|
|
Rekordregn på årets næstsidste dag
Til minde om Kurt Bradal – atletikmand i
50 år Juleaftensdag mistede vi i SAK 77 en god kammerat: Kurt Bradal blev kun 66 år. Kurt Bradal vandt mange sejre på atletikbaner over hele Europa, men kampen mod kræften tabte han trods utrolig vilje til at ville leve videre og ihærdige forsøg til sin sidste stund til at finde og prøve alternative behandlinger. Kurt Brodals karriere som idrætsudøver strakte sig over mere end 50 år – fra han som talentfuld teenager startede i Silkeborg IF, indtil sygdommen tappede kræfterne. Ambitioner førte i begyndelsen af 1960’erne Kurt til datidens bedste danske atletikklub, IK Skovbakken i Århus. Her udviklede han sit alsidige talent under den kyndige træner Ove Lund og specialiserede sig i spydkast. I denne disciplin blev han fem gange (1968, 1969, 1972, 1973 og 1974) danmarksmester, og hans bedste kast på 73,96 meter i 1973 var tæt på den danske rekord. I årene i Skovbakken var Kurt Bradal med til at vinde en stribe danske holdmesterskaber til Skovbakken, og han var fast inventar på landsholdet i en årrække. Da atletikken begyndte at blomstre op i Silkeborg i begyndelsen af 1970’erne, fandt Kurt det naturligt at slutte sig til de unge lokale aktive, og han var med fra starten, da Silkeborg Atletikklub 1977 (SAK 77) blev stiftet. Selv om Kurt dengang for længst havde nået veteranalderen, trænede han dagligt seriøst og var en stor inspirationskilde for yngre klubkammerater, der nød godt af Kurts erfaring og tekniske viden om primært kastedisciplinerne. Med Kurt Bradal som en af de bærende kræfter kæmpede SAK 77 sig på få år op i Dansk Atletik Forbunds elitedivision, og Kurt havde i 1990 den store glæde som 50-årig at være med til at vinde bronzemedaljer i holdturneringen med sin søn, Thomas, på holdet – selvfølgelig i spydkast. Far og søn havde stor fornøjelse af samværet i atletikken, også efter den bilulykke, der i 1991 lammede Thomas fra livet og nedefter. Sammen gik de på jagt efter nye udfordringer, og det var et stort øjeblik for Kurt, da han i 1996 opnåede at se sin søn blive olympisk mester i spydkast ved de paralympiske lege i Sydney. Kurt var atletikudøver på eliteplan, længe efter at jævnaldrende og yngre konkurrenter var stoppet. I veteranrækkerne satte han masser af danske rekorder og vandt utallige danske og internationale mesterskaber. Den største af alle triumfer i veteranalderen kom i 1997, da han som 57-årig vandt verdensmesterskabet i kastefemkamp i Sydafrika, og han er stadig noteret for 11 danske veteranrekorder. Overalt var han respekteret for sine meriter og sin seriøse indstilling til idræt. Kurt satte kammeratskabet højt, og selv vigtige familiebegivenheder kunne ikke få ham til at melde afbud til en holdkamp. Kurt stillede store krav til alle – ikke mindst til sig selv. Ofte var han kompromisløs og valgte ikke altid den nemmeste løsning på de problemer, der opstod. Midt i en konflikt med sin bank valgte Kurt for år tilbage at ødelægge store værdier i sin virksomhed, Bradals Produkthandel, med store personlige omkostninger til følge. Men ganske typisk for Kurt startede han forfra – med hjælp fra en god udenbys atletikkammerat. Og lige så typisk skånede han ikke sig selv fysisk for at komme på fode igen. Med Kurt Bradals alt for tidlige død har Rikke og Thomas mistet en god og kærlig far; Silkeborg har mistet en af sine største idrætsudøvere, og vi i SAK 77 har mistet en rigtig god ven. Ære være Kurt Bradals minde
Julklapsjakten i Gøteborg For det første var Friidrottens Hus – som vi nu besøgte for fjerde år i træk – blevet bygget om på et niveau, som vi slet ikke kan forestille os herhjemme. Den i forvejen flotte atletikhal var blevet forsynet med 6 stk. 100 meter-baner (!), nyt tag med flot lysindfald, en helt ny bygning for enden af hallen med cafeteria, fitnesscenter osv. En ombygning til 35 mio. svenske kroner, som fandt sted i forbindelse med EM i atletik sidste sommer i Göteborg. For det andet havde turarrangør Peter Riis med møje og besvær fundet frem til vores værter fra det første år, bordtennisklubben Linné. Klubben var netop flyttet i nye lokaler på et nedlagt kaserneområde, og således kom vi til at bo i et fantastisk lækkert indrettet bordtenniscenter med rigeligt plads, omklædningsrum, køkken og opholdsrum, osv. Vi havde det hele for os selv, og det var bare toppen. Godt fundet, Peter – dér vil vi bo igen. For det tredje fik vi ikke kun klø i år: Vi gav også svenskerne klø. Hele otte gange var en SAK’er otte til præmieoverrækkelse, og tre gange var vi helt oppe på selve præmieskamlen blandt de tre bedste. Det blev i alt til en førsteplads, to tredjepladser, en fjerdeplads, to sjettepladser, en syvende- og en ottendeplads. Desuden blev der sat to mesterskabsrekorder, tre danske ungdomsrekorder og 23 personlige rekorder. Klart vores bedste indsats i de fire år, vi har deltaget. Louise
