Piger 14-15 år: Emilie Vejlgård, 15 år, vandt med et kunedt pointtal og fik en guldnål. Det skyldes, at Emilies højdespring på 1,45 m blev noteret som 1,10 meter. Med korrekt pointtal er det nok til at vinde og få guld. Piger 14-15 år: Helene Gregersen, nummer tre med 3464 point. Blandt andet 2.47,4 min. på 800 m. Ialt fik SAK77's aktive 6 guldnåle, 8 nåle af sølv og 17 af bronze. 13 aktive fik diplomer. Alle aktive kan hente deres diplomer og evt. nåle i klubhuset. Husk at der er masser af fotos fra stævnet i fotogalleriet!!
SAK77 uddanner atletikdommere - mere info her Af Søren Munch / 07.05.2013 Der afvikles over 500 atletikstævner i Danmark om året, og SAK77 står for en håndfuld af dem. Men stævner kræver atletikdommere - eller blot folk, der er en smule inde i reglerne, og derfor afvikler SAK77 i samarbejde med Dansk Atletik Forbund den 24. til 26. maj et dommerkursus på Silkeborg Atletikstadion. Kurset er delt op i 3 selvstændige moduler, som man kan tilmelde sig samlet eller enkeltvis. Hvert modul består af både teori og praksis, og afsluttes med en prøve, der skal bestås for at dommerkort kan udstedes. Dommerkort er gyldige i 5 år. Du bliver fortrolig med det danske atletikreglement, du får afprøvet din atletikviden og bliver klædt på til at virke som øvelsesleder og kompetent hjælper ved nationale atletikstævner. Undervejs i kurserne er der forplejning, Kurset er ikke gratis - absolut ikke, men SAK77 betaler alle udgifter for SAK77's deltagere i kurset. For dem hvis dommerkort er udløbet indenfor de sidste 3 mdr., eller hvis dommerkort er ved at udløbe, tilbydes et genopfriskningskursus, hvor nye regler bliver belyst, og hvor usikkerheder og spørgsmål afklares. Genopfriskningskurset er således KUN for dem der allerede HAR et dommerkort, og i SAK77 har vi faktisk INGEN dommere med et dommerkort, der er gyldigt længere. Det illustrerer meget præcist, at vi skal have uddannet nye dommere, hvis vi i fremtiden vil gøre os håb om at få stævner på Silkeborg Atletikstadion, der rækker ud over nålestævner og lignende.
Du opnår dommerkort i det/de moduler, som du tilmelder dig. Tilmelder du dig
løb lørdag formiddag, så får du dommerkort i løb. Tilmelder man sig det
hele, er man fuldt uddannet atletikdommer. Som SAK77's stævnearrangører
betyder det, at klubben fremover nemt kan sætte det optimale dommerhold, når
man klart kan se hvem der er Kurset kommer også til at tælle deltagere fra Aarhus 1900. Kursusplanen: Genopfriskning (LØB-SPRING-KAST): Fredag den 24. maj kl. 18.00 - 21.00 LØB: Lørdag den 25. maj kl. 10.00 - 13.00 SPRING: Lørdag den 25. maj kl. 13.00 - 18.00 KAST: Søndag den 26. maj kl. 10.00 - 15.30 Underviser: Ulrich Engmark, Ballerup AK og Teknisk udv. Kursuspris: kr. 250,- pr. pers. pr. disciplingrp. for undervisning og let forplejning. SAK77 betaler for din deltagelse! Tilmelding: Senest den 22. maj til Bo Transbøl, SAK 77 (bo-tr@get2net.dk). Oplys: Navn, klub, genopfriskning/disciplingrp. og e-mail. Kursussted: Silkeborg Boldklub, Søholt Parkvej 6, 8600 Silkeborg (300 m. fra atletikstadion). Kontaktpersoner: DAF - Bo Rasmussen – 43 26 23 12 SAK 77 - Bo Transbøl – 25 34 76 35
Af Søren Munch / 07.05.2013 SAK77 tilbyder i år for første gang et supergodt tilbud til alle de medlemmer, som ikke skal på sommerferie i den første uge af skoleferieb (uge 27). Fra mandag den 1. juli til fredag den 5. juli står den på atletik, fis og ballade på Silkeborg Atletikstadion, hvor vores egne trænere vil tage imod deltagerne i atletikskole. Deltagerne er dels vores egne medlemmer, men atletikskolen er åben for alle, så man er velkommen til at tage kammerater og søskende med. Atletikskolen er åben hver dag kl. 9 til 15, og deltagerne bliver budt på et bredt udvalg af altetikudfordringer og overraskelser. Prisen er 480 kr., og for pengene får man følgende: 6 timers atletik om dagen, frugt og væske (saft og/eller juice), en t-shirt fra Nike, en drikkedunk fra Sport24, diplom og adskilige overraskelser, som der stadig arbejdes på. Frokost skal man selv medbringe, men SAK77 arbejder på at lave en frokostordning, så man kan købe frokosten for få kroner. Deltagerne vil få besked om dette inden atletikskolen. Pris: 480 kr. + adm.gebyr på 10 kr. Sidste tilmelding: 10 juni. Onlinetilmelding: http://www.mintilmelding.dk/event/2013SAK77/tilmeld_01.php Deltagerliste her: http://www.mintilmelding.dk/event/2013SAK77/startliste_01.php
Her er SAK77's hold ved DTU 2013 Af Søren Munch / 05.05.2013 SAK77 stiller følgende hold ved Danmarksturneringen for ungdom, indledende runde i Aalborg torsdag den 9. maj (Kr. Himmelfartsdag) kl. 11.00-18.00.: P15 100 Emilie Pedersen, 98 - Alberthe Grøn, 98 300 Maria K. Knudsen, 98 - Lærke Krejberg, 00 800 Annesofie Herskind, 98 - Frida Selmer, 00 3000 Frida Sanggaard, 00 - Lærke Krejberg, 00 80H Emilie Pedersen, 98 4x100 2 hold HØ Line Damsgaard Andersen, 99 - Lærke Krejberg, 00 LÆ Signe Skov Jensen, 98 - Annesofie Herskind, 98 ST Signe Skov Jensen, 98 KU Maria K. Knudsen, 98 - Frida Selmer, 00 DI Alberthe Grøn, 98 - Amalie Lyngbak, 98 SP Line Damsgaard Andersen, 99 HA Amalie Lyngbak, 98
D15 100 Anders Haagerup, 98 300 Andreas Støve, 98 800 Robin Ostenfeldt, 99 3000 Robin Ostenfeldt, 99 100H Oscar O'Shea, 99 4x100 1 hold HØ Andreas Støve, 98 LÆ Anders Haagerup, 98 ST Magnus Justesen, 99 KU Marus Ostenfeldt, 99 DI Markus Ostenfeldt, 99 - Magnus Justesen, 99 SP Troels Toft, 98 HA Troels Toft, 98 Startlister kan findes her: http://www.aalborgatletik.dk/index.php?id=144
To førstepladser ved Glostrup Games Af Søren Munch / 02.05.2013 Takket være en fornem økonomisk støtte fra arrangørerne var muligt for SAK77 at sende hele 11 aktive afsted til årets Glostrup Games lørdag den 27. april på Glostrup Stadion. Stævnet er det første udestævne, og det trække traditionelt masser af klubber afsted til Glostrups lille, hyggelige stadion i det vestlige København. I år var ingen undtagelse. 335 aktive fra hele 29 klubber myldrede på stadion fra kl. 10.00 til 16.30, og selvom det var køligt med 10 graders varme, så føltes det alligevel varmere på grund af forårssolen, som var fremme det meste af dagen. Solen strålede også på SAK-holdet, som med mange fine resultater placerede sig som 12. bedste forening ud af de 29 deltagende. Det blev ikke mindst gjort muligt af to flotte førstepladser, en tredjeplads, to fjerdepladser og hele syv femtepladser. LINK: Se medaljeliste og placeringsliste. De to førstepladser gik til Emilie Vejlgård, 15 år, med 1,47 meter i højdespring. Emilie var desuden tæt på at snuppe 1,51 meter som ville have været PR, men trods flere gode forsøg må hun havde den rekord til gode til næste gang. Den anden sejr tilfaldt Anders Haagerup, hvor han med 42,09 sek. var temmelig urørlig. Lidt ærgerligt, at Anders på opløbsstrækningen af speakeren blev navngivet som "Troels Toft" - hans klubkammerat, gode ven og klassekammerat - men det hørte Anders heldigvis først bagefter. Blandt de mange gode resultater kan nævnes Anne-Sofie Herskinds 2.38,52 min. på 800 meter - en flot PR efter længere tid med sygdom, og også Line Damsgaard Andersen overraskede med positivt efter en hel vinter med knæproblemer, da hun sprang 1,38 meter i højdespring. Emilie Vejlgård supplerede sin sejr i højdespring med en PR på 100 meter i 13,61 sek., og også Anders Haagerup fik en PR på 100 meter med 12,65 sek. I spydkast var der PR til både Troels Toft (29,55 m) og Robin Ostenfeldt (30,39 m), som siden for første gang kom under 5 minutter på 1500 meter med tiden 4.59,50 min. LINK: Se alle resultater her Louise Høj Jensen fik ikke nok ud af anstrengelserne på 800 meter med. 2.31,21 min., men hun ka trøste sig med, at formen nok mere er til 15000 meter lige nu. Til gengæld løb hun PR 14,16 sek. på 100 meter. Endelig fik Markus Ostenfeldt noteret PR 7,52 m i kuglestød, mens turens yngste deltager, Lærke Krejberg fra årgang 2000, sprang 1,25 m i højdespring, løb 80 m på 12,61 sek. og 32,57 sek. på 200 meter. Et par af vores aktive måtte desværre trække sig fra flere øvelser på grund af skader. Maria Kromann Knudsen løb 100 meter på 14,31 sek., inden en øm baglårsmuskel tvang hende op på tribunen, og Ulrikke Andersen fik hele stævnet ødelagt af et ømt knæ.
Store tanker og konkrete planer ved klubkonferencen Af Søren Munch / 16.04.2013 Ved SAK77's klubkonferencen lørdag den 23. marts i Sydbyhallerne bød formand Morten Blumensaat velkommen til de 24 deltagere i det, som Morten betegnede som klubbens første klubkonference nogensinde. I en kort introduktion og gennemgang af klubbens aktuelle status og fremtidens udfordringer og opgaver understregede Morten, at der fremover bliver brug for flere hænder, flere initiativer og flere til at tage ansvaret for klubben. Deltagerne gik til derefter til gruppearbejde i 4 grupper med følgende emner: ü 1. Daglig drift (kommunikation: hjemmeside, FB-grupper, dropbox, medier, reklame, etc.), stævnetilmelding, resultatservice og klubstatistik, daglig drift på SAS (eltid, faciliteter, etc.) ü 2. Økonomi (planlægning, økonomi og budget, tilskud, budgetlægning og daglig drift, fundraising, etc.) ü 3. Arrangementer (planlægning og organisering, afvikling af arrangementer, etc.) ü 4. Den daglige træning (trænere og rekruttering, kurser og uddannelse, etc.) Deltagerne kunne rotere rundt mellem de enkelte gruper, som de havde interesse i, og konferencen sluttede med en fremlæggelse af gruppernes diskussioner. I referatet her kan man læse om tankerne, ideerne og planerne der kom frem på klubkonferencen.
Af Søren Munch / 08.04.2013 Igennem den lange vinter har SAK77 oplevet noget så sjældent som medlemsfremgang, og der har aldrig været så mange aktive til træning i Resenbrohallen. Og tendensen slog også igennem på mest forrygende vis, da udendørssæsonen på Silkeborg Atletikstadion (SAS) begyndte mandag den 8. april. Ikke færre end 70 aktive mødte op med løbesko og træningstøj i forrygende april-solskin, og lægger man forældre og andre interesserede til, var der henved 120 mennesker på SAS. Og der var igen mange nye ansigter blandt medlemmerne, som fyldte det meste af stadion med atletiklege og træning. "En herlig begyndelse på et atletikhalvår udendørs, som SAK77 venter sig meget af," siger formand Morten Blumensaat, som fra trappestenen til klubhuset erklærede, at der var mødt så mange op til træningsstarten, at han havde mistet overblikket! Men formanden fik da samlet sig sammen og sagt goddag til en ny sæson, og han fik blandt andet nævnt en nyhed i årets ude-sæson: En ny træningsgruppe, udelukkende for de 12-13-årige. Det betyder, at den store træningsgruppe for 10-13-årige, som vi havde sidste udesæson, ny er blevet afløst af to grupper: En for de 10-11-årige og som nævnt en for de 12-13-årige. At der er brug for den udvidelse, viste sig tydeligt ved at der var mødt 17 frem hos de yngste og 14 hos de ældste - altså 31 aktive, som tidligere trænede sammen. "Vi har erkendt, at der er for stor forskel på en 10-årig og en 13-årig. Det var på tide, at vi delte grupperne op, således, at de aldersmæssigt bliver mere homogene," siger sportschef Søren Munch. De 12-13-årige har pt. Sonja Ditlev og Frederikke Borg som trænere, mens Per Mortensen og Karina Isager sammen med den nye hjælpetræner Troels Toft tager sig af de 10-11-årige. "Vi er på udkig efter en afløser for Frederikke Borg, som fra midten af maj skal læse til studentereksamen og siden tager på en længere rejse. Vi får Frederikke tilbage på et tidspunkt, men står der en i kulissen, som har lyst til at prøve at arbejde med de 12-13-årige, så sig endelig til," lyder opfordringen fra klubbens sportschef.