på rekordjagt På 60 meter hæk forbedrede Louise Biede sin egen danske 13 års-rekord fra forrige vinter på 9,83 sek. til fremragende 9,01 sek. efter 9,02 sek. i indledende heat. I begge løb var hun klart under mesterskabsrekorden på 9,12 sek., og hun blev en sikker vinder af finalen i konkurrence med en stribe skarpe svenske piger. Det er værd at bide mærke i, at Louises mesterskabsrekord faktisk er bedre end de 13-årige drenges rekord, og det gælder også for hendes danske rekord, så det er virkelig noget unikt, Louise har gang i på hækken. På 60 meter var hun med 8,20 sek. i indledende heat kun 3/100 fra den danske 13 års-rekord og blev nummer fire i finalen i 8,27 sek. 200 meter udløste derimod en dansk 13 års-rekord med næsten to sekunder, da hun forbedrede Camilla Jepsen Baks et år gamle danske rekord fra 28,68 til 26,86 sek. Her blev en meget træt Louise nummer tre i et stærkt svensk felt, hvor der ikke blev givet ved dørene. Også 13-årige Fanny Sørensen nåede højt op på præmieskamlen, idet hun i et flot løb på 1000 meter besatte tredjepladsen i 3.21,01 min. Det skete selvom Fanny længe har haft ondt i akillessenen, men i Göteborg lærte hun ”frosne-ærter-i-pose”-metoden til at køle anklen ned, og det kan forhåbentlig betyde, at Fanny kan komme lidt i gang med træningen igen. Maiken slog til i kugle Hos de et år ældre piger fik Maiken Rasmussen endelig teknikken til at stemme i kuglestød, hvor hun blev nummer seks med en personlig rekord på 10,02 meter og havde flere flotte stød tæt på 10 meter. I det hele taget ser Maiken ud til at være sluppet af med de ryg- og knæproblemer, som har generet hende hele dette år, og det bliver spændende at følge hende i det kommende år. En sjetteplads var der også til Mette Odgaard, 15 år, i højdespring med 1,56 meter. Mette sprang også flot på 1,60 meter, men det blev ved lige ved og næsten. Der er dog ingen tvivl om, at Mette nok skal få en flot sæson, for træningsmængden er blevet sat pænt op i den seneste måned, og desuden er Mette blevet udtaget til TUD (DAF’s talentudvikling), hvor der er regelmæssige træningssamlinger. Hos de 12-årige blev Mary Pedersen nummer syv i kuglestød med en personlig rekord på 8,81 meter, og det er faktisk ret flot, når man tænker på, at Mary ikke træner atletik hele vinteren, fordi hun spiller håndbold. Den manglende tekniske træning var dog et klart handicap i højde og på 800 meter, hvor Mary dog klarede sig pænt, selvom hun var placeret i det bedste heat. Eneste SAK-dreng på præmieskamlen blev Martin Nøhr, 14 år, som på 200 meter løb op til sin personlige rekord udendørs og nåede ned på flotte 25,57 sek. som nummer otte. På 60 meter blev det til 7,98 sek. – en pæn personlig rekord – mens han måtte trække sig fra 60 meter hæk med en øm ryg. Martin er en af de SAK’ere som træner mest efterhånden, og med hans træningsindsats bliver det spændende at se, hvor langt han når ved inde-DM i februar. Og så skal vi også lige nævne:
Sonja Ditlev, 11 år, nåede endda med i B-finalen på 60 meter og blev nummer tre i 9,77 sek. Forinden havde hun dog i indledende heat løbet endnu hurtigere - 9,60 sek. På samme distance fik Aske Munch, 10 år, flotte 9,58 sek., og han satte også personlig rekord i kuglestød med 8,05 meter – og så kunne han ærgre sig lidt over, at han ikke helt kunne følge prøvestød på over ni meter op, da det gjaldt i konkurrencen. Aske satte også personlig rekord på 60 meter hæk med 12,29 sek., og man skal nok til at holde lidt øje med den knægt. Emil Lichscheidt fik debut på 60 meter hæk med personlig rekord 13,34 sek., og han satte også personlig rekord på 60 meter (10,42 sek.) og i trespring med 7,32 meter. Næste indendørsstævne i Århus er den 13. januar, og her skal vi have mange flere SAK’ere med.
På 60 meter hæk forbedrede hun sin egen danske 13 års-rekord fra forrige vinter på 9,83 sek. til fremragende 9,01 sek. efter 9,02 sek. i indledende heat. I begge løb var hun klart under mesterskabsrekorden på 9,12 sek., og hun blev en sikker vinder af finalen. På 60 meter var hun med 8,20 sek. kun 3/100 fra Anne Larsens gamle 13 års-rekord, mens 200 meter udløste en dansk 13 års-rekord med næsten to sekunder, da hun forbedrede klubkammeraten Camilla Jepsen Baks et år gamle danske rekord fra 28,68 til 26,86 sek. SAK 77’s 14 deltagere vendte hjem fra stævnet med i alt otte placeringer blandt de første otte præmiegivende.
I mål var SAK 77’s løbetalent ét halvt minut foran sølvvinderen, og faktisk var hun så langt fremme på den vanskelige og bakkede rute, at hun kunne have vundet bronzemedalje hos de 14-15 årige piger. Med sejren er Fanny Sørensen årets mest vindende mellem- og langdistanceløber i sin aldersklasse, idet hun i juni vandt de vestdanske mesterskaber på 600 meter og 1000 meter.