Af Søren Munch / 01.04.2013 SAK77 stillede med det største hold i mands minde ved DMU-inde, der den 10.-11. marts afsluttede en lang vintersæsonen. Hele 15 aktive havde enten kvalificeret sig indididuelt eller var med på et af de hele tre stafethold på 4x200 meter, som SAK77 stillede med. Stafetterne afslutter altid indemesterskaberne, og det blev en flot afslutning fra SAK's side med bronzemedalje til 14-15 årspigerne. Men samtidig kom stafetløbere til at afspejle, at SAK77 ved DMU nok ikke helt fik det udbytte, som vi havde sat næsen op efter. For eksempel måtte 14-15 års drengene efter et fantastisk og meget hurtigt løb, hvor de kom ind på bronzepladsen i en meget hård konkurrence, se medaljerne fordufte op i luften efter en diskvalifikation. Også pigernes andethold blev disket, og der var nok ikke nogen der var mere ærgerlig over de spildte muligheder end de aktive selv. Men omvendt må vi sige, at man ikke kan forlange det perfekte, når tre fjerdedele af vores deltagere var med ved DMU-inde for første gang. Der skal være en første gang for alting, og rigtig mange af vores deltagere var dirrende nervøse inden deres starter. I nogle tilfælde på virkede det også resultatniveauet, men til gengæld fik vores deltagere en erfaring, som de kan bruge næste gang de skal til et mesterskab. Sammenlagt blev det til to sølvmedaljer og en bronzemedalje, og det placerer SAK77 på en 24. plads på ranglisten over de deltagende klubber. Man kan se den samlede medaljerangliste her, og placeringsranglisten er her. Lad os se på de mange lyspunkter som SAK77's deltagere leverede ved DMU: Emilie Pedersen stillede op som landets hurtigste pige på 60 meter (7,96 sek. tidligere i vinter) i P15. Et døgn før 60 meteren havde Emilie imidlertid ligget med influenza og feber, og hun meldte fra til lørdagens 200 meter for at nå at blive frisk til søndagens korte sprint. Og her viste hun klassen i finalen, hvor hun trods feltet sløveste start løb sølvet hjem i 8,07 sek. - 2/100 fra guldet. Når man betænker, at Emilie kom fra startblokken på 0,43 sekund, og at vinderen brugte 0,21 sek., så må man sige, at den dygtige Sparta-pige som vandt 60 meteren skal være glad for, at Emilie valgte finalen til at præstere vinterens dårligste start. Omvendt viser det hvor stort potentiale Emilie har... De 14-15 årige pigers 4x200 meter var forrygende. Med tiden 1.51,48 min. satte Emilie Pedersen, Emilie Vejlgård, Signe Skov Jensen og Helene Gregersen faktisk seniorklubrekord, og det tegner ufatteligt lovende for sommerens 1000 meter stafet. Bronzen var helt fortjent... Mikkel Dahl-Jessen fik sølv på 3000 meter hos de 18-19 årige drenge. Ikke en placering efter Mikkels næse, men i betragtning at vores skadeplagede talent havde på grund af en øm hofte svært ved at sætte af med det ene ben var det imponerende at løbe så hurtigt som 8.39,72 min. Signe Skov Jensen, 15 år, leverede en fremragende indsats i et hårdt program med tre springøvelser og et stafetløb. PR og nummer fire i trespring med 10,09 meter, PR med 4,74 meter i længde og PR - og seniorklubrekord - i stang med 2,30 meter. Desuden en flot tur på 4x200 meter holdet. Anders Haagerup, 15 år, fortsatte fremgangen i kuglestød med PR 10,97 meter. Satte desuden fine PR på 200 meter (26,23 sek.) og længdespring (4,95 meter). Også velløbende på stafetten. Helene Gregersen, 15 år, fik bonus ud af en ekstra træningsindsats med PR 28,14 sek. på 200 meter. Alle SAK77's resultater ved DMU-inde kan findes på dette link, og her er der fotos fra DMU.
Mikkel i det afgørende
ryk i juniorernes 4 km cross ved Fulgsang Sø i Herning. Bemærk at søen er
tilfrosset! Th. som Mikkel så ud efter Af Søren Munch / 03.03.2013 DM i cross og SAK77's talentfulde Mikkel Dahl-Jessen er tilsyneladende en uheldig kombination. For andet år i træk forsvandt den 18-årige SAK-løber gulddrømme i en mudderpøl,mens han lå i en oplagt førerposition. Sidste år skete det i Aarhus, og her smuttede en Odense-løber forbi og vandt juniorguldet, mens SAK's Mikkel forsøgte at komme på benene.Og søndag gik det lige sådan ved junior-DM over 4 km cross ved Fulgsang Sø i Herning. 500 meter før mål havde den velløbende Mikkel fået slået et hul på nogle sekunder til den stærkester konkurrent, Jakob Dybdal Abrahamsen fra Aarhus 1900, da den satsende SAK'er skred i mudderet i et skarpt sving. Styrtet var så voldsomt, at Mikkel blev liggende i nogle sekunder for at sunde sig, mens ikke alene Jakob, men også en FIF-løber benyttede anledningen til at smutte forbi. Humpende fik Mikkel fuldført løbet på en tredjeplads - men forståeligt nok indebrændt ærgerlig. Efter løbet måtte SAK'eren en tur til samaritterne, som lappede ham pænt sammen på det ene knæ og den ene hånd, som blødte voldsomt. Med til historien hører, at Mikkel havde været tæt på at droppe DM-løbet, fordi en vigtig opgave på gymnasiet vejede tungt i weekenden. Derfor var der blevet trænet hårdt i dagene op til DM, som træneren alligevel fik den 18-årige gymnasieelev overbevist om at løbe. Hos de 16-17-årige piger fik Louise Høj Jensen med en sjetteplads i 4 km løbet vist, at hun har fået gevinst af en lang vinters hård træning. Louise løb 4.00 min/km i gennemsnit, men løb faktisk hurtigst på den sidste kilometer, hvor hun rykkede fem-seks pladser frem i løbet. Triatleten Thomas Strange, der i atletiksammenhæng stiller op for SAK77, løb på 10 km-distancen for mænd senior i mål som en flot nummer 17. i 33,38 min. Oså Thomas var en tur i græsset efter et styrt, og det kostede formentlig et par placeringer, vurderer han. Se fotos fra DM cross - Se resultater fra DM cross
11 medaljer efter lang dag i Aarhus Af Søren Munch / 01.03.2013 De årlige DGI-landsmesterskaber plejer at være en langstrakt affære, og årets mesterskabsstævne lørdag den 23. februar i Marselisborghallen i Aarhus blev ingen undtagelse. Klokken var halvotte om aftenen, inden holdleder Per Mortensen kunne stikke snuden mod Silkeborg med de sidste deltagere, der havde været i ilden. SAK77 havde tilmeldt 25 deltagere, men stævnet var hårdt plaget af sygemeldinger, og SAK77’s hold slap heller ikke for afbud på den konto. En del af SAK77’s nye medlemmer fik ved DGI-stævnet mulighed for at prøve at komme til stævne, og et par af de nye navne nåede helt frem til medaljeskamlen. Blandt andet var der bronze til Frederik Thomsen, 10 år, i længdespring med 3,37 meter, og der var også bronze til Markus Kirk Kjeldsen, der løb 800 meter på 2.54,09 min. hos de 12-årige. I alt vandt SAK77 11 medaljer ved mesterskaberne – 2 af guld, 2 af sølv og hele 7 bronzemedaljer. Hos de 11-årige drenge var Oskvar Vejlgård og Viktor Krejberg som sædvanlig i hård indbyrdes konkurrence om at sikre sig flest medaljer. Denne gang var Viktor, der var kvikkest, idet han vandt bronze i hele tre øvelser: Højdespring med 1,20 meter, 60 meter på 9,49 sek., og længdespring med 3,91 m. Oskvar Vejlgård gik en enkelt medalje, men den var af sølv efter 9,31 sek. i finalen på 60 meter. Hos de 11-årige piger vandt Selma Sejdeling bronze i længdespring med 3,74 meter. Dagens to mesterskaber var både forventet og en overraskelse. Danmarks hurtigste pige hos de 14.15—årige, Emilie Pedersen, var skuffet over kun at finde finalen på 60 meter i 8,28 sek. Men Emilie skal nok ikke være så skuffet, for generelt lå sprinttiderne ved DGI-stævnet langt under daglig vande. Dagens andet mesterskab til SAK77 var noget mere overraskende, for trods længere tids småsygdom og skranten slog Anne-Sofie Herskind til med sejr på 800 meter i 2.46,91 min. Hos drengene vandt Robin Ostenfeldt sin første medalje ved et mesterskab efter 2.41,46 min, på 800 meter for de 14-15-årige, og der var også bronze til Troels Toft i kuglestød for 9,42 m.
SAK77 søger hjælpere til kæmpeopgave Af Per Mortensen / 05.02.2012 I weekenden den 16. – 18. august 2013 skal SAK 77 arrangere Landsmesterskaberne i atletik i samarbejde med DGI’s atletikudvalg. SAK 77’s opgaver under stævnet er alt det praktiske i forbindelse med indkvartering, bespisning m.m., mens DGI’s atletikudvalg tager sig af selve stævnets afvikling. Normalt deltager ca. 300 børn og unge, ca. 30 ledere samt ca. 40 seniorer/veteraner. Seniorer og veteraner dyster kun lørdag og skal ikke overnatte. SAK 77 afholdt mesterskaberne i 2004, og havde da et overskud på ca. kr. 40.000 kr. Holbæk, som havde mesterskaberne for 2 år siden, havde et overskud på ca. 50.000 kr., så det er et godt tilskud til klubbens økonomi, at afholde mesterskaberne. Jeg ved fra da vi arrangerede mesterskaberne i 2004, at det er et stort arbejde. Jeg vil anslå, at vi nok skal bruge for 50 - 60 hjælpere. Vi skal have hjælpere til følgende opgaver: Først og fremmest skal vi have nedsat et mesterskabsudvalg. ( 5 – 6 personer ) Morgenmad – tilberedning, servering, oprydning lørdag og søndag. Frokost – tilberedning, servering, oprydning lørdag og søndag. Aftensmad – tilberedning, servering og oprydning. Ledermøde lørdag aften – tilberedning, servering, oprydning. Vagter på skolen – der skal være nogen hele døgnet fra fredag aften til søndag eftermiddag. Kiosksalg – på skole og stadion. Evt. dommer/hjælpere på stadion under stævnet. Der vil udover ovennævnte opgaver være en del andre opgaver, der skal fordeles. Jeg håber, at rigtigt mange melder sig som hjælpere - det kan ske på mail. Giv mig snarest besked, hvis I vil afsætte tid til hjælp til ovenstående. Evt. med oplysning om eventuelle ønsker til opgaver m.m. I kan også kontakte mig på 51 39 33 30. LINK: Her er info om mesterskaberne
Freelance-sprinttræner Anders Sørensen med tre piger, der kunne være tilfredse efter VDMU: ængst til højre Helen Gregersen, som løb 8,45 sek. på 60 meter, ved siden af Anders står Emilie Pedersen, som blev Danmarks hurtigste 14-årige pige med fantomtiden 7,96 sek. Nummer to fra højre er Albethe Grøn, der med 8,71 sek. fik sat en tyk streg under, at hun er sprinter og ikke 800 meter-løber. længst th. tjekker en af SAK77's mestre, Louise Høj Jensen, kvaliteten på guldet på de 16-17-åriges 1500 meter. På billedet herunder er Emilie Vejlgård godt på vej mod endnu engang at springe 1,50 meter. Af Søren Munch / 10.02.2013 Kan man kalde det et lille mirakel, når 10 ud af 11 aktive sætter personlige rekorder på 60 meter? Ja, i så fald skete der et lille mirakel ved VDMU (Vestdanske mesterskaber for ungdom) i Marselisborghallen i Aarhus den 26.-27. januar. For vi i SAK77-lejren oplevede det ene flotte sprintløb efter den anden, og rigtig mange af SAK77’s deltagere havde en god og positiv oplevelse efter 60 meters maksimalt sprint ned ad det røde tartan. Hvorfor gik det så godt over hele injen? Det er der nok flere forklaringer på; dels at træningen i atletikhallen nu begynder at slå igennem – ikke bare for de allerbedste, men også for alle de andre.; dels at VDMU-deltagerne viste en hidtil uset grad af seriøsitet og vilje under mesterskaberne. De ville det sprint, og så hjalp det jo også lidt, at en af vores gamle sprinterdrenge, Anders Sørensen, dukkede op og gav en hånd med instruktion i den helt rigtige startteknik. Alberthe lagde hårdt ud Mange følte sig med garanti også inspireret af hinanden. En af vores nye piger, Alberthe Grøn, lagde for med at sætte PR med 3/10 sekunder efter et brag af en start og løb 8,71 sek., og så var niveauet ligesom lagt. Det viste sig at være dagens tredje hurtigste tid af en SAK-pige, men lige efter fulgte Emilie Vejlgård i 8,73 og Signe Skov i 8,80 sek. Også Lærke Krejberg viste fremgang hos de 13-årige med 9,41 sek. En af de helt store positive overraskelser var Helen Gregersen, der kom helt ned på 8,45 sek., men dagens sensation kom fra den mindste SAK’er af alle, Emilie Pedersen. Emilie P. nærmer sig dansk ungdomsrekord 8,17 sek. i indledende heat varslede ikke noget særligt fra den lille Them-pige, men i semifinalen eksploderede hun i sin fine startteknik og løb med 7,97 sek. sig som den blot femte SAK-sprinter i historien under 8,00 sekunder. I finalen var Emilie helt urørlig, og med en ny PR – 7,96 sek. – var hun hele 25/100 sekund foran sølvvinderen. Med sin fine tid løb Emilie sig ind på den danske seniorrangliste på en delt 10. plads, og med til historien er, at hun nu blot er 14/100 fra klubrekorden for 15-årige – som indehaves af Annelouise V. Jensen og også er dansk ungdomsrekord! Hos drengene var der flot fremgang over hele linjen. Anders Haagerup vandt sit indledende heat i 7,95 sek., men tog fejl af 50- og 60 meter stregen i semifinalen. Her var også Andreas Støve (stor PR med 8,00) og Oliver Skov (flot PR med 8,19) med, mens Troels Toft satte en stor PR i indledende heat med 8,22 sek. Hos de 16-17-årige skar Søren Würtz en stor bid af sin PR med 8,08 sek., og også Lukas Richardt satte PR hos de 13-årige med 9,38 sek. Mesterskab til Sonja og Louise SAK77 sikrede sig yderligere to mesterskaber. Sonja Ditlev startede hos de 18-19-årige pigers kuglestød og vandt sikkert med 8,52 meter – tæt på PR, selvom Sonja ikke har konkurreret meget i det seneste år og også har haft en knæskade i nogle måneder. Det var Sonjas første individuelle mesterskab, siden hun begyndte til atletik for over 10 år siden. Det sidste mesterskab gik til Louise Høj Jensen, som er rykket op hos de 16-17-årige. Det betød desværre, at Louise på 1500 meter var aldeles overlegen og løb de 10 omgange på 5.11 min. helt muttersalene. Gulvet var stensikkert i hus med over 15 sekunder. Der faldt også tre bronzemedaljer af til SAK77. Emilie Vejlgård viste flot og stabilt niveau i højdespring for 14-15-årige og sprang 1,50 meter igen – og med godespring på næste højde. Til DMU kommer de 1,55 meter, Emilie. Anders Haagerup, som til sin store overraskelse har anlæg for kuglestød, forbedrede sig til flotte 10,70 meter og er nu i drengenes top-10, og der var også bronze til Andreas Støve for 1,58 meter i højdespring. Signe Skov Jensen, 14-15 år, sluttede på fjerdepladsen i stangspring med 2,20 meter – endnu engang, men havde denne gang flotte spring på 2,30 meter. Hun kom desuden i finalen i længdespring, hvor hun blev nummer seks i PR 4,58 meter. I længdespring sprang Søren Würtz desuden flotte 5,06 meter – første gang over 5 meter.
Ta' med på
hyttetur for de ældste! Fredag den 15. til søndag den 17. marts bliver et af højde-punkterne i SAK77 i 2013. Det lover arrangørerne bag forårets hyttetur for de ældste medlemmer. Turen bliver en kombination af træning, samvær og hygge. Da der er meget træning på programmet, er aldersgrænsen sat til 14 år (i 2013). Der kan max. være 25 personer i hytten, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle princippet. Læs invitationen - og meld dig til
Årets pokalmodtagere i SAK77: Fra venstre Mikkel Dahl-Jessen (Årets præstation: Dansk ungdomsrekord på 1500 m), Birgitte Herskind (Årets SAK77-medlem) og Emilie Pedersen (Årets fund under 18 år), mens Ulrikke Andersen (th.) repræsenterer klubbens største træningsgruppe, Talentgruppen, somi fællesskab fik pokalen Årets ungdomsmedlem.
Af Søren Munch / 30.1.2013 105 deltagere er ikke absolut hverdagskost ved en generalforsamling i en idrætsforening. Men det var, hvad der dukkede op til det kombinerede årsmøde og prisfest tirsdag aften i Silkeborg Atletikklub 1977 (SAK77), som fyldte Silkeborg Svømme Klubs lokaler på Svømmecenter Nordvest til sidste stol. ”Jeg er stolt over at være formand for en forening, hvor man i den grad tager vare på hinanden og går op i hinanden,” sagde formand Morten Blumensaat, da han afsluttede tre timers generalforsamling. 35 familiepizzaer SAK77-formanden nævnte mange i sin beretning, at der er succes i atletikkluben. Men han understregede, at opskriften såmænd ikke er raketvidenskab: Gør tingene på medlemmernes præmisser, og da medlemmerne i SAK77 stort set kun er børn og unge under 20 år, så gør tingene på de præmisser, der hersker i ungdomsgrupperne. Helt i den ånd blev aftenen da også indledt med gratis pizza til 105 personer samt en gratis svømmetur i svømmecentret til alle børne- og ungdomsmedlemmer. En pizzaria-ejer på Nylandsvej var ikke helt ked af at få en bestilling på 35 familiepizzaer en almindelig tirsdag aften. ”Vi bruger pengene på vores medlemmer og deres familie,” fastslog SAK77-formanden, som kunne berette om en markant medlemsfremgang til 100 børn og unge - især efter OL, hvor det vrimlede med små Usain Bolt’er på Silkeborg Atletikstadion. Mange af de nye holder fast ”Men det allermest glædelige er, at vi stadig holder fast på næsten alle af de nye medlemmer, vi fik efter sommerferien,” sagde Morten Blumensaat, som også havde en forklaring på den glædelige tendens. ”En god, tryg social ramme om træningen i vores aldersgrupper, nye ungdomstrænere hentet blandt vores ældste ungdomsmedlemmer, en velkomstfunktion for nye medlemmer og ikke mindst Silkeborg Atletikhal i Resenbro, som blev indviet i februar 2011,” sagde atletikformanden. Han lagde ikke skjul på, at 2012 havde et ekstremt aktivt år, hvor klubben både var med til at arrangere Broløbet med 12.000 deltagere og Almindsø-stafetten med 2.600 deltagere. Men SAK77 er ikke træt af de store opgaver og påtager sig i 2013 nu værtskabet for DGI’s landsmesterskaber i atletik. 112.000 kr. går ned i kassen De store løbsopgaver resulterede i et lunende overskud på 112.000 kr., som nu skal fore klubkassen til nye investeringer og udfordringer. Og dem er der masser af, fastslog atletikformanden. ”Den væsentligste udfordring for en klub som SAK77 er at skaffe hænder til det frivillige arbejde. Lige nu er vi nok, fordi så mange giver en stor eller lille hånd, men vi vil gerne videre og gøre klubbens tilbud endnu bedre. Og her har vi brug for jer,” sagde Morten Blumensaat især henvendt til de mange forældre, som deltog i generalforsamlingen. Klubkonference i marts SAK77 tager hul på de nye udfordringer i fremtiden på en intern klubkonference i marts. Og 2013 bliver også året, hvor SAK77 inviterer kommunens skoleelever fra 7. og 8. klasse til åbne kommunemesterskaber i crossløb – formentlig i begyndelsen af maj. Der var genvalg til klubbens bestyrelse af kasserer Erik Thestrup og bestyrelsesmedlem Bo Frankø. Suppleant Philip Dahl-Jessen trådte ind i bestyrelsen, og ny suppleant blev Thomas Krejberg.
Alle stole er optaget ved SAK77's kombinerede generalforsamlinger og prisfester - her er et foto fra festen i 2009. Vi skal allesammen til generalforsamling og prisfest! Af Søren Munch / 13.01.2013 Så er tiden kommet til SAK77's årlige generalforsamling og prisfest. Begivenheden finder i år sted tirsdag den 29. januar, og det er traditionelt noget som næsten alle klubbens medlemmer og deres forældre møder op til. Sidste år dukkede over 70 deltagere op, og med alle de nye medlemmer der er kommet, kan vi sagtens blive mange flere i år. LINK: Her er årets invitation til generalforsamling I mange foreninger er en generalforsamlinger en kedelig og støvet affære - mest for voksne, men i SAK77 er det modsat. Her handler hele den første time om klubbens mange børne- og ungdomsmedlemmer, som får deres eget personlige diplom med en oversigt over de resultateter de har opnået i årets løb. Langt de fleste får også en af Dansk Atletik Forbunds nåle af enten bronze, sølv eller guld. Det allermest spændende er dog hjem der skal have klubbens flotte pokaler i det næste års tid. Der uddeles følgende pokaler: Årets præstation, Årets fund under 18 år, Årets fund over 18, Årets ungdomsmedlem og Årets SAK77-medlem. Skal det blive dig, der skal have en pokal i år? I løbet af den første time byder SAK77 desuden på pizza og sodavand til alle, således at man ikke behøver at spise hjemmefra. Det betaler klubben også. Kl. 19.00 deler generaforsamlingen sig: Børne- og ungdomsmedlemmerne - plus evt. søskende - hopper i badetøjet og går i følge med nogle af klubbens undomstrænere i svømmehallen, hvor der også er livredder på. I mens holder de resterende voksne og andre interesserede generalforsamling. Kl. 20.45 slutter generalforsamlingen, og samtidig skal de sidste medlemmer være oppe af vandet. Kl. 21.00 skal alle være ude af omklædningsrummet. Husk, at der er tilmelding til bestyrelsesmedlem Ole Gadegaard på ogs@privat.dk. Ved tilmeldingen skal man skrive navne på dem der kommer, hvem der skal have pizza - tilbuddet gælder selvfølgelig hele familien - og hvem der skal i svømmebadet. Vi ses...!!
33 børn og unge til stævne i Aarhus Af Per Mortensen / 7.01.2013 SAK77 havde 33 børn og unge i alderen 6 til 15 år med ved årets første indestævne, lørdag den 5. januar i Marselisborghallen i Aarhus. Heraf deltog 11 i deres første indendørs konkurrence og et par af disse i deres første konkurrence i det hele taget. Det blev til 7 disciplinsejre, 9 andenpladser, 8 tredjepladser, 1 klubrekord og 23 personlige rekorder. Klubrekorden blev sat at Troels Toft, D 15, i kuglestød med 10,21 m Emilie Pedersen, P 15, vandt 60m i den meget fine tid 8.15 og lændespring med 4.41. Emilie Vejlgård, P 15, vandt højdespring i personlig rekord på 1,50 m og blev nr. 3 i kuglestød med 7,76 m. Oskar Vejlgård, D 11, vandt 60m i tiden 9.49 og blev nr. 2 i 60m hæk i tiden 12.01. Rasmus Grønbæk, D 11, vandt kuglestød med 5,66 m og blev nr. 2 på 60 i tiden 10.55. Mads Emil Herskind, D 13, vandt kuglestød med 6,95 m. Viktor Krejberg, D 11, vandt længdespring i 3,76m, bliver nr. 2. i højdespring med 1,10 m og nr. 3 på 60m på 9,65. Andreas Støve, D 15, satte personlig rekord på 60m med 8,16 og på 60m hæk med 10,36. Amaile Lyngbak, P 15, løb flotte 60m i tiden 9,35 og sprang 1,20 i højdespring. Signe Skov Jensen, P 15, sprang 4,15 m i længde og 2,00 m i stangspring. Markus Ostenfeldt, D 15, satte personlig rekord i længdespring med 3,31 m og hans bror Robin Ostenfeldt satte personlig rekord i højdespring med 1,40 m. Lærke Krejberg, P 13, satte personlig rekord i højdespring med 1,20 m. Cornelia Fugl, P 13, blev nr. 2 i flotte 8.20 m i kuglestød. Gustav Graff Esbensen, D 13, satte personligrekord i længdespring med 3,55 m. Af
øvrige resultater kan nævnes Selma Sejdelin, P 11, 60m i tiden 9,56 (3) og
længdespring med 3,59 (3). Hannah Lauritsen, P11, 60m på 10,03 (4), Sofie
Røgen Jessen, P 13, 60m 9,93, Frederik Obel, D11, kuglestød 5,49 (2), Lucas
Emil Lyngaa, D11, kuglestød 5,05 (3), Mathilde Lykke Larsen, P11, 60m
12,40, Karoline Dybdal Thomsen, P11, 60m 10,22 (6), Rune Rober, D9, 60m
11.8, Mads Lund Grønbæk, D9, længdespring 2,74 m (4), Mathilde Herskind, P9,
60m, 12.1, Marcus Malte Lyngå, D7, 60m 14,0 (2), Kaisa Rubin, P7, 60m 13,5. Af Søren Munch / 10.1.2013 SAK77 stiller altid med mange deltagere ved Vestdanske ungdomsmesterskaber (VDMU) indendørs i januar, og i år bliver ingen undtagelse. Som noget nyt har vi i år indført en slags kvalifikationskrav til mesterskabsstævnet i en del aldersgrupper. Det sker dels, fordi vi har fået så mange nye medlemmer, at vi bliver nødt til at begrænse deltagelsen. Men også fordi, at vi gerne vil have, at alle vores deltagere får en god oplevelse ved et mesterskab. På skemaet herunder kan du se, hvilke krav du skal opnå i netop DIN øvelse for at komme med. Hvis du ligger på kanten af at kunne opnå kravet, så snak med din træner om det. Man må GERNE bruge et resultat fra udendørssæsonen som kvalifikation. Hvis du selt ikke har nogen resultater fra i vinter, kan du stadig nå at overbevise dine trænere om at du skal med ved stævnet i Skive den 19. januar. Info om VDMU Tid: Lørdag den 26. januar 2013 fra kl. 10.00 og søndag den 27. januar fra kl. 10.00. Sted: Marselisborghallen ved NRGI Park, Stadion Allé, Aarhus C VIGTIGT! SAK77 stiller med trænere til alle vores aktive i alle aldersgrupper, men der bliver også brug for en del hjælp til vores dommerpligt under stævnet. Hvor kan jeg se mere info om stævnet? Tidsskemaet vil blive lagt på Århus 1900's hjemmeside, www.1900am.dk senest den 24. december. Man vil løbende kunne følge startlisterne på www.aarhus1900.dk/abc. Husk til stævnet: Klubdragt (minimum klubtrøje), pigsko og løbesko, tøj til opvarmning udendørs, madpakke og drikkedunk, evt. penge (der er en lille kiosk i hallen med kaffe, te, kage, sandwich etc.) Kørsel:
Afgangstidspunkt aftales, når vi nærmer os mesterskaberne. Vejledende kvalifikationskrav
Efter måneder med skader og ikke meget træning var der ikke stillet de store forventninger til Mikkel Dahl-Jessen ved EM i cross i Budapest den 9. december 2012. Men SAK's talent tog fusen på alle og blev bedste dansker i juniorløbet med et superløb. Med en 27. plads sluttede Mikkel i den bedste fjerdedel, og holdleder Niels Kim Hjorth var begejstret for SAK-løberens indsats. ”Mikkel Dahl-Jessen løb egentlig bedre, end han er i form til lige nu. Han var selv overrasket over, hvor lette hans ben var i dag,” sagde Niels Kim Hjorth til DAF's hjemmeside. Til EM med meget lidt træning Op til EM-løbet var det kun blevet til omkring fire ugers reel hård træning på grund af den langstrake knæskade, som har plaget Mikkel siden DMI i september. Derfor havde han aftalt en forsigtig strategi med træner Søren Munch: Roligt på de første 3 km af de ialt 6 km, og hvis der var luft til mere, så fuld gas til sidst. Og det gik lige efter den opskrift. Mikkel lagde ud som den langsomste af de fire danske juniorløbere, men i den sidste halvdel af løbet avancerede han støt og roligt, ogmed en stærk sidste omgang på den snedækkede og vanskelige rute fik han spurtet sig op på 27. pladsen. Med en 39., 43. og 62. plads til de øvrige danskere blev det til en fin 9. plads til Danmark i holdløbet ud af 21 nationer. Kigger man lidt på resultatlisten, kan Mikkel finde stor opmuntring til det kommende EM-cross i december 2013, som finder sted i Midtengland. Fjerner man alle de 1993-løbere, der lå foran man ved EM, er han reelt blandt Europas 10-12 bedste juniorcrossløbere, og så er der pludselig ikke længere så langt til Mikkels store mål: At komme tæt på medaljerne. Udtaget til Europa-holdet Mikkels flotte medførte,at han kort før nytår blev udtaget det europæiske atletikforbund (EAA) til at repræsentere Europa ved det store internationale crossløb i Edinburgh lørdag den 5. januar. Mikkel var efter ovennævnte regnestykke blandt de 10-12 hurtigste 1994'ere og 1995'ere i Europa, og sa Storbritannien selv stillede hold, og der var et par afbud, så var vejen banet for Mikkels debut på et europæisk landshold. Derfor stod Mikkel på startstregen sammen med EM's nummer, 6, 7, 8 og 12 samt nogle engelske løbere, som også havde slået Mikkel ved EM. Hård kost, og kombineret med en rigtig "engelsk" mudret rute med små og store giftige bakker fik Mikkels aldrig det helt store løb. Han kom i mål godt et minut efter vinderen, kroaten Dino Bosnjak, "Det gik godt i starten, og jeg fulgte relativt ubesværet med de første
De fire bedste løbere i hver af de fire klasser talte med i den samlede konkurrence, som blev vundet af Europa med Storbritannien og USA på de efterfølgende pladser. Resultater, EM cross, junior mænd - 6025 meter Hold
Mikkel slap ud af skaderne med nålenes hjælp
Mikkel jagter målet sammen med en
norsk løber. Foto: Kim B. Jensen