Den store fremgang og vækst i SAK 77’s ungdomsafdeling kom tydeligt til udtryk ved DGI-amtsmesterskaberne på Silkeborg Atletikstadion mandag aften. Hele 49 af klubbens ungdomsaktive var til start, og de levnede ikke de deltagende klubber Stoholm IF og Vellev IF nogen chance. Da røgen fra startpistolen var lettet, havde SAK 77 ikke alene eftertrykkeligt vundet det samlede amtsmesterskab, men også vundet seks af de otte aldersgrupper. Desuden sikrede klubbens aktive sig hele 13 guldnåle, 12 nåle af sølv og 14 af bronze. SAK 77 har oplevet stor tilgang efter sommerferien, og en del af de nye medlemmer var til deres første stævne. Blandt andre Malte Holmgaard Pedersen, som i sit første stævne vandt gruppen for 8-9 årige drenge med 1775 point – blandt andet med et boldkast på 35,39 meter. I gruppen for 10-11 årige piger var SAK 77’s Kia Christensen suveræn med 2924 point, selvom hun kun stillede op til sit andet stævne. Undervejs præsterede hun et længdespring på 4,06 meter og en 600 meter på 2.00,76 sek. – usædvanlige resultater af en 11-årig pige. Her var der tredobbelt SAK 77-sejr, idet Sonja Ditlev og Ida Jepsen Bak på anden- og tredjepladsen scorede 2339 og 2292 point. Blandt de alleryngste var der også klare sejre til SAK 77 – blandt andet hos de 0-7 årige drenge, hvor Magnus Justesen var bedst med 1101 point. Han blev dog klart overgået af vinderen af pigernes 0-7 årsgruppe, Claire Moltke Schmidt, som scorede hele 1519 point. Hendes storesøster, Emma Moltke Schmidt, vandt gruppen for 8-9 årige piger med 1978 point – og var undervejs stævnets hurtigste pige på 40 meter med 7,37 sek. Hos de 10-11 årige drenge gik sejren til Stoholms Nikolaj Jensen, der scorede 2839 point, mens debutanten Magnus Neve-Grasbøll blev bedste SAK’er på tredjepladsen med 2134 point – blandt andet med et flot 600 meterløb på 2.00,1 min. Anders Mosegaard blev med en andenplads og 2236 point bedste SAK’er i drengenes 12-13 årsgruppe – tæt fulgt af Anders W. Hansen, der nåede 2192 point og blandt andet kastede 24,61 meter i spydkast. I pigernes 12-13 årsgruppe gik sejren ikke uventet til SAK 77’s Louise Biede, som i serie på 3733 point blandt andet nåede 80 meter på 10,71 sek. og personlig rekord i kuglestød med 9,65 meter. Næsten samme pointtal – 3722 – nåede Camilla Jepsen Bak som vinder af de 14-15 årige pigers klasse. Hun sprang 4,93 meter i længdespring og satte personlig rekord i kuglestød med 8,36 meter. Andenpladsen gik til Maiken Rasmussen med 3396 point, blandt andet med personlig rekord i kuglestød med 9,47 meter. Endelig vandt Martin Nøhr de 14-15 årige drenges gruppe med 3419 point og satte undervejs personlig rekord i længdespring med 5,07 meter. Blandt de mange gode enkeltstående resultater, der blev opnået, kan nævnes Fanny Sørensens tid på 1.47,73 min. på 600 meter – Danmarks fjerdebedste i 12-13 årsgruppen, niårige Sebastian Brink Ladefoged der løb 40 meter på 7,20 sek. samt Emil S. Bak (12 år) der satte personlig rekord i spydkast med 23,35 meter og Jonas Gadegaard (12 år), der nåede ud på 19,95 meter.
Flot ungdoms-DM
for SAK 77 i Hvidovre SAK 77 havde spået sig selv til fem medaljer ved ungdoms-DM i atletik i weekenden, og det antal holdt på Hvidovre Stadion. Men forventningen om tre gange guld og to gange bronze blev i stedet til én gang guld og fire sølvmedaljer. - Vi er meget tilfredse. Vi stillede med ni aktive, hvoraf to tredjedele endnu har et helt år tilbage i deres aldersklasse, og de kvitterede udover medaljer med en række finalepladser og personlige rekorder. Meget lovende, vurderer SAK 77-træner Erik Barslev. Traditionelt har SAK 77 en stor bredde på sprintsiden, og det var ikke uventet i stafetløbene, at der faldt to medaljer. De 14-15 årige pigers guldmedalje på 4x100 meter blev løbet sikkert i mål med næsten et sekunds forspring af Charlotte Kunø Christensen, Maiken Rasmussen, Camilla Rasmussen og Camilla Jepsen Bak, der alle er førsteårsaktive. Pigernes styrke understreges af, at de på 1000 meter stafet blev rykket op i de 16-17 åriges klasse, men trods den store aldersforskel sammen med Line Mortensen alligevel hentede sølv og var meget tæt på guldet. Samme Line Mortensen stod for en af DM’s store overraskelser, da hun på de 16-17 åriges 400 meter kappede syv sekunder af sin personlige rekord og vandt sølv i 62,82 sek. Også DM-debutanten Martin Nøhr overgik sig selv – på 300 meter hæk forbedrede han sig tre sekunder til 44,87 sek. og sikrede sig en højst overraskende sølvmedalje. Den sidste sølvmedalje var til gengæld ikke så overraskende, for i de 14-15 årige pigers højdespring sikrede Mette Odgaard sig sin fjerde DM-sølvmedalje på to år med et spring på 1,56 meter. Blandt de gode præstationer lige uden for medaljerækken kan nævnes, at Camilla Rasmussen og Camilla Jepsen Bak på de 14-15 åriges pigers 100 meter kom i finalen og blev nummer fire og fem. Martin Nøhr var i finalen på 100 meter hæk for 14-15 årige drenge og blev nummer seks, mens Line Mortensen på de 16-17 årige pigers 200 meter blev nummer fire i 27,56 sek. Også Camilla Jepsen Bak blev nummer fire – i trespring med 10,24 meter i de 14-15 årige pigers klasse. Endelig sprang Morten Kjær 1,40 meter i højdespring for 14-15 årige drenge.