Af Mikkel Dahl-Jessen / 6.12.2012 Uretfærdigt, pisseirriterende, ubelejligt og røvsygt er adjektiver, jeg har brugt i forbløffende grad, når folk har spurgt ind til den skadessituation, der har forfulgt mig de seneste par måneder. Problemerne har været mange i en periode, hvor jeg har døjet med ryg, baglår, achillesene og i særdeleshed knæ, til en grad, hvor selv de evigt brokkende og skrøbelige midaldrende mænd må give fortabt. For lige at få historikken på plads er vi (min træner Søren Munch og jeg) kommet frem til den konklusion, at fundamentet for min uheldige skadessituation nok blev lagt allerede i midten af sæsonen, hvor en ellers fremragende form aldrig rigtig nåede sit potentiale. Diagnose: Du har et "springerknæ" Efter DMU, hvor jeg havde løbet med så stærke smerter i knæet - og baglår og ryg for at det ikke skal være løgn - at jeg i dagene efter stort set ikke var i stand til at gå, fik jeg stillet diagnosen slatter knæ (springerknæ) af min akupunktør Thomas Bender, der er praktiserende læge og kirurg. LINK: Du kan finde Aku Ones hjemmeside her Og så var slaget ligesom slået for begyndelsen på en længere skadespause. På diverse internetsider kunne jeg efterfølgende med stigende bekymring læse deprimerende historier om behandlingsforløb på op imod flere år, hvilket ikke just bidrog til de optimistiske tanker. Overkrop voksede i pausen Jeg ville dog lyve, hvis jeg sagde, at det ikke de første par uger var fedt at få alt, hvad der hedder træning og konkurrence lidt på afstand. Lige pludselig var der tid og plads (og legalitet) til de ting, der unægteligt også følger med et gymnasieliv, og jeg kunne f. eks med stor entusiasme kaste mig over et overkropsprogram i et forsøg på at transformere en spinkel løberkrop til en lidt mere muskuløs en af slagsen. Mht. størrelsen kan det nok diskuteres, hvor meget der rent faktisk skete, men jeg bliver alligevel nødt til at nævne, at jeg gik fra 40 til 60 kg i bænkpres - hvilket svarer til egen kropsvægt, hvis der blandt læserne skulle sidde nogle uimponerede hårdtpumpede Sylvester Stallone-typer. En måned med akupunktur virkede Efter de første par ugers sjov og ballade begyndte jeg dog at skæve til sæson 2013’s ambitiøse målsætninger, og efter nogle uger med intensiv behandling hos AkuOne, der sponserer mine gratis behandlinger, under Thomas Benders kyndige hænder, begyndte det da også hurtigt at gå den rette vej igen. Faktisk så hurtigt, at jeg efter en lille måneds tid (midt oktober) var løbende igen, hvilket jeg i høj grad tilskriver akupunkturen. Men hvad brokker han sig så over, hvis problemerne med det knæ så hurtigt og effektivt forsvandt? Og kilden til brokkeriet skal da også findes i den pokkers skrøbelighed, for, som de fleste midaldrende mænd nok ved, kommer en ulykke jo sjældent alene, og ikke så snart var jeg blevet det ene problem kvit før det næste dukkede op. Og så kom følgeskaderne Problemer med achillessenen begyndte at melde sig i ugen op til NM i cross i starten af november. Og som om det ikke skulle være nok fik venstre knæ om fredagen (dagen før løbet) et ordentligt drøn i asfalten, da et fjols valgte at høvle over for ubetinget vigepligt. Bunden var således lagt for et rigtig godt løb dagen efter, som jeg ikke vil gå i detaljer med. Efter løbet var tilstanden i achillessenen imidlertid stærkt forværret, og jeg havde atter problemer med at gå. Heldigvis kunne endnu et intensivt akupunkturforløb hos Aku One hurtigt rette op på den skavank, som heldigvis ikke var så alvorlig. I hvert fald forsvandt det ved nålenes hjælp temmelig hurtigt, hvorfor jeg også står i dag, anno 24. november, og har løbet de sidste 7 dage i træk for første gang i lang tid! Det skal for god ordens skyld siges, at Søren og jeg tror, at vi har fundet kilden til skaderne: Nemlig en markant styrkeforskel i højre og venstre ben - problemer som vi i øjeblikket arbejder målrettet med at få rettet op på. Og nu da vi er ved enden på denne lange klagesang, og jeg forhåbentlig har fået givet det indtryk, at jeg så småt er ovre min periode som gammel sur mand på krykker med lumbago og slidgigt, vil jeg klart anbefale folk med sportsskader eller bare smerter generelt at kigge forbi Aku One i Silkeborg. Det er i hvert fald helt sikkert, at man er kommet i kyndige hænder, hvis man sætter sin lid til Thomas Bender og hans kollega Lise Moeslund.
Louise og Mikkel mod Nordens bedste crossløbere Af Søren Munch / 12.11.2012
Det er ikke ret mange gange om året, at man får lov til at prøve sig af mod Nordens bedste løbere. Men SAK77's to stærke løbere, Louise Høj Jensen på knap 15 år, og 17-årige Mikkel Dahl-Jessen, prøvede da Nordens bedste mødtes til NM i cross på Amager lørdag den 10. november. "Det var sjovt," sagde Louise efter juniorpigernes løb over 4,5 km, hvor der blev lagt ud i hæsblæsende tempo. 3,36 min./km lød tempoet på den første kilometer på den bakkede og vanskelige rute, og når Louise siden i mål på et gennemsnit på 4.00 min/km, kan man godt regne ud, at det ar hårdt at komme gennem. I mål var Louise nummer 15 - lidt over et minut fra det danske juniorlandshold, hvor den sjette og sidste løber løb i mål i 3.43 min/km. I modsætning til Louise var Mikkel var lang tid siden blev forhåndsudtaget til det danske juniorlandshold. Men heldet var ikke været med Mikkel siden ungdoms-DM i starten af september. På grund af en knæskade kom han først i gang med at løbe midt i oktober - og det var endda meget stille og roligt. Faktisk havde han kun trænet 2-3 uger, da han valgte at stille op ved NM. Dels for at vise, at der stadig er liv i ham, og dels for at få festet formen, så det bliver nemmere at planlægge træningen i de kommende måneder. Og Mikkel lagde ud i sædvanlig entusiastisk stil - med i førergruppen,
"og det var dødnemt", som han sagde bagefter. Men seks ugers pause er ikke
sådan at skjule, når man løber 6 km cross for fuld skrue, og de sidste
kilometer var "meget lange", fortalte Men han blev da nummer 11 i juniorlandskampen - og femtebedste dansker. En status, som han har tænkt sig at forbedre, når der løbes EM i cross for juniorer i midten af december.
Se pigernes resultatliste her
Flot finaleløb af Camilla L. i USA Af Søren Munch / 12.11.2012 Camilla Lundtoft, der i det næste år er på high school i USA, fik en fornem afslutning på den amerikanske skolecross-sæson. November måned er den sidste finalemåned for crossløbene, der løbes i næsten alle amerikanske delstater. I hver stat holdes der lokale løb og dernæst regionale løb for at finde frem til de ca. 150 løbere ud af flere tusinde løber, som skal med til statsmesterskaberne. Og her havde Camilla kvalificeret som den eneste pige fra sin skole i delstaten Washington - ligger på den amerikanske vestkyst lige over Californien og lige syd for Canada. Det var sket via en 27. plads i den regionale finale, hvor Camillas skolehold var blevet slået ud. Derfor skulle hun afsted alene, men blev dog ledsaget af hele to trænere fra skolen samt sin "søster" fra den værtsfamilie, som un bor hos under skoleopholdet i USA. Lad os bare afsløre, at Camilla også havde søgt lidt råd hjemme i Silkeborg, og herfra lød rådet, at hun skulle passe lidt på sig selv i starten og så give den gas på de sidste kilometer og se om hun kunne avancere i det store felt. Og det lykkedes: På en meget hård 5 km-rute - man løber altid den samme distance på 5 km - løb Camilla i mål som nummer 43 ud af 143 deltagere. Tiden på 19.21 min. var personlig rekord og ganske fremragende den hårde rute taget i betragtning. Sjovt nok sluttede løbesæsonen i skolesystemet med dette løb, og først i slutningen af februar genoptager skolen træningen - nu frem til forårets baneløb. I de mellemliggende måneder har Camilla tænkt sig at holde formen vedlige - nok mest på løbeture med sig selv, fordi de andre piger hun kender på skolen simpelthen ikke er hurtige nok, men heldigvis har hun også en plejefar, som løber marathonløb, så der ligger nogle gode weekendture. Tjek resultatlisten her: http://www.jcrawford.net/girls4a12.html
Ta' med til familieløb i Herning Hvis man har lyst til at komme ud til et hyggeligt motionsløb for hele familien, så er muligheden der i Herning lørdag den 18. november.- SAK77's medlemmer - altså aktive, men også forældre og søskende - er inviteret til Midtjysk Cross, som arrangeres af Herning GF Atletik i samarbejde med DGI Midtjylland. Løbet afvikles på en rundstrækning på 3 km, som man kan gennemløbe 1, 2 eller 3 gange. Der er elektronisk tidtagning, man kan klæde om i nærheden, og der er fælles hygge efter løbet. Gå ind via www.vorespuls.dk under kommende events, så kan du finde løbet. Tilmelding skal ske her: https://lap.io/event/2012-midtjysk-cross-herning
Camilla er blevet
løbestjerne i USA Efter blot et par måneder som high school-elev i staten Washington i det
allermest nordvestlige Herhjemme i Silkeborg kendte vi Camilla som en rigtig skrap crossløber, der blandt andet vandt medalje ved DMU-cross i marts i år. I USA har hun fortsat de gode takter, og det går så godt, at hun som den eneste pige fra sin skole har kvalificeret sig til statsmesterskaberne den 3. november. "Jeg er så spændt" ”Jeg er så spændt på statsmesterskaberne på lørdag,” skriver Camilla på sin blog, hvor hun fortæller om sine oplevelser i USA. I USA løber rigtig mange skolelever crossløb, og man kommer ikke sovende til et statsmesterskab, hvor de bedste løbere fra hele den store delstat stiller op. Camilla startede med at stille op på et pigehold for sin skole, Yelm, og men holdet blev hurtigt slået ud, og derfor måtte Camilla kvalificere sig individuelt. Det betød, at hun skulle slutte mellem de 40 bedste i distriktsmesterskaberne, og det lykkedes med god luft, idet Camilla blev nummer 27 ud af langt over 100 løbere. I hele crossturneringen løber man en fast distance, 5 km, og alle løb foregår i parker eller på golfbaner. Rigtig hårde ruter Det betyder nu ikke, at ruterne er lette. Tværtimod var ruten ved distriktsmesterskaberne ”pyntet” med tre lede bakker, som løberne skulle over to gange, og samtidig var det meget mudret. ”Det regnede hele dagen, og banen var blevet en del mudret efter der var fem løb der var blevet løbet før os. Skolerne er inddelt i grupper efter hvor store skolerne er. Der er 1A, 2A, 3A og 4A. Jeg løb i 4A, som også ofte er den hurtigste gruppe,” fortæller Camills på sin blog. ”Jeg var meget spændt på starten af løbet, da det gælder om at komme rigtig hurtigt ud af startfeltet, da der er så mange løbere og så lidt plads. Jeg fik en ok god start, og følte jeg var rimelig godt med i feltet. Men jeg kunne dog godt mærke, at det gik en del langsommere end sidste løb, som det skred frem.” Forberedelse på hotel ”Det var en rigtig hård bane, med tre stejle bakker som vi passerede to gange, og der var en del mudder. Bakkerne var dræbere, og jeg kunne allerede under løbet se, at dette ikke ville blive ny pr. Og det havde jeg jo ret i. Tiden 19.51 er hele 29 sek. fra min pr. Arrangørerne sagde, at stort set alle havde været langsommere end de plejede, pga. omstændighederne, så jeg var ok tilfreds,” lyder Camillas beretning. I USA er der store afstande, og da der er fem timers kørsel til det område, hvor lørdagens statsmesterskaber skal løbes, tager Camilla afsted allerede fredag. Men hun biver ikke alene – hun bliver ledsaget af ikke færre end to trænere og Abby fra værtsfamilien, som hun bor hod under opholdet. ”Vi tager afsted tidligt fredag morgen, overnatter på hotel til lørdag, og så vil jeg ellers løbe alt hvad jeg kan, og forhåbelig der lave ny pr,” slutter Camilla. Følg med med i Camillas oplevelser i USA på www.camillalundtoftiusa.blogspot.dk
Action
fra Midtjyske
Vi manglede bare vejret. Og vi ville gerne have haft eltidtagningen til at fungere. Men bortset fra disse to minusser var alting perfekt ved årets sidste stævne på Silkeborg Atletikstadion, DGI’s Midtjyske Mesterskaber søndag den 7. oktober. Det vrimlede med deltagere – 87 i alt – de fire midtjyske klubber, der
er med i Traditionelt stiller de fleste klubber mellem 15 og 30 deltagere, men i
år var det Det var dejligt at se så mange af klubbens nye medlemmer være med til
stævnet, Det vrimlede med mennesker overalt på SAS, og de mange hjælpende hænder ved målebånd, stopure og sandriver gjorde det utroligt nemt at få afviklet stævnet gnidningsfrit og komplet uden forsinkelser. Løseligt anslået havde SAK77 mellem 30 og 40 dommere i sving, og dertil kom de mange, der hjalp vores aktive rundt om ved øvelsesstederne. Og hvordan gik det så i konkurrencen med de andre klubber? Ganske
fornuftigt, SAK77 sikrede sig i alt 15 medaljer og vandt 4 af de 11
midtjyske titler, der blev fordelt ved den hyggelige medaljeoverrækkelse,
der afsluttede stævnet. Herunder ses medaljefordelingen – fordelt på
klubber:
Resultatniveauet var ganske pænt, selvom alle sprintløbene blev afviklet i en strid modvind. Hele 39 af SAK77’s 53 deltagere vandt en DGI-nål – 3 fik guld, 17 fik sølv og 19 fik bronze. De øvrige, som ikke denne gang opnåede en nål, vandt en badge. SAK77’s 15 placeringer blandt de 3 bedste i aldersgrupperne gik til
følgende:
Resultatlisten fra stævnet er fuld af spændende nye navne, hvoraf en del deltog i deres første stævne. Blandt andet debuterede Marie Mærkedahl med en flot klubrekord for 9-årige piger på 400 meter, hvor hun slog rekorden med 2 sekunder og forbedrede den til 1.19,3 min. 8-årige Anders Lundgaard-Madsen, der også var med for første gang, snuppede klubrekorden i længdespring med flotte 3,18 meter – rekord med 16 cm, og Viktor Krejberg, 10 år, tangerede rekorden på 600 meter i 2.06,7 min.
SAK77's kæmpehold ved
SAK77 slog til med kæmpehold ved VDMU Af Søren Munch / 30.09.2012 Det vrimlede med atletikungdom på Herning Atletikstadion i søndags, og mange steder på stadion fik man øje på SAK77’s karakteristiske gul-grønne klubdragter. Forklaringen var, at SAK77 stillede med langt det største hold ved de vestdanske holdmesterskaber for ungdom. Det betød, at hele 15 SAK’ere i 14-15-årsalderen måtte på præmieskamlen for at hente bronzemedaljer efter en dyst med alle de stærkeste vestdanske hold. ”Vi har rigtig mange 14-16-årige aktive i øjeblikket, og vi kunne formentlig have stillet to hold, hvis vi havde villet,” siger SAK77’s sportschef Søren Munch. Tæt på de bedste hold Holdkampen endte tættere end forventet. Da sidste øvelse var overstået, havde SAK77 opnået 10.274 point – kun godt 900 point efter vinderholdet fra Århus 1900 og 800 point fra Vejle IF på sølvpladsen. Til gengæld var der komfortabel afstand til Kolding KFUM på fjerdepladsen. Undervejs i holdkampen blev der sat en stribe personlige rekorder, og det blev også til flere førstepladser. Louise Høj Jensen, 15 år, satte personlig rekord med 5.00,50 minutter, da hun vandt 1500 meter, mens 14-årige Emilie Pedersen vandt 100 meter i 13,66 sekunder – trods en hård modvind – og satte personlig rekord på 80 meter hæk med 14,27 sek.. Dygtig debutant På 300 meter blev Signe Skov Jensen, 14 år, nummer to i 45,80 sek. – årets hurtigste tid i SAK77. 14-årige Anders Haagerup kom flot fra sit første stævne med tredjepladser på 300 meter i 41,50 sekunder og 100 meter i 12,87 sek. Også Andreas Støve, 14 år, klarede sig godt på 300 meter med en fjerdeplads i en stor personlig rekord – 41,98 sek. Troels Toft satte personlig rekord i spydkast med 29,90 meter og 9i diskoskast med 21,98 meter. Også Emilie Vejlgård satte rekord i diskoskast med 22,06 meter og blev desuden nummer to i højdespring med 1,40 meter. I kuglestød nåede Nanna Dyrbye ud på personlig rekord – 8,66 meter, mens stævnedebutanten Amalie Lyngbak nåede sit længste med 6,72 meter.
Mathias
Høj Jensen giver
Link til resultatlister:
Af Kim Høj Jensen / 29.09.2012 Efter at have kigget ud af vinduet efter en lang nats regn mødtes 7 atleter ved SAS for at drage til Vestdanske holdmesterskaber for 12-13-årige drenge og piger. Per Mortensen beroligede dog alle med at sige, at når han var til atletikstævne, så skinnende solen. Vi begav os derfor fortrøstningsfulde til Sæby, og efter små to timers kørsel ankom vi til Sæby Atletikstadion, hvor solen havde hørt, at Per Mortensen havde meldt sin ankomst, og selvfølgelig skinnende solen fra en blå himmel. Lukas og Anton startede ud med højdespring, hvor Anton sprang 1 meter og 25 centimeter og forbedrede sin PR med 10 centimeter. Lærke kæmpede mod de andre klubbers atleter i højde, bold og 60 meter hæk, hvor hun leverede en flot indsats. Selma deltog i sit første stævne og havde således debut, hun leverede en superflot indsats og markerede sig flot og satte flere af sine ældre konkurrenter på plads på 80 meter. Frida stillede op i længde, kugle og 1.000 meter, hvor hun disponerede sit løb rigtig flot, og på de sidste 200 meter satte hun flere af sine konkurrenter på "plads". Pigeholdet var desværre ramt af flere afbud, hvorfor de ikke kunne deltage i holdkonkurrencen. Udover højdespring deltog Anton i 80 meter, længdespring og 80 meter stafet, hvor han leverede en flot indsats. Lukas deltog også i kuglestød, boldkast og 80 meter stafet. Gustav ydede en flot indsats i bold, kugle og 80 meter stafet, hvor han udfordrede nogle drenge som var op til 2 år ældre. Mathias kæmpede i 80 meter hæk som blev gennemført i fin stil; udover 80 meter hæk deltog Mathias i længdespring, 80 meter hæk og 1.000 meter. På 1.000 meter forbedrede han sin personlige rekord med små 9 sekunder og løb i tiden 3 min og 52 sekunder. Som hold sluttede Anton, Gustav, Lukas og Mathias på en flot 2. plads og bragte sølvmedaljer hjem til klubben. Med deres store indsats sikrede Per Mortensen og Sonja Ditlev at alle atleter havde en god dag i Sæby.
Det
spændende opløb på 1000 Af Søren Munch / 03.09.2012 En stor gruppe af SAK77’s spirende talenter på 14-15 år havde kvalificeret sig til årets danske ungdomsmesterskaber (DMU), der blev adviklet på Hvidovre Stadion den 1.-2. september. Og det blev noget af en øjenåbner for mange af vores aktive, hvoraf kun et par stykker tidligere har deltaget i et DMU tidligere. Tanken var, at vi skulle have så mange som muligt med til DMU – altså de der havde kvalificeret sig. For kunpå den måde får man et indtryk af niveauet ved ungdoms-DM, og ikke mindst får man en fornemmelse afhvad der rører sig i atletik-Danmark. Undertegnede havde sammen med Dorte Østergaard fornøjelsen af at coache vores 12 aktive gennem de to dages udfordringer, og jeg tror jeg taler for os begge, når jeg siger, at missionen lykkedes. Rigtig mange af vores aktive ved nu, at Sparta har en nærmest uovervindelig ungdomsafdeling, at Aarhus 1900 er de bedste i Jylland, at der er sindssygt mange gode atletikunge i Helsingør, og at de er gode til at sprinte i Hvidovre AM, og at de kan kaste i Esbjerg. Samtidig ved alle nu, at det kræver målbevidst træning at stile mod DMU, og at det kan være noget af et stævne at debutere ved, hvis man er ung og uerfaren. Det opdagede blandt andet 14-årige Signe Skov Jensen, som var med i stangspring. At varme op sammen med 16-17-årige piger samtidig med at alle kiggede og speakeren larmede i højttalerne blev mere end vores unge SAK-pige kunne klare, og hun fik nul på sin starthøjde. Til alt held var Signe ikke mere slået ud, end at hun et par timer senere leverede en fantastisk indsats på 14-15-årsholdet, der vandt en overraskende bronzemedalje på 1000 meter stafet. Første heat var afsluttet med en fænomenalt dansk ungdomsrekord af Sparta, og SAK77 var i andet heat med Spartas andethold, FIF og Aarhus 1900’s andethold. Og nu skulle det være. En flot start på 100 meter af Emilie Vejlgård blev efterfulgt af en megagodt fightende Emilie Pedersen på 200 meter, Signe Skov tog over på 300 meter og løb som en gazelle rundt i svinget og afleverede depechen i anden position til Louise Høj Jensen, som klogt ventede til 100 meter før mål, inden hun gik forbi. Trods hårdt holdt hun til mål, og her kunne stadionspeakeren meddele, at kun Sparta og Aarhus 1900 havde været hurtigere i første heat. Bronze til 4 debutanter! Der var mange andre fine SAK-resultater ved DMU, som man kan læse sig til herunder:
Drenge 14-15 år Troels Toft - HA - finale 23.68 (9) - PR Piger 14-15 år Anne-Sofie Herskind - 3000 - 12.11.39 (9) - PR Emilie Pedersen - 100 - indledende 13.47 w:+2.6 (3) Emilie Vejgård - 100 - indledende 13.94 w:+1.2 (5) / HØ - 1.41 (10) - TPR / TRE - 9.34 w:+2.7 (12) / SP - 29.86 (8) - PR Louise Høj Jensen - 800 - 2.29.68 (5) / 1500 - 5.05.00 (6) Maria K Knudsen - TR - 8.19 w:+3.4 (15) - (Maria blev skadet under opvarmningen) Nanna Dyrbye - 300 - 47.33 (14) / KU - 8.57 (9) PR Signe Skov Jensen - ST - Intet resultat SAK77 - 4X100 - 54.19 (7) ÅB / 1000ST - 2.30.56 (3) ÅB/PR - Bronze Piger 20-22 år Diem Camille Gbogou - 100 - finale 14.09 w:+3.5 (4) - PR Drenge 18-19 år Mikkel Dahl-Jessen - 800 - finale 1.58.54 (3) Bronze / 1500 - finale 3.58.02 (1) Guld
SAK-løber trodsede smerter og vandt DMU Af Søren Munch / 03.09.2012 SAK77’s 17-årige løber Mikkel Dahl-Jessen viste mod og mandshjerte, da han afsluttede en lang og hård atletiksæson med guld og bronze ved weekendens ungdoms-DM (1.-2. september). De seneste uger har SAK-løberen døjet med knæ- og rygproblemer, som skyldes den hårde banetræning i årets løb, og i DM-weekenden var han heller ikke smertefri. Men Mikkel Dahl-Jessen bed tænderne sammen og satte lørdag et stærkt felt i juniorklassen (18-19 år) på plads med en knusende sejr på 3.58,02 min. Mikkel Dahl-Jessen på vej mod sin overbevisende sejr i junorernes 1500 meter. Foto: Kim Høj Jensen Søndag var bentøjet ikke meget bedre, men alligevel dominerede SAK’eren 800 meter-finalen og vandt bronze i 1.58,54 min., selvom han ikke var i stand til at løbe spurten. ”Det var været en usædvanlig barsk sæson med mange store opgaver for så ung en løber. Vi har lært meget af det, og nu sætter vi kursen mod næste år, hvor målet bliver en stærk indsats ved junior-EM på 1500 meter,” siger træner Søren Munch.
Plads til 16 SAK'ere på regionsholdet Af Søren Munch / 23.08.2012 Med hele 16 aktive udtaget fylder SAK77 godt på det østjyske regionshold, der stiller op til årets regionsfinale lørdag den 25. august i Randers. SAK77 fik udtaget 13 aktive efter to indledende runder i den østjyske regionsturnering før sommerferien, men efter sommerferien er der blevet plads til yderligere tre SAK'ere. Herunder kan du læse holdopstillingen på samtlige fire hold fra Region Østjylland - drenge/piger 10-11 år og drenge/piger 12-13 år: Hold til regionsfinale - Region Østjylland - Drenge 10-11 år - SAK-deltagere: 3 60m 9.4 Jonathan Eilertsen -2001 Aarhus 1900 9.4 Oskar Vejlgaard -2002 SAK77 9,7 Viktor Krejberg, 2002 SAK77 9,8 William Korsgaard, 2001 Odder 60 m hæk 12.6 Jonathan Eilertsen -2001 Aarhus 1900 12,7 Oskar Vejlgaard -2002 SAK77 12,7 Viktor Krejberg, 2002 SAK77 1000m 3.39,2 Viktor Krejberg, 2002 SAK77 3.42,6 Anton Bisgaard -2001 Aarhus 1900 3.54,7 Mads Knudsen -2002 BMI Højde 1.15 William Korsgaard -2001 Odder Atletik 1.15 Anton Kühl -2001 Aarhus 1900 1.15 Jonathan Eilertsen -2001 Aarhus 1900 Længde 4,04 Anton Bisgaard -2001 Aarhus 1900 4,03 William Korsgaard -2001 Odder Atletik 4.00 Jonathan Eilertsen -2001 Aarhus 1900 Kugle 7,55 Anton Kühl -2001 Aarhus 1900 7.35 Gustav Graff Esbensen -2001 SAK77 6.86 Anton Bisgaard -2001 Aarhus 1900 Boldkast 42.32 Nikolaj Fredslund -2002 BMI 37.26 Magnus Storm -2002 BMI 33.15 Rasmus Vestergaard -2002 BMI
Hold til regionsfinale - Region Østjylland - Piger 10-11 år – SAK-deltagere: 1 60 m 9,8 Martha Rasmussen, 2002 Aarhus 1900 10.0 Mathilde Brüchele Kodahl, 2001 Aarhus 1900 10.0 Anna Mosby Nielsen -2001 Aarhus 1900 10.2 Julie Buur Rasmussen -2001 Odder A Hæk 12.4 Mathilde Brüchele Kodahl -2001 Aarhus 1900 12.7 Ida Hjalting -2002 BMI 12.7 Ulrikke Dalkjær Riis -2001 BMI 1000m 3.32.1 Kristine Mygind Sørensen -2002 AGF 3.37.3 Anna Mosby Nielsen -2001 Aarhus 1900 3.57.9 Mathilde Brüchele Kodahl -2001 Aarhus 1900 Højde 1.05 Ulrikke Dalkjær Riis -2001 BMI ? ? Længde 3.70 Anna Mosby Nielsen -2001 Aarhus 1900 3.66 Mathilde Brüchele Kodahl -2001 Aarhus 1900 3.52 Sofie Froberg -2002 Aarhus 1900 Kugle 5,78 Martha Rasmussen, 2001 1900 5.14 Sofie Froberg -2002 Aarhus 1900 5.13 Julie Buur Rasmussen -2001 Odder Atletik Boldkast 20.62 Sarah L Madsen -2002 SAK77 18.05 Nikoline Haller Hansen -2002 BMI 17.88 Alma Møller -2002 BMI Hold til regionsfinale - Region Østjylland - Drenge 12-13 år – SAK-deltagere: 6 80m 10,8 Oliver Skou, 1999 SAK77 12,1 Frederik Vest, 2000 Aarhus 1900 12,4 Daniel Guld, 2000 Aarhus 1900 12,8 Anton Schmidt, 2000, SAK77 200m 32.7 Anton Schmidt -2000 SAK77 35.5 Frederik Vest -2000 Aarhus 1900 35,7 Markus Rasmussen, 2000 Aarhus 1900 1000 m 3.34 Anton Zetner, 2000 Freja 3.52,8 Thomas S. Larsen, 2000 Freja - Mathias Høj Jensen, 2000 SAK77 Hæk 12,3 Frederik Vest, 2000 Freja - Oscar O’Shea, 1999 SAK77 - ? Længde 4.75 Oliver Skou, 1999 SAK77 3,82 Thomas S. Larsen, 2000 Freja 3,92 Anton Schmidt, 2000 SAK77 Højde 1,05 Thomas S. Larsen, 2000 Freja 1,41 Johannes Glue, 2000 Freja ? Kugle 8.29 Oliver Skou, 1999 SAK77 7.91 Magnus Justesen, 1999 SAK77 6.91 Lucas Richardt, 2000 SAK77 Spyd 24.54 Anton Schmidt, 2000 SAK77 22.24 Magnus Justesen, 1999 SAK77 21.06 Lucas Richardt, 2000 SAK77 Diskos ? ? Stangspring ? ? Hold til regionsfinale - Region Østjylland - Piger 12-13 år – SAK-deltagere: 6 80m 11,7 Ulrikke L Andersen -1999 SAK77 11,9 Martha Thestrup Andersen, 2000 Aarhus 1900 11,9 Sofie Emilie Jørgensen, 1999 Freja 12.0 Amanda Kyhn -2000 Aarhus 1900 60 m hæk 12,1 Cornelia Slej -1999 Aarhus 1900 12,5 Martha Thestrup Andersen, 2000 Aarhus 1900 13.3 Lærke Krejberg -2000 SAK77 200 m 32.8 Amanda Kyhn -2000 Aarhus 1900 32,7 Martha Thestrup Andersen, 2000 Aarhus 1900 34,3 Sofie Rose Krabbe Hansen, 2000 Aarhus 1900 1000m 3.31.8 Marika Hvoldal -2000 Aarhus 1900 3.37.2 Cornelia Slej -1999 Aarhus 1900 3.36,8 Sofie Garset, 1999 Aarhus 1900 Højde 1.40 Ulrikke L Andersen -1999 SAK77 1.25 Line Damsgaard Andersen -1999 SAK77 1,20 Cecilie Madsen, 1999 Freja Længde 4,10 Sofie Emilie Jørgensen, 1999 Freja 4,06 Sofie Rose Krabbe Hansen, 2000 Aarhus 1900 3,90 Sofie Als, 2000 Freja Kugle 8.64 Ulrikke L Andersen -1999 SAK77 7,76 Amanda Kyhn -2000 Aarhus 1900 6,46 Alberte Daugaard, 2000 Aarhus 1900 Spyd 17.38 Frida T. Selmer -2000 SAK77 16.07 Line Damsgaard Andersen -1999 SAK77 10.68 Signe Lau -1999 SAK7 Diskos 22,68 Nana Akrofi, 1999 Aarhus 1900 - Emilie Støve, 2000 SAK77
8. plads til Emilie V. ved svært DMU Af Søren Munch / 07.09.2012 Emilie havde fået en forsmag på syvkampens strabadser ved VDMU i maj i Herning, hvor hun scorede 3567 point. Men det er svært at holde kvaliteten i træningen oppe under en lang sommerferie, og da vejret samtidig drillede med modvind, så nåede Emilie kun op på 3403 point på Ballerup Stadion. Pointscoren gav en ottendeplads blandt de 13 deltagere, som kæmpede med enten lidt for meget modvind eller medvind. Således var der -0,9 på 200 meter for Emilie, mens 80 m hæk blev lø bet i 14,53 sek,. i +2,5 sek/m. De bedste øvelser for Emilie var højdespring (1,40 m - tangering af PR) , kuglestød (7,71 m - tæt på PR), mens 4,21 m i længde og 23,13 m i spyd var noget fra PR. Emilies samlede serie: 1. dag: 80 m hæk: 14,53 sek. W+2,5 - Højde: 1,40 m - Kugle: 7,71 m - 200 m: 29,53 sek W-0,9 2. dag: Længde: 4,21 W+1,0 - Spyd: 23,13 m - 800 m: 2.57,82 min.