Optakt til DMU i Hvidovre Tre guld, to bronzemedaljer samt fem placeringer lige uden for medaljeskamlen. Sådan går det for SAK 77’s 10 aktive ved weekendens danske ungdomsmesterskaber i Hvidovre, hvis man skal tro de friske startlister. - Intet er afgjort, for alle er kommet i mål, men det ser fornuftigt ud for vores deltagere. Vi har tre oplagte DM-vinderchancer, et par bronzemuligheder, og så mindst fem starter, som kan give placeringer i nærheden af medaljeskamlen, vurderer SAK 77-træner Erik Barslev. I pigernes 14-15 årsgruppe er Mette Odgaard seedet til en delt førsteplads i højdespring med sine 1,62 meter fra tidligere i år, og i længdespring topper Camilla Jepsen Bak årsranglisten med 5,08 meter. Desuden ligger SAK 77’s 4x100 meter med Camilla Jepsen Bak, Camilla Rasmussen, Maiken Rasmussen og Charlotte Kunø Christensen til en guldmedalje. Blandt drengene er den danske indendørsmester Emil Carlsen et godt bud på bronzepladsen med sine 1,70 meter, mens Sabrina Jepsen Bak kan tage bronze på 400 meter i pigernes 16-17 årsgruppe, hvis hun holder sin seedning. - Desuden venter vi os meget af 14-årige Martin Nøhr, der så sent som onsdag aften rykkede helt frem i den danske top-4 på 100 meter hæk og 300 meter hæk, siger Erik Barslev. Også Line Mortensen i 16-17 årsgruppen kan komme tæt på medaljer på 200 meter, og det samme gælder Camilla Jepsen Bak i trespring. SAK 77’s hold til ungdoms-DM består desuden af Maiken Rasmussen og Morten Kjær.
- En sygt god forbedring, lyder det imponeret fra træner Erik Barslev, som overværede den personlige rekordforbedring. Også Sabrina Jepsen Bak viste, at hun er på vej tilbage efter den rygskade, som slog hende ud af kurs helt tilbage for et år siden. Hun satte personlig rekord på 400 meter med 68,47 sek. og var lovende i længdespring (4,25 meter med afsæt 40 cm fra planken). Lillesøster Camilla Jepsen Bak var trods modvinden i stand til at løbe stærkt i både sprint og hæk, og hun viste generelt god form tæt på weekendens ungdoms-DM. På 100 meter nåede hun ned på 13,66 sek. i en modvind på 3,4 sekundmeter – hvilket groft sagt svarer til tre ekstra tiendedele – og i lige så kraftig modvind var hun tæt på sin PR på 80 meter hæk med 13,61 sek. - Hun kan formentlig løbe ned omkring 13,00 sekunder for tiden, så det tegner lovende, lyder Erik Barslevs bedømmelse. Han er også positiv over fremskridtene hos 13-årige Louise Biede, der i weekenden sikrede sig sin 15. danske ungdomsrekord. I Vejle blev det ikke til rekorder, men hendes 60 meter hæk på 9,54 sek. i en modvind på 2,9 sekundmeter bedømmes af Erik Barslev til at være endnu bedre end hendes gældende danske rekord (på 9,30 sek.). Desuden løb hun i lige så kraftig modvind 10,89 sek. på 80 meter. Anders Mosegaard, også 13 år, var tæt på personlig rekord i højdespring med et godt forsøg på 1,35 meter, men måtte nøjes med 1,30 meter.
Der faldt flere andre flotte resultater ved Sparbank Vest Cup end Louises danske ungdomsrekord. For eksempel løb Fanny Sørensen 400 meter hæk på senior-hækhøjde i 75,39 sek. Resultatet kan muligvis anerkendes som dansk 13 års rekord, men det er endnu ikke bekræftet. Fanny vandt desuden 1000 meter og er ubesejret på distancen i år. Louise Biede satte personlig rekord på 100 meter med 13,08 sek, men havde Camilla Jepsen Bak lige efter sig i 13,22 sek. – også personlig rekord. Emil Carlsen satte to personlige rekorder – 4,97 meter i længdespring og 43,81 sek. på 300 meter, mens Martin Nøhr satte personlig rekord i spydkast med 33,18 meter. Line Mortensen kastede 25,25,32 meter i spydkast og løb 13,57 sek. på 100 meter.