Af Søren Munch / 03.07.2012 Hos piger 10-11 år stillede trioen Sarah L. Madsen, Signe Volder og Maya Bottker op, selvom de kun ehar gået til atletik i kort ti.d Det indbragte Sarah en bronzenål, mens de to andre fik et diplom. Hos drenge 8-9 år fik Christian Steensig en andenplads og scorede en sølvnål, blandt andet med 32,21 meter i boldkast. Her har Christian tidligere i år sat klubrekord for 9-årige med et kast på over 36 meter. Rasmus Grønbæk fik bronze, mens Rune Rober fik et diplom. Oskar Vejlgård var eneste dreng hos de 10-11-årige, og han satte dagens eneste klubrekord med flotte 2.04,59 min. på 600 meter - en forbedring på næsten to sekunder af den gamle rekord. Sammenlagt fik Oskar en sølvnål. I piger 12-13 år havde vi hele fem piger med, og tre af dem var ubeskedne nok til at blive nummer 1, 2 og 3. Ulrikke Lundstrøm Andersen tog sig af førstepladsen - og en guldnål, blandt andet med 12,28 på 80 m og 1,35 m i højde. 12-årige Frida Selmer blev nummer to med 2747 point og en sølvnål og havde Line Damsgaard Andersen kun fire point efter sig på tredjepladsen. Både Naomi Birkkjær og Josefine Bundgaard fik en bronzenål. Lucar Richardt fik også en bronzenål hos de 12-13-årige drenge, mens Louise Høj Jensen og Emilie Vejlgård vandt henholdsvis en sølv- og en bronzenål hos de 14-15-årige piger.
Her er sidste info om VDMU i Skive Af Søren Munch / 19.06.2012 12 år
13 år
14-15 år
16-17 år
18-19 år
Lørdag: Søndag: Her er det endelige tidsskema til lørdag og søndag. Her er SAK77's
dommerpligter i Skive, og her er
praktiske oplysninger fra arrangørklubben.
DM-titel til Bjørn Lundgaard-Madsen Af Søren Munch / 19.06.2012 Bjørn stillede op i 40-44-årsgruppen og havde en fæl dyst med Bjarne Frøkær fra Glostrup undervejs i femkampen, men til sidst trak SAK'eren fra og var med 2572 point et par hundrede point foran. Undervejs blev det til følgende resultater: Kuglestød: 10,04 m
Plads til 13 SAK'ere på østjysk regionshold Af Søren Munch / 19.06.2012 Her er holdene:
SAK-løber aflivede 46 år gammel rekord Af Søren Munch / 14.06.2012 Den kun 17-årige gymnasieelev fra Silkeborg forbedrede ved Göteborg Grand Prix den 46 år gamle 18 års-rekord på 1500 meter fra 3.49,8 min. til 3.48,16 min. Rekorden blev sat i 1966 (!) af Tom B. Hansen, der senere skulle blive berømt som 70’ernes store danske løberikon og EM-sølvvinder på 1500 m. Dermed har SAK-løberen i sæsonens to første 1500 meter-løb ikke alene forbedret sig uhørt meget – hele 10 sekunder. Han rangeres i øjeblikket som Nordens næstbedste 1500 meter-løber under 19 år og rykkede torsdag aften op på 20. pladsen på Europa-juniorranglisten. Og det var endda lige ved, at Mikkel Dahl-Jessen i løbet også nåede sæsonens andet store mål: At kvalificere sig til junior-VM i Barcelona den 10.-15. juli. Her er kravet imidlertid 3.48,00 min., så der manglede altså sølle 16/100 sekund. Kravet skal indfries senest den 2. juli, og Mikkel Dahl-Jessens træner, Søren Munch, er overbevist om, at målet bliver nået. ”Vi har hele tiden vidst, at der nok skulle tre løb til. Derfor satser vi på at sende Mikkel afsted til et stærkt løb i Belgien den 23. juni, hvor der bliver løbet stærkt,” siger Søren Munch, som roser den unge SAK-løber i høje toner. ”Mikkel er en kenyaner med lyst hår. Han har en
brændende sejrsvilje, en træningsdisciplin jeg aldrig har mødt lige, og han
optræder på banen med et overblik og en ro, man absolut ikke ville tro, man
skulle finde hos en løber med kun to års løb bag sig,” siger SAK-træneren.
3.50,44 til Mikkel - 2 sek. fra VM-krav Af Søren Munch / 06.06.2012 Det skete med tiden 3.50,44 min. i et stærkt felt ved
Folksam Challenge i ï Hässleholm ved Malmø, og dermed er Mikkel nu kun Et andet mål er faktisk inden for kortere rækkevidde, nemlig Tom B. Hansens efterhånden sagnomspundne danske 18 års-rekord på 3.49,8 min. - sat på cindersbaner i 1966 (!!). "Den snupper jeg snart," lød meldingen fra Mikkel efter
løbet, hvor Forinden havde han præsteret et fremragende løb præget
af en Med sin tid er Mikkel nu SAK77's næsthurtigste 1500
meter-løber gennem tiderne - kun overgået af Anders Munchs 3.47,67 min. fra
80'erne. 3.50,44 min. sender desuden Mikkel op blandt de 25 hurtigste
juniorløbere på 1500 meter i Europa i år. Mikkel er aktuelt Danmarks
næsthurtigste seniorløber på 1500 meter.
Hold-DMU: Fornem indsats af 10 SAK-piger Af Søren Munch / 03.06.2012 Lad os bare afsløre, at SAK-holdet ikke nåede blandt de tre hold, der gik til finalen hvor de skal møde de tre bedste østhold. Pigerne blev nummer 6 ud af 10 hold og leverede en solid holdkamp på Skovdalen Atletikstadion, og så skal det nævnes, at vi var meget tæt på Aabenra på femtepladsen, samt at resultatniveauet i vestgruppen var usædvanligt højt. SAK77 kunne faktisk være sluttet på fjerdepladsen i østgruppen med sine 6254 point, og sammenlagt blev vi nummer 10 ud af 21 hold. Absolut godkendt af et hold med 1 12-årig, 3 stk. 13-årige, 4 på 14 år og kun 2 på 15 år. Der var tre nye øvelser med i holdkampen: Hammerkast, stangspring og 300 meter, og det gav klubrekorder. Ulrikke Andersen satte 13 års-rekord med 15,04 meter, mens Maria Kromann Knudsen snuppede 14 års-rekorden i stangspring med 1,50 meter. SAK-pigerne tilkmpede sig en række gode placeringer. Bedste placering gik til en feberramt Louise Høj Jensen, der på 800 meter kæmpede sig ind på tredjepladsen i 2.33,68 min. Fem sekunder fra Louises årsbedste, men dem der så Louises blanke øjne, kunne godt se at hun ikke var helt frisk. Ellers var der tre fjerdepladser - to af dem til Emilie Vejlgård, der havde fået æren af at kaste både diskos og spyd. Det blev til 26,60 meter med spyddet - 2 meter fra PR, mens Emilie i diskos afslørede et stortalent, der endte med et stående kast på 21,55 m. Den sidste tredjeplads gik til til Nanna Dyrbye, der viste fin klasse på 300 meter med 46,52 sek. Højeste pointtal - 760 point - gik til stafetholdet - Maria Kromann Knudsen, Ulrikke Andersen. Emilie Pedersen og Emilie Vejlgård, der løb fine 54,5 sek. Faktisk tæt på klubrekorden på 52,95 sek. Der var comeback til Emilie Pedersen, der er tilbage efter knæproblemer i to sæsoner. Trods store nerver gjorde hun det flot med 13,76 sek. på 100 m og 14,62 sek. på 80 m hæk. Line Damsgaard Andersen satte en stor PR i højdespring, hvor hun gik fra 1,20 til 1,30 meter. Annesofie Herskind er også tilbage på banen efter knas med knæet i vinter, og hun viste fine fremskridt med 12.30,80 min. på 3000 meter. Der var debut til Pernille Marquart på 80 m hæk (PR 18,74 sek.), og helt nystartede Frida Selmer forbedrede sig på 800 meter til 2.48,02 min.
Af Søren Munch / 29.05.2012 Med hele 22 personlige rekorder i 34 starter var der godt nød SAK77's 12 deltagere godt af vejret, der også tre klubrekorder og et par overraskelser. Og lad os lige nævne overraskelserne først, som især stod i kø på 800 meter: For eksempel Frida Selmer, 12 år i år, som efter et par års atletikpause er vendt tilbage i fin stil og nu løb 2.48,49 min. på 800 m - kun 7 sek. fra en meget stærk klubrekord for 12-årige. Også Anton Schmidt, også 12 år, forbedrede sig på 800 meter til 2.44,69 min. og er nu kun 5 sek. fra drengenes 12-års-rekord. Og endelig klubbens pt. hurtigste pige på 800 meter - Louise Høj Jensen, som kappede tre sekunder af sin PR og med 2.28,11 min. nu kun er under et sekund fra 15-åris-rekorden. For atr køre historien komplet satte Mikkel Dahl-Jessen klubrekord for 18-årig med 1.57,65 min. efter et løb, der faktisk slet ikke var perfekt. Emilie Vejlgård viste igen, at hun allerede er blevet fortrolig med 600 gram-spyddet og slyngede det ud på 28,19 meter. Årets andet klubrekord i spydkast og ikke langt fra hvad hun kastede med 400 gram sidste år. Emilies havde en stor dag i Herning med PR på 100 meter og 200 meter (13,71/28,40). Der var også PR til Maria K. Knudsen, der endelig kom over 4 meter i længde med 4,16 metter, og Helene Gregersen løb to PR på 100/200 meter (14,17/29,98 sek.). Sonja Ditlev snuppede en ledig klubrekord for 17-årige i hammerkast med 17,63 meter og kastede desuden fine 26,63 meter i diskos. Andreas Støve, 14 år, fortsatte fremgangen i højdespring til 1,55 meter, men der er benhård konkurrence i den aldersklasse, og der var mange drenge der pludselig som Andreas sprang højt, blandt andet Herning GF's Simon Hansen, der nåede flotte 1,82 meter. Kim Høj Jensen har produceret denne stemningsmættede YouTube-video fra Herning Games. Nyd den her....
Mangekamp er slet ikke så slemt... Af Søren Munch / 20.05.2012 Herning GF og DAF's børne- og ungdomsudvalg havde valgt at slå tre fluer med ét smæk ved stævnet. Det var nemlig ikke alene vestdanske mesterskaber fra 14 år og op til senior, men også samtidig østdanske mesterskaber - og desuden blev der også holdt vestdanske mesterskaber i 3-kamp for 10-11-årige og 5-kamp for 12-13-årige om lørdagen. Så det var noget af et stævne, der fandt sted over weekenden - og her var hele 12 SAK'ere med. Og for at tage det resultatmæssige først, så må vi sige, at det gik godt - selvom ikke mange af ores aktive har erfaring med ret meget mere end tre øvelser på en dag. Nu skulle de både håndtere fire og endda fem øvelser i løbet af få timer...! Sammenlagt sikrede SAK77 sig fire individuelle medaljer og to holdmedaljer. Der blev sat en enkelt klubrekord, hvilket afspejler, at det kræver sin mand at gennemføre så mange øvelser på en weekend. Hos de 10-årige drenge vandt Oskar Vejlgård sølv, mens Viktor Krejberg vandt bronze. Her var drengene oppe mod en Sebastian Nørgård, som var en kæmpestor dreng fra Sæby, som var et hoved højere end alle de øvrige konkurrenter. Gustav Graff Esbensen blev 6 hos de 11-årige drenge. Lærke Krejberg var ene om at repræsentere SAK77 hos de 12-årige piger i 5-kamp, og hun blev syv efter en god og stabil serie. Hos drenge havde vi et hold med, som fik sølv. Anton Schmidt vandt individuel bronze med kun seks points forspring med til nummer fire. Så var det vist godt, at Anton undervejs fik sat PR på 600 meter og 80 meter. Lucar Richardt blev nummer 11, mens Mathias Høj Jensen blev nummer 14. Hos de 13-årige drenge var Oliver Skou næsthurtigst på 80 meter i PR 11,41 sek., og der var også PR på 600 meter. Det gav en samlet sjetteplads, mens Magnus Justesen blev nummer 10. Undervejs satte Magnus en fin PR i spyd med 22,97 meter. Emilie Vejlgård, Louise Høj Jensen og Nanna Dyrbye prøvede kræfter med syvkampen over to dage hos de 14-15-årige piger. Og det kom der hold-sølv ud af, mens Emilie vandt bronze individuelt - og hun satte iøvrigt også klubrekord i syvkasmp for 14-årige. De bedste resultater var Emilies klubrekord i spydkast med 600 gram-spyddet på 27,76 meter, Louises 800 meter-PR på 2.30,79 min. og Nannas flotte 8,34 m i kugle.
Meld dig som hjælper til Broløbet - og fyld klubkassen Af Erik Terkelsen, SAK77's koordinator i
Broløbs-gruppen / 13.05.2012 Allerede to måneder før løbet har man lukket for tilmelding, idet det maksimale antal på 12.000 har tilmeldt sig. Det bliver en kæmpe opgave at afvikle dette arrangement, og der vil blive behov for rigtig mange hjælpere - både dagen før og på selve løbsdagen. I alt opererer vi med 250 hjælpere fra forskellige klubber. Ved den lejlighed skal vi fra SAK 77stille med ca. 40 hjælpere til div. opgaver. Og det er her DU kommer ind i billedet, i det vi håber, at du kan afse nogle timer denne dag til at give klubben en hjælpende hånd. Klubbens økonomi og dermed alle vores aktiviteter er dybt afhængig af sådanne arrangementer, hvor vi forhåbentlig kan lave en god sjat til klubkassen. I vil blive grundigt instrueret i de opgaver, der bliver tildelt, så alle kan med sindsro tilmelde sig. Vi har dog valgt, at hjælperne skal være 16 år eller derover. Som en belønning for jeres indsats vil I få udleveret en Newline T-Shirt og en Newline løbejakke. Der vil også blive sørget for forplejning under arrangementet. Sidste tilmeldingsfrist er den 20. maj 2012, da
vi skal have bestilt de rigtige størrelser af tøj til jer. Bindende
tilmelding til Erik Terkelsen på et@sak77.dk.
Evt. spørgsmål på tlf. 30 64 90 90
Første stævne afviklet i øsregn Af Søren Munch / 13.05.2012 Vejret var mildest talt ikke med hverken aktive, dommere eller medrejsende forældre, da atletiksæsonen blev indledt med et DGI-nålestævne på Viborg Atletikstadion tirsdag den 8. maj. Det øsede ned under hele stævnet, og det var et
mirakel, at der er kommet en resultatliste ud af stævnet, for samtlige 22 aktive fra SAK77 havde taget turen til Viborg,
deriblandt 5 som vi ikke haft haft med til stævne tidligere. De mindste
blebv guidet pædagogisk rundt på atletikstadion af en af klubbens
ungdomstrænere, Frederikke Borg, mens undertegnede forsøgte at holde øje med
de resterende. Klubberne i Midtjylland samarbejder som regel om dommerhjælp,
så talenttræner Gert Toft måtte træde til som løbsleder,
Louise Høj Jensen (tv.) og Maria Kromann Knudsen
tester de nye klubtrøjer i øsende regnvejr. Trods det elendige vejr blev der leveret fin kvalitet af SAK77's deltagere. 14 aktive fik enten en guld-, sølv- eller bronzenål, som SGI uddeler for aktive, som har gennemført en trekamp bestående af 1 løb, 1 spring og 1 kast. Det blev til 4 guldnåle og 2 sølvnåle, mens hele 8 sikrede sig en bronzenål. At der kun blev sat en enkelt klubrekord, vidner om hvor højt et niveau, vores klubrekorder er nået op på. Rekorden gik til Oskar Vejlgård i D10 år, som forbedrede rekorden i længdespring fra 4,02 til 4,04 meter. Blandt mange andre fine resultater kan nævnes følgende: - Christian Steensig, 9 år, var med 6,8 sek. på 40
meter kun 1/10 sekund fra klubrekorden. Stævnet i Viborg blev også debut til det nye klubtøj, som vakte opsigt med sin markante grønne farve. Nu ved man igen, hvor der er en SAK'er på stadion...!!
SAK77's klubtrøje bliver igen grøn Af Søren Munch / 08.04.2012 Efter lang ventetid er SAK77's kollektion af klubtøj endelig landet. Og der er mange gode ting at sige om den nye kollektion, som man nu kan bestille fra. Blandt andet, at kvaliteten er lækker, og priserne lave. Man vil lægge mærke til, at vi forlader den sorte farve og vender tilbage til den go'e gamle gul-grønne kombination, som har gjort SAK77 kendt landet rundt i over tre årtier. Man vidste altid, hvor på et stadion en SAK'er befandt sig - man kunne bare holde øje med en gul trøje i høj fart. De gule og grønne farver i det nye design er imidlertid noget mere moderne end i "gamle dage", da det ofte kneb lidt for leverandørerne at ramme en almindelig gul farve. I den nye kollektion bliver det muligt at bestille følgende: Oversigt over det nye klubtøj for SAK77
Alle varer bliver leveret med klublogo, og det overvejes nu, om det skal være muligt at bestille tøj med sit eget navn på. Prisliste og fotos af kollektionen vil snarest komme på hjemmesiden, og klubtøjet vil kunne bestilles fra den første træningsdag på SAS efter påske.
Endnu en DM-medalje til Camilla L. Af Søren Munch / 01.04.2012 Søndag den 26. marts kunne Camilla Lundtoft for tredje gang i år - og inden for få uger - sikre sig en DMU-medalje. Efter bronze på 3000 meter inde og sølv i DMU 4 km cross blev det igen til sølv i pigernes 16-17-årsklasse på 10 km landevej. Det skal siges, at søndagens medalje blev det stykke mtal, som Camilla foreløbig har kæmpet mest for. For det var en hård fornøjelse at gennemføre 10 km på en ekstremt hurtig rute i Fællesparken, hvor forårssolen med høje varmegrader gjorde sig til, at hovedet og fødderne kogte over. Når man tilmed tænker på, at det kun var Camillas anden "seriøse" 10 km, så var tiden 41,08 minutter - pr med 1,22 minut - virkelig flot. Og det så endda en overgang ud til at skulle gå endnu hurtigere, idet Camilla på de første 5 km rundede på tiden 19,50 minutter. Det indikerede en tid på under 40 minutter, men et hårdt udgangstempo og varmen fik has på Camillas tempo, som dalede lidt på den anden halvdel. Med indsatsen i Fællesparken afsluttede Camilla en vinter, der på få måneder har sendt hende helt frem blandt de bedste ungdomsløbere herhjemme, især når det drejer sig om cross. Til august tager hun på et års skoleophold i staten Washington på USA's vestkyst, og mon ikke hun er i endnu bedre form, når hun veder hjem efter et år i træning under det amerikanske skolesystem...?
Af Kim Høj Jensen / 18.03.12 Lørdag den 17. marts blev dagen hvor SAK 77 fik skrevet sit navn på den jyske hede, nærmere bestemt i området omkring Fuglsang Sø, hvor vi hentede 11 medaljer ved DGI-landsmesterskaberne i cross. Vi var en mindre flok som drog af sted til Herning, lige fra nogle af yngste og nye navne i løbeverden til nogle af de lidt ældre og mere etablerede navne, flokken bestod af: Viktor Krejberg, Lærke Krejberg, Oskar Vejlgård, Anton Schmidt, Mathias Høj Jensen, Louise Høj Jensen, Camilla Lundtoft, Anne Sofie Herskind og Mikkel Dahl Jessen. Mikkel lagde hårdt ud og stillede op i 9 km løbet som han vandt i suveræn stil allerede efter den første rundstrækning på 3 km gik snakken i målområdet om hvem der kunne blive nr. 2 og 3, da Mikkel efter de første 3 km allerede havde sat sit navn på 1. pladsen, selvom der fortsat manglede 6 km. Viktor, Oskar, Anton og Mathias startede midt på dagen i et stort felt, hvor der blev gået til den lige fra start af og der blev udkæmpet store slag rundt på ruten som bød på små giftige stigninger, løb i sandstrand og forcering af små stier og et antal broer. Oskar og Viktor løb ind i på en flot 4 og 5 plads og kom på det vindende regionshold i holdkonkurrencen. Anton og Mathias havde også et flot og veldisponeret løb, hvor de kom ind på henholdsvis en 8. og 11 plads og begge kom de på regionsholdet som fik en 3. plads. Lærke kæmpede bravt på ruten og sikrede sig en flot 6. plads i et stærkt felt. Mikkel sluttede af med at stille op i 3 km løbet og endnu engang vandt han i suveræn stil i et flot og veldisponeret løb. Tiden var nu kommet til at Anne Sofie, Louise og Camilla skulle i kamp. Det blev et hårdt løb hvor der fra start blev løbet stærkt, da der var flere af de hurtige piger som stillede til start. Camilla løb et flot og veldisponeret løb fra start til mål og kom ind på en flot 1. plads. Louise havde valgt ikke at lægge for hårdt ud fra start, det betød hun fik meget travlt på den sidste km, men det lykkedes hende at løbe sig op igennem feltet og slutte på en 3. plads. AnneSofie som igennem længere tid har været plaget af skader stillede op for første gang i længere tid, AnneSofie løb et flot og veldisponeret løb og sluttede på en 5. plads. Udover sin første plads kom Camilla på det vindende regionshold i sin alders klasse, det samme gjorde Louise og AnneSofie. Det var en række glade og trætte atleter der drog hjem fra den jyske hede. Af Søren Munch / 13.03.12
Tirsdag den 13.marts hyldede Silkeborg Kommune traditionen tro sine
danske mestre - i dette tilfælde for kalenderåret 2011.
For SAK77 har det været et relativt roligt mesterskabsår, men alligevel var følgende fem aktive inviteret til festen i Silkeborg-hallerne:
Styrt kom på tværs af perfekt SAK77-dag Af Søren Munch / 11.03.12 Tre SAK-løbere markede sig flot med sølv og bronze ved DM i cross. Med en sølv- og en bronzemedalje ved weekendens DM i crossløb i Aarhus fik SAK77 slået fast, at klubben efter en årrække på lavere niveau har ungdomsløbere tilbage helt på topplan. Selv ikke et ærgerligt uheld for stortalentet Mikkel Dahl-Jessen kunne pille ved, at SAK77 var rigtig godt tilfredse med at have alle sine tre deltagere med helt fremme i Marselisskoven. Den 17-årige løber var godt i gang med at sænke hele juniorfeltet på den 4 km lange rute og manglede kun endegyldigt at rykke fra sin hårdeste konkurrent, Peter Glans fra Odense, da uheldet var ude. SAK’eren styrtede og fik en grim flænge på knæet, og inden han var kommet på benene, havde Odense-løberen slået et hul på 15 sekunder, som Dahl-Jessen trods sine kvaliteter som tempoløber ikke kunne lukke. ”Alle omkring DM-ruten vidste godt, at det var Mikkels DM, men man kan jo ikke være lige heldig hver gang,” siger Søren Munch, træner for Mikkel Dahl-Jessen. Han kunne til gengæld glæde sig over, at løbertalentet er i så god form, at han – uden styrt - kunne have blandt sig i top-6 hos seniorerne. Hos pigerne fik Camilla Lundtoft, som bliver 16 år i år, et regulært gennembrud med en bronzemedalje i et stærkt besat felt hos de 16-17-årige. Hun løb i mål som femtebedste pige til og med 19 år i feltet på 36 løbere. ”Camilla har kun trænet siden maj sidste år, men har vist en stærk fysik, jernvilje under træningen og en god tro på sig selv i konkurrencer,” siger Søren Munch, som også var meget tilfreds med at få 14-årige Louise Høj Jensen ind som nummer fem hos de 14-15-årige piger.
Louise
Høj Jensen Mikkel Dahl-Jensen var
Klubben siger tak til webmaster Biede
Af
formand Morten Blumensaat / 14.03.2012
SAK77's webmaster gennem seks år, Ulla Biede, stoppede ved årsskiftet efter en indsats med hjemmeside og statistikarbejde, som er uvurderlig. Jeg vil gerne på klubbens vegne sige tak for det enorme arbejde, som du har ydet igennem mange år med opdatering, vedligeholdelse og udvikling af vores hjemmeside.
Du har gjort klubben en kæmpe tjeneste ved i sin tid at påtage dig denne
opgave, og med din hjælp har vi fået en hjemmeside, som rigtig mange,
både klub- og forbundsfolk, har rost for en overskuelig opbygning, samt
ikke mindst en ekstrem hurtig opdatering når resultaterne tikkede ind
fra de forskellige steder i landet.
Desuden har du i næsten lige så lang tid stået for en minutiøs registrering af vores mange resultater og rekorder.
Man må nok sige, at du ufrivilligt har lagt et stort pres på din
efterfølger med din store effektivitet, men jeg ved at Søren Munch er
den rette til at løfte opgaven for os i fremtiden.
Jeg vil gerne på hele bestyrelsen og klubbens vegne endnu engang sige
tak for indsatsen igennem mange år.