Flot indsats af SAK
77-ungdom i finalestævne SAK 77 havde fået udtaget hele 21 drenge og piger – et af stævnets største klubhold, og de kæmpede det bedste de havde lært mod stærke hold fra blandt andet Sydjylland og Nordvestjylland, der er domineret af store klubber som Skive AM, Aabenraa, Vejle IF og Stoholm IF. - Vi er i region med storklubben Århus 1900, som imidlertid har valgt ikke at deltage, og Randers Real og Randers Freja stillede sammenlagt med færre deltagere end os, så vi kom til at trække det tunge læs, siger holdleder Søren Munch. Men det gik alligevel, og for de 12-13 årige piger var det lige ved og næsten. Holdet nåede andenpladsen efter en flot holdindsats med højt resultatniveau. Louise Biede vandt 200 meter i personlig rekord 27,29 sek. og også 80 meter og 60 meter hæk, mens Fanny Sørensen spurtsejrede på 1000 meter. Alberte Mortensen satte personlig rekord på 60 meter hæk i 12,06 sek. og i spydkast med 17,98 meter, mens Mary Petersen satte rekord på 200 meter i 32,99 sek. Endelig løb Frederikke Borg en flot sidste tur på 4x80 meter, hvor SAK 77 med et næsten rent klubhold løb på 43,8 sek. på andenpladsen. Hos de 10-11 årige piger fik Kia Christensen en flot stævnedebut med en femteplads på 60 meter i 9,76 sek. Ida Jepsen Bak satte personlig rekord i højdespring med 1,15 meter og på 60 meter hæk i 13,59 sek. Luna Kristensen forbedrede sig i højdespring til 0,95 meter, mens Sonja Ditlev satte personlig rekord i kuglestød med 6,70 meter. Kathrine J. Hansen satte rekord i boldkast med 20,70 meter. Trods en flot indsats af SAK 77’s fem piger lykkedes det ikke Randers-klubberne at stille fuldt hold, men det blev dog til en femteplads. Til gengæld var de 10-11 årige drenges hold fyldt helt op med fem drenge fra SAK 77 og lige så mange fra Randers, og derfor blev det til en fin fjerdeplads. Jonas K. Jensen satte en flot personlig rekord i højdespring med 1,30 meter, og Jonas Green Jensen satte rekord på 60 meter hæk med 14,51 sek. På 1000 meter dominerede Michael Eye og Rasmus Terkelsen og sluttede på tredje- og femtepladsen i store personlige rekorder – hhv. 3.36,07 og 3.39,56 min. Også i boldkast var det rekorddag – Aske Munch kom for første gang over 40 meter med 40,75 meter, mens Michael Eye nåede ud på 36,66 meter. Aske Munch supplerede med 3,79 meter i længdespring og 9,68 sek. på 60 meter (personlige rekorder), og Michael Eye stødte med 7,90 meter personlig rekord i kuglestød. Endelig udgjorde Jonas K. Jensen, Aske Munch og Rasmus Terkelsen trefjerdedele af holdet, der løb fine 37,77 sek. på 4x60 meter. Sammenlagt blev 10-11 årsholdet nummer fire. Blandt de 12-13 årige drenge var der noget længere mellem rekorderne. Kun Emil S. Bak kunne med 33,85 sek. prale af en personlig rekord, mens Anders Mosegaard, Tobias Seindal og Emil Lichscheidt lå lidt under daglig vande. Holdet sluttede sammenlagt på fjerdepladsen. Jonas K. Jensen, 10 år, viste lovende takter med en personlig rekord på 1,30 meter i højdespring.
Fanny Sørensen, Frederikke Borg, Louise Biede og Alberte Mortensen modtager sølvmedaljer i 12-13 årsklassen sammen med resten af det østjyske hold. Den femte SAK 77-pige Mary Petersen ses bagest øverst på præmieskamlen.
Hun skal repræsentere Vestdanmark i matchen, der finder sted i Lidköping i Sverige lørdag den 30. september. Mette Odgaard danner i højdespring et stærkt par sammen med Line Skriver, Randers Freja, der ligesom Mette Odgaard har sprunget 1,62 meter i år.
Det skete ved et ABC-stævne på Århus Stadion, hvor først 14-årige Martin Nøhr løb i mål på 200 meter hæk i 29,64 sekunder, hvorefter Louise Biede fulgte lige efter i 30,38 sekunder. Dermed forbedrede Martin Nøhr en 21 år gammel dansk ungdomsrekord for 14-årige på 29,9 sekunder, mens Louise Biede skar en ordentlig luns af sin egen friske danske 13 års-rekord fra juni måned, der lød på 31,86 sekunder. Martin Nøhr forbedrede desuden sin personlig rekord på 100 meter med 24/100 sekund til 12,70 sekunder.
60 m: Sonja Ditlev, Mette
Nielsen, Luna Kristensen. Drenge 10-11 år: 60 m: Jonas K. Jensen, Rasmus
Terkelsen. Piger 12-13 år: 80 m: Louise Biede, Frederikke
Borg. Drenge 12-13 år: 80 og 200 m: Anders Mosegaard.
Der var nok at glæde sig over, da SAK 77's 23 deltagere kom hjem fra den forløbne weekends vestdanske atletikmesterskaber på Odense Atletikstadion. - Vi sendte vores største og stærkeste mesterskabshold nogensinde, og vi leverede en indsats, der ligger over forventningerne. Formen var timet perfekt, og næsten alle vores aktive satte personlige rekorder, fastslår cheftræner Peter Riis. Sammenlagt blev SAK 77 en af stævnets fem mest medaljevindende klubber, og indsatsen lå næsten på højde med storklubben Århus 1900, der med 41 deltagere sikrede sig 21 mesterskaber. Individuelt stjal Louise Biede igen billedet i 12-13 års klassen med fire guldmedaljer og en dansk ungdomsrekord - hendes 11. af slagsen. Den faldt ikke overraskende på 60 meter hæk, hvor hun med 9,72 sek. forbedrede sin egen danske rekord med 11/100 sekund. Den 13-årige SAK-pige var desuden urørlig på 80 meter, hvor hun med 10,66 sek. nu nærmer sig den danske ungdomsrekord, og på 200 meter, som hun vandt med et sekund i 27,68 sek. Endelig blev Biede rykket op til endnu en guldmedalje, idet hun var ankerpige på den afsluttende 400 meter af de 14-15 årige pigers 1000 meter stafet. Weekendens største SAK-overraskelse var dog Fanny Sørensen, der præsterede den vanskelige kunst at vinde både 600 meter og 1000 meter efter hårde spurtopgør. En flot præstation af den lille SAK-løber, som aldrig tidligere har vundet medaljer, men nu kan finde sig selv på toppen af den danske ungdomsrangliste med tiderne 1.48,91 min. og 3.20,27 min. På 4x80 meter stafet holdt SAK 77-pigerne fanen højt efter sidste års dominans og sikrede med et helt nyt hold sølvmedaljer i 45,19 sek. Med på holdet var Louise Biede, Mary Petersen, Alberte Mortensen og debutanten Frederikke Borg, der også fik en flot individuel debut på 80 (11,48 sek.) og 200 meter (30,64 sek.). I 14-15 års klassen slog multitalentet Camilla Jepsen Bak til i længdespring og vandt en flot og konkurrence med årets bedste danske spring på 5,08 meter. Den 14-årige pige var også med på den guldvindende 1000 meter stafet og 4x100 meterholdet, der vandt sølv, og endelig sikrede hun sig bronze i trespring, hvor hun satte seniorklubrekord med 10,28 meter. 1000 meter-holdet, der vandt guld i årets bedste tid - 2.28,69 sek., bestod i øvrigt af Charlotte Kunø Christensen og Camilla Rasmussen. I højdespring var der lagt op til et meget tæt opgør mellem SAK 77's Mette Odgaard og Randers Frejas Line Skriver, og det holdt stik. Begge klarede 1,62 meter - seniorklubrekord i SAK 77 - men Randers-pigen vandt på færre nedrivninger på forrige højde, og så hjalp det ikke Mette Odgaard, at hun havde tre fornemme forsøg på 1,65 meter. Mette Odgaard er nu SAK 77's højest placerede aktiv på de danske seniorranglister med en sjetteplads. Der var desuden lagt op til en guldmedalje til Emil Carlsen i de 14-15 årige drenges højdespring, men SAK-springeren blev syg og kom aldrig i aktion. Forinden nåede han dog at sikre sig sølvmedalje på 300 meter hæk og en personlig rekord på 2,60 meter i stangspring. Også Martin Nøhr havde en fremragende weekend med personlig rekord i samtlige starter og bronzemedalje på 100 meter hæk i flotte 17,06 sek. Line Mortensen leverede en fremragende indsats i 16-17 års klassen, hvor hun ikke alene vandt 200 meter i 27,57 sek. i stærk modvind, men også viste alsidighed med sølv i længdespring (4,77 meter) og spydkast (29,70 meter) - i begge tilfælde kun slået hårfint. I samme klasse var der sølv til Sabrina Jepsen Bak på 400 meter. Der var desuden personlige rekorder til Mary Pedersen (12 år) på 600 meter med 1.53,07 minut, Fanny Sørensen (13 år) på 60 meter hæk med 12,12 sek., Alberte Mortensen (13 år) på 60 meter hæk med 12,61 sek. og i længdespring med 4,21 meter, Camilla Rasmussen (14 år) på 100 meter med 13,40 sek., Line Mortensen (16 år) på 100 meter med 13,41 sek., Camilla Jepsen Bak (14 år) på 100 meter med 13,43 sek. og 80 meter hæk på 14,36 sek., Charlotte Kunø Christensen (14 år) på 100 meter med 13,75 sek., Josephine Boesen (15 år) på 80 meter hæk med 15,65 sek., Jonas Gadegaard (12 år) på 80 meter (13,42 sek.), Laust Enemark (14 år) på 800 meter (2.29,67 min.) og 1500 meter (5.08,03 min.) samt Morten Kjær (15 år) i højdespring (1,45 meter) og længdespring (4,39 meter). Efter mesterskaberne er SAK 77's aktive noteret for hele 37 placeringer på den danske ungdoms top-10 - og syv af dem er førstepladser.
Ungdomsranglisten er også god læsning for os i
SAK 77. I år er ungdomsranglisten udvidet fra en top-10 til en top-30, og SAK 77
indtager hele 39 placeringer blandt de 20 bedste i ungdomsklasserne. Blandt
placeringerne er fem førstepladser (P14-15: Mette Odgaard - 1,60 i højde,
Camilla Jepsen Bak - 5,01 i længde, 4x100 m - 52,92 sek., P12-13: Louise Biede -
9,84 sek. på 60 m hæk og 27,79 sek. på 200 m.) Dertil kommer to andenpladser og
i alt 18 placeringer blandt de 10 bedste.