Mikkel Dahl-Jessen skrev historie ved DMU
Louise
Høj Jensen
Mikkel Dahl-Jessen
Af Søren Munch /18.03.2012 Det myldrer med talenter i toppen af dansk
ungdomsatletik En snes danske ungdomsrekorder så dagens lys, og to af dem stod der SAK77 på. Begge sat af SAK77’s 17-årige løbertalent Mikkel Dahl-Jessen i en præstation, der efter stævnet af Dansk Atletik Forbund blev fremhævet som den håndfuld, der løftede sig over de øvrige resultater. For ret beset lykkedes det Mikkel at gøre noget, som ingen anden før har gjort: Ikke alene at vinde 3000 meter lørdag og 1500 meter søndag hos de 18-19-årige, men i begge løb at gøre det med danske ungdomsrekorder. Det kan jeg ikke erindre at have oplevet nogensinde, og jeg har da fulgt med i indendørs atletik, siden jeg var til mit første inde-DMU i Rødovrehallen i 1979! I begge løb var taktikken enkelt: Op i front og så afsted. Denne form for løb blev valgt efter en mindre positiv oplevelse ved senior-DM weekenden forinden, hvor Mikkel var involveret i en protest på 1500 meter, som medførte at han blev diskvalificeret. Det skulle vi ikke risikere igen, så derfor blev det til front running. Og med held, for på begge distancer var der kun modstand til omtrent midtvejs i løbet, så var Mikkel alene i front. Det var et par ældre rekorder, der blev aflivet. På
3000 meter forbedrede Mikkels en 10 år gammel rekord af Kolding KFUM’s
Muhammed Bashir fra 8.37,02 til 8.36,99 min. Og på 1500 meter var 3.58,58
min. en forbedring af SAK77 stillede med i alt fire deltagere, og der faldt endnu en medalje af til os i Silkeborg. Den gik til flittige Camilla Lundtoft, årgang 1996, der især i de seneste to måneder har forbedret sig med stormskridt. Hun stillede op på 3000 meter hos de 16-17-årige og løb bronzen hjem i 11.07,46 min. Det var PR med 23 sekunder, men alle – selv Camilla – kunne godt se, at der faktisk var yderligere sekunder i benene på Camilla, der havde lagt forsigtigt ud. I mål var der kun 2,7 sekunder op til sølvmedaljen. Et andet løbetalent, Louise Høj Jensen, havde vist lovende takter under træningen op til DMU og satte også PR på 800 meter om lørdagen med 2.31,81 min. Camilla Lundtoft fejrede bronzen sammen med mor og bedstemor. Louise var bare så uheldig med sin tilmeldte tid, at den kun var 10. bedst, og derfor måtte hun starte i B-heatet, som hun da også vandt og sikrede sig en sammenlagt 8. plads ud af 18 aktive. På 1500 meter om søndagen var det bare ikke Louises dag, og selvom hun med en 8. plads ud af 17 løbere placerede sig fornuftigt, var fodboldpigen fra Sejs ikke tilfeds med at løbe 5.17,83 min. Emilie Vejlgård, årgang 1998, havde fået mod på at debutere ved DMU, og havde fået start på 60 meter og i trespring, hvor det blev til en finaleplads og en samlet syvendeplads. Emilie havde fundet sammen med Clara Fomsgaard fra Herning under vøelsen, og det hjalp med at dæmpe nerverne, således at der faktisk kom en fin serie ud af det. 9,14 meter er stadig 29 cm fra det, Emilie sprang i Sverige i december, men i den mellemliggende periode har der også lige været seks ugers rejse i Vietnam. Søndag var Emilie tidligt oppe for at løbe 60 meter kl. 9.00, og selvom hun med 8,76 sek. kun var 11/100 fra sin PR var Emilie ikke helt tilfreds…
Af formand Morten Blumensaat / 25.02.12 Lørdagens atletikstævne i Resenbro havde utrolig stor opbakning fra både aktive og forældre. Og det var meget spændende at iagttage, at vinterens hårde træning har været meget givende for rigtigt mange atleter. Der kom nye sider frem fra stort set alle de aktive, og der er nu måske flere strenge at spille på end vi hidtil har troet. Nu kunne jeg selvfølgelig godt remse en helt masse resultater op som jeg synes var gode, men dem kan I selv finde i Søren Munchs resultatliste.
Dog vil jeg ikke undlade at komme med følgende bemærkninger:
- At Louise Høj ikke bliver sjov for konkurrenterne at have med hjem i en
spurt til sommer. Hun er blevet lynhurtig.
- At Lærke Krejberg nok har det mest perfekte højdespringstilløb, som jeg
har set i mange år.
- At Søren Würtz er en af de mest spændstige mennesker, jeg har set længe.
Han skal bare lære at styre alle sine bevægelser.
- At Oliver Skou kan blive en af sin årgangs bedste sprintere i Danmark,
hvis han gider.
- At Helene Gregersen måske i virkeligheden er en potentiel superspringer
mere end hun er løber.
- At Maria Kroman er født med en fysik, som andre atleter skal bruge år på
at opbygge, og derfor kan blive en super mangekæmper.
- At Nanna efter et helt liv som "hælfodsløber" nu er kommet op på tæerne og
løbe. Og så sker der altså noget.
- At Emil har udviklet sig enormt fysisk og efterhånden behersker alle
øvelser.
Og ja, jeg kunne blive ved med at nævne gode takter. Men dem vil jeg heller
se i resultatlisten næste gang I skal til stævne et eller sted i landet.
Tusind tak til aktive, forældre og dommere for en dejlig atletikdag i
hallen.
Morten Blumensaat
SAK-løbere kæmpede i snestorm Snefald i Nordjylland kunne ikke stoppe SAK77’s løbere i jagten på gode placeringer og personlige rekorder. Det var slet ikke optimale betingelser, der søndag mødte deltagerne ved tredje runde af atletikforbundets vinterløbsserie i Aalborg. Nattens snefald havde gjort ruten godt og grundigt glat, og da snefaldet fortsatte søndagens igennem og på et tidspunkt udviklede sig til en mindre, lokal snestorm, udviklede løbet sig mere til en kamp om placeringer end om hurtige tider. SAK77’s hurtige 17-årige juniorløber, Mikkel Dahl-Jessen, led voldsomt i det kolde vejr, der i den isnende blæst føltes som langt under 10 graders frost. På 5 km lykkedes det ham dog at holde fast i de to førende løbere og løbe i mål som nummer tre. Tiden blev 15,42 minutter, men kunne under optimale betingelser formentlig have ligget på omkring 15,10 minutter. Også en anden talentfuld juniorløb, 15-årige Camilla Lundtoft, var sej i sneen. SAK-pigen satte med tiden 19,51 minutter personlig rekord med 50 sekunder og løb i pivende snestorm ind på 11. pladsen i pigernes juniorfelt. Louise Høj Jensen, som fylder 15 år senere i år, havde det svært i sneen og kulden, men blev alligevel nummer 13 i personlig rekord - 20,37 minutter. Seniorløberen Dorethe Gamborg stillede op i kvindernes løb på 10 km, som led under, at vejret var rigtig slemt, da kvinderne løb. Alligevel formåede SAK-løberen at holde fast i top-10 og sluttede som nummer 11 i tiden 38,42 minutter i et stort felt, hvor ingen var i nærheden af deres personlige rekorder.
Tre sølvmedaljer, fem fjerdepladser, tre klubrekorder og 21 personlige rekorder blev det til ved årets vestdanske ungdomsmesterskaber i Aarhus. Resultatet blev opnået af 18 SAK77-deltagere, som var en god blanding af begyndere, let øvede og rutinerede stævnedeltagere. Mange stillede op i deres første mesterskabsstævne, ogf andre havde kun et enkelt stævne eller to på bagen. Derfor handlede det primært om at samle sig erfaringer til de kommende stævner, og det lykkedes i rigt mål. For eksempel ved alle sprintere i SAK77 nu, hvor afgørende starten og håndteringen af en startblok er, når det gælder. At turde gå ”i skuddet”, når man tror at starteren skyder løber i gang, er en øvelse, som kræver rutine – og mod. Andre opdagede hvor væsentligt det er at holde sig varm undervejs i stævnet, således at man ikke skal starte opvarmningen forfra, når man skal i gang med en ny øvelse. Andre ved til næste stævne, at de skal huske lidt mere tøj end det de kommer og går i. Ellers bliver det et langt og koldt stævne. Og så vil vi, kære bestyrelse, i øvrigt ikke med et ord nævne, at vi stort set ikke har nogle klubtrøjer tilbage, som de aktive faktisk kan være i… ;-) Stævnet blev det første mesterskab, hvor man havde opdelt gruppen af 12-13-årige i en 12-års-gruppe og en 13-års-gruppe. Det giver et lidt mere indviklet stævne, men også mindre felter og dermed flere chancer for ”de små” for at ”komme til fadet”. Reglen er indført for at kompensere for de store fysiske forskelle, der er mellem de 12-årige og de 13-åeige. Den gælder i øvrigt også for de 10-11-årige, som dog ikke deltager ved mesterskaber, men vi kommer til at se reglen taget i brug ved årets DGI-mesterskaber. Den nye regel gav pludselig lidt luft til årgang 2000, som var med for første gang, og det udnyttede Anton Schmidt til at snuppe sølvet i længdespring. Hans bedste spring på 4,15 meter var en centimeter fra guldet og en centimeter foran bronzen, så det var tæt. Hos de 13-årige fik Oliver Skou en fornem debut ved et mesterskab med sølv på 60 meter i 8,68 sek. I indledende heat havde Oliver endda løbet på 8,62 sek., og når man tænker på, at han så sent som ved Julklappsjakten løb på 9,24 sek., så er der her tale om noget af en udvikling. Oliver var også godt med i længdespring, hvor han blev nummer fire med 4,28 meter, og i kuglestød, hvor det blev til en sjetteplads i 7,30 meter. Weekendens sidste sølvmedalje gik til løberen Louise Høj Jensen på 1500 meter. Louise havde deltaget på 60 meter om lørdagen (PR med 9,02 sek.), og søndag tog hun chancen efter et par omgange af de i alt 10 omgange. Et ryk, afsted, og så kunne kun én af løbets favoritpiger følge hende. I mål var Louise på 5.08,28 min. – klubrekord for 5-årige, personlig rekord med otte sekunder og kun et sekund efter en Kolding-pige, som udendørs var løbet meget stærkere end Louise. Der var flere af de ”utaknemlige” fjerdepladser, som med lidt held kunne være blevet byttet til bronzemedaljer. Sonja Ditlev, 16-17 år, satte PR i kugle med 8,86 meter, men var et par centimeter fra bronzen. Ulrikke L. Andersen viste fine takter i alle sine starter og blev nummer fire i højdespring med 1,34 meter. I kuglestød blev det til en flot personlig rekord med et stød på hele 9,16 meter. I alt blev der sat 21 personlige rekorder i SAK77’s 42 starter, og her skal blot nævnes nogle enkelte:
Samlet resultatliste P15 1500 m Louise Høj
Jensen, 97 22.01.12 Aarhus 5.08,28
Camilla L.
snuppede en ny klubrekord Camilla Lundtoft har på et par uger fået markeret sig i klubbens rekordlister. Den 15-årige pige, der som årgang 1995 netop er rykket op som 16-17-årig, startede først med atletik i maj sidste år, men var fra starten seriøs og grundig med sin træning, og nu begynder resultaterne at komme. På årets sidste dag snuppede hun klubrekorden på halvmarathon for 15-årige, junior og ungsenior (op til 22 år), og søndag den 15. januar snuppede hun rekorden for 16-årige på 10 km landevej. Det skete, da hun i tiden 42,30 minutter kom i mål som nummer otte blandt flere hundrede kvinder ved første runde af Danisco Cup 2012 i Aarhus. Tiden er flot, fordi ruten var ualmindeligt svær med en halvanden kilometer lang stigning i starten af løbet – og den skulle 10 km-løberne opad hele to gange. Det kunne også mærkes på fem km, hvor Mikkel Dahl-Jessen måtte slide i det for at holde tempoet oppe på stigningen. Mikkel var dog klart hurtigste mand i mål i 15,52 minutter, men mon ikke den 17-årige SAK-løber er omkring 30 sekunder hurtigere på en helt flad rute? Også Louise Høj Jensen viste fin form med tiden 20,54 minutter – kun 10 sekunder fra hendes personlige rekord opnået på en noget fladere rute. SAK’ere testede formen 12 SAK77-aktive havde valgt at stille op ved årets første indestævne, lørdag den 7. januar i Marselisborghallen i Aarhus. Det kom der fine overraskelser ud af. Stævnet startede uheldigt med, da det elektroniske tidtagningsanlæg nægtede at makke ret. De gode, gamle stopure måtte tages i brug, men sprintløbene kom først i gang med 30-40 minutters forsinkelse - og altså med håndtider. Lidt ærgerligt, for SAK’s deltagere leverede faktisk ganske fine resultater på både 50 meter, 60 meter og 60 meter hæk. Emil Lichscheidt, som netop er rykket op i 18-19 årsgruppen, kom for første gang under 8 sekunder, da han vandt B-finalen i 7,9 sekunder. Nu må målet være en eltid under 8,00 sek. Hos de yngre drenge var Viktor Krejberg, årgang 2002, hurtigst med 9,4 sek., mens Lucas Richardt løb 9,8 og Oscar O’Shea løb på 9,9. Mathias Høj Jensen fik tiden 10,2 sek. På 50 meter satte Viktor Krejberg klubrekord for 10-årige med 8,0 sek., men da tiden jo er håndstoppet, vil den foreløbig stå sideordnet med den gamle klubrekord på 8,47 sek. Hurtigste pige var Frederikke Borg, som netop er rykket op som 18-19-årig, som trods knæproblemer og et halvskidt teknisk løb fik noteret pæne 8,2 sek. Hos de 14-15-årige piger overraskede 1500 meter-løberen Louise Høj Jensen alle med flotte 8,6 i sin første 60 meter fra startblok. Også inde-debutanten Helene Gregersen, 14 år, viste fin form med 8,8 sek. Det lille talent, Lærke Krejberg, nybagt 12-årig, løb på 9,6 sek. – lidt fra hendes personlige rekord. Lærke fik også flotte 7,9 på 50 meter, mens Frederikke Borg faktisk satte klubrekord for 18-årige med håndtiden 6,8 sek. Louise Høj Jensen testede løbeformen på 1500 meter, og trods sin gode grundform fandt Louise snart ud af, at det er svært og meget hårdt at løbe 10 omgange i Marselisborghallen. I mål blev det imidlertid til fine 5.19,6 min., klubrekord med 7 sekunder. I længdespring nåede Emil Lichscheidt ud på 4,79 meter, mens Oscar O’Shea fik noteret 3,60 meter. Viktor Krejberg sprang 3,43 m, Lucas Richardt 3,40 m og Mathias Høj Jensen 3,15 m. Hos pigerne satte Helene Gregersen personlig rekord med pæne 4,03 meter, Ida Becker (12 år) sprang 3,37 meter, og Lærke Krejberg 3,00 meter – også personlig rekord. I trespring debuterede Helene Gregersen med endnu en personlig rekord (8,47 m), mens Emil Lichscheidt med 9,90 var tæt på 10 meter. I kuglestød satte Sonja Ditlev, 17 år, personlig rekord med 8,65 meter, men havde flere stød i opvarmningen på over 9 meter. Årgang 2002-drengene kæmpede med den tunge 3 kilos-kugle og nåede ud på 6,33 m (Lucas), 5,86 m (Oscar) og 3,82 m (Mathias). Lærke Krejberg fik i højdespring noteret 1,10 meter, mens lillebror Viktor sprang 1,05 meter. Dagens klubrekord: 50 m KR18 Frederikke Borg, 94 6,8 50 m KR10 Viktor Krejberg, 00 8,0 1500 m KR15 Louise Høj Jensen, 97 5.19,6 |