Fire SAK-piger udtaget til
Tyskland Udtaget er følgende: Mette Odgaard (HØ – LÆ) Camilla Rasmussen (100 m – LÆ) Camilla Jepsen Bak (100 m - LÆ – HØ) Maiken Rasmussen (100 m – LÆ)
Herning Games 2006 En stribe af SAK 77’s ældste atletikpiger på 14 til 16 år banker på for at træde ind i de voksnes rækker. Det blev tydeligt for enhver ved lørdagens Herning Games, hvor atletikklubben havde en halv snes aktive til start. Trods det meget tidlige tidspunkt på sæsonen leverede gruppen en stribe resultater af så høj kvalitet, at flere af dem ryger ind på seniorernes top-10 for i år. Samtidig har SAK 77’s aktive sat sig på hele 13 førstepladser på de aktuelle danske ungdomsranglister. Helt fremme er den 15-årige højdespringer Mette Odgaard, som forbedrede sig 4 cm til 1,60 m og dermed klart tordner ind på den danske top-10 for seniorer. SAK-springeren havde desuden glimrende forsøg på 1,62 m, som kun syv danske springere overgik i 2005, og hun fører klart den danske ungdomsrangliste for 14-15 årige. Også Line Mortensen, 16 år, kunne være indsatsen bekendt med 1,50 m i højdespring og en personlig rekord på 200 meter i 27,65 sek. som begge placerer hende som årets hidtil hurtigste 16-17 årige pige. Hun fører desuden listen på 100 meter hæk med 18,14 sek., som blev opnået ved et stævne i Århus i tirsdags. Øverst på ranglisten for 200 meter, længdespring og 4x100 meter stafet for 14-15 årige befinder sig også 14-årige Camilla Jepsen Bak. Allerede i tirsdags markerede hun sig med 5,01 m i længdespring i Århus, og lørdag fulgte hun op i Herning med 27,66 sek. på 200 meter. Hun var desuden fjerde ben på den 4x100 meter stafet, som med 53,54 sek. nu ligger i spidsen for ranglisten. På stafetholdet var også Charlotte Kunø Christensen, Camilla Rasmussen og Louise Biede. Allerede ved tirsdagens stævne i Århus præsterede samme hold – men med Line Mortensen på holdet i stedet for Charlotte Kunø Christensen – at løbe på 52,95 sek., hvilket også placerer dem på den danske senior top-10. Og netop Louise Biede har sat sig på førstepladserne på 60 m hæk, 80 meter og 200 meter for 12-13 årige. På 60 m hæk blev i tirsdags til 10,07 sek., og i lørdags i Herning føjede hun 11,02 og 27,79 sek. (personlig rekord) til på de to sprintdistancer. I samme aldersklasse fører 12-årige Mary Pedersen ranglisten for 800 meter efter personlig rekord med 2.41,68 min. i Herning. Blandt de 14-15 årige er Camilla Rasmussen på andenpladsen efter personlig rekord på 200 meter med 28,30 sek. i Herning. Med til historien hører, at alle sprintløb og hækkeløb i Herning var generet af en ret kraftig modvind (mellem 0,0 og 1,5 sek/m), og på anden vis var SAK 77 heller ikke heldige. Blandt andet gik det ud over Laust Enemark, at en Herning-løber valgte at falde efter fem meter på 800 meter. Så lå Laust der også og mistede anslået 6-7 sekunder, men km alligevel i mål i personlig rekord 2.37,91 min. Blandt de øvrige personlige rekorder kan nævnes: morten Kjær løb 30,52 sek. på 200 meter, Fanny Sørensen sprang 3,95 m i længdespring, Mary Pedersen stødte 8,40 m i kuglestød, Mette Odgaard løb 14,40 sek. på 100 meter, Charlotte Kunø Christensen løb 14,02 sek. på 100 meter og 29,27 sek. på 200 meter, Sabrina Jepsen Bak løb 30,94 sek. på 200 meter og Line Mortensen kastede 26,45 m i spydkast.
Af Søren Munch - 03. maj 2006 SAK 77 har vækstlaget på plads. Det blev kraftigt understreget i Randers onsdag den 3. maj, da 16 aktive fra atletikklubbens mellemste træningsgruppe med succes stillede op til årets første nålestævne. På vejen hjem til Silkeborg kunne udbyttet gøres op til hele fire sølvnåle og otte bronzenåle – og dertil en lang række personlige rekorder. Og selvom modstanderklubberne fra Randers og Odder gjorde deres bedste, kunne de ikke forhindre SAK 77’s ungdom i at vinde to aldersgrupper og besætte andenpladsen i to andre. Hos de yngste (8-9 årige) vandt Sebastian Ladefoged suverænt drengerækken med 1621 point og en sølvnål – blandt andet med et boldkast på 25,97 meter. Jonas K. Jensen vandt de 10-11 åriges drenges række med 2197 point og en sølvnål, men blev pustet i nakken af klubkammeraten Aske T. Munch, der på andenpladsen fik 2125 point og ligeledes sølv. Sonja Ditlev var bedste SAK-pige hos de 10-11 årige med 1902 point og sølv, og endelig blev Tobias Seindal nummer to hos de 12-13 årige drenge med 2009 point og en bronzenål. Der var desuden bronzenåle til Luna R. Kristensen, Mette Nielsen og Katarina Kozomara (piger 10.11 år), Michael Eye, Rasmus B. Terkelsen og Jonas Green (drenge 10-11 år) samt debutanten Anders W. Hansen (drenge 12-13 år). Blandt mange flotte resultater kan nævnes: 10-11 år:
12-13 år:
Til sidst en tak til de mange forældre, der valgte at stille bil og fritid til rådighed for SAK 77. Og vi der var med ved i hvert fald nu hvor Langvang Idrætscenter i Randers IKKE ligger…
ABC stævne i Århus Allerede efter atletiksæsonens første udestævne har en stribe af SAK 77’s aktive indtaget deres plads i toppen af den danske ungdomsrangliste. SAK 77 stillede med syv aktive fra sin ældste træningsgruppe ved årets første ABC-stævne i Århus tirsdag den 2. maj – alle kom hjem med personlige rekorder, og fem af dem kom desuden hjem med førstepladser på den danske rangliste. Hos de 14-15 årige piger viste Camilla Jepsen Bak (14 år) stor fremgang, da hun hele to gange sprang 5,01 meter i længdespring – det længste spring i SAK 77 i over 10 år. SAK-pigen satte trumf på med at vinde 100 meter i personlig rekord 13,51 sek., og hun fører nu begge øvelser på den danske ungdomsrangliste. SAK 77’s rekordsluger Louise Biede (13 år) var et lille stykke fra sin danske indendørsrekord på 60 meter hæk, men hendes 10,07 sek. blev opnået efter 25 minutters ventetid på at komme til start. Til gengæld satte hun personlig rekord på 100 meter med 13,65 sek., og hun fører nu begge ranglister hos de 12-13 årige. Hos de 16-17 årige piger præsterede Line Mortensen (16 år) to flotte personlige rekorder – 100 meter på 13,88 sek. og 100 meter hæk i 18,14 sek., og dermed indtager hun også to førstepladser på den danske rangliste. Hun satte desuden personlig rekord på 400 meter med 69,96 sek. Også Fanny Sørensen (12-13 år) fik en fin start på sæsonen med personlig rekord på 800 meter (2.41,92 min.) og 60 meter hæk (12,62 sek.), og Sabrina Jepsen var tæt på personlig rekord på 400 meter med 70,85 sek. Camilla Rasmussen (14 år) sæsonstartede desuden på 100 meter med 14,11 sek. og 4,26 meter i længde.
DGI’s
landsmesterskaber i cross På en temmelig vanvittig rute med ankeldybt mudder og kraftige stigninger lykkedes det Henriette Eye at vinde bronze i tiden 17.12 min. for de 3,4 km. Lillebror Michael Eye kom ind på syvendepladsen i 17.33 min, kun 21 sekunder efter storesøster, og det har efter sigende givet Michael så meget blod på tanden, at han nu for alvor vil gå til atletik. Måske hjalp det lidt på motivationen, at han var hurtigste dreng fra DGI Midtjyllands hold, der vandt sølv i holdløbet.
Seks aktive hædret på rådhuset Kurt Bradal modtog prisen for 3 danske veteranmesterskaber i 2005: Kuglestød, spydkast og kastefemkamp for 65-69 årige. Desuden satte han dansk veteranrekord i kuglestød med 12,91 meter samt i kastefemkamp med 4495 p. Peer T. Jensen modtog prisen for et dansk veteranmesterskab i kuglestød for 45-49 årige. Desuden var der priser til Louise Biede, Maiken Rasmussen, Camilla Jepsen Bak og Camilla Rasmussen for en stribe af danske ungdomsrekorder, som har vakt opsigt i dansk atletik. Sammen satte de fire piger sidste år tre danske ungdomsrekorder i stafet - to gange på x80 meter, senest med fornemme 42,10 sek. (hurtigere end det hurtigste drengehold i 2005) og i oktober faldt rekorden på 1000 meter stafet. Louise Biede har for egen regning tilføjet danske 12 års-rekorder på 60 m hæk ude, 60 m hæk inde og på 200 meter inde. Camilla Jepsen Bak har desuden sat dansk 13 års-rekord på 200 meter inde i 2005.
Fornem lederpris til Per
Mortensen
Guld og sølv til Kurt Bradal Kurt Bradal vandt vægtkast med glimrende 13,16 meter ved DM-inde for veteraner i Hvidovre og blev i kuglestød nummer to med 11,53 meter - kun slået med 35 cm af den danske mester. Link til resultatlisten
DM-sølv til
SAK-drengehold ved DMU i mangekamp SAK 77's drengetrio i 14-15 års-klassen - Emil Carlsen, Martin Nøhr og Morten Kjær - vendte hjem med sølvmedaljer fra lørdagens DMU i mangekamp i Marselisborghallen. Alle tre var debutanter i mangekamp og skulle for første gang prøve det uvante og vanskelige at varme op til og gennemføre fem øvelser på syv timer. Undervejs stødte de for første gang på stangspring, som det er næsten umuligt at træne med de nuværende faciliteter, som SAK 77 råder over i vintersæsonen, og det blev som ventet svært. Både Martin og Morten røg ud på starthøjden men efter gode forsøg, mens Emil fik tag i stangen og røg over 2,20 meter. Alle tre drenge fortsatte dog med krum hals og kæmpede sig gennem kuglestød (8,92 meter i Martin - PR, 8,09 meter til Emil og 6,78 meter til Morten - PR) og højdespring (1,65 meter til Emil, 1,40 meter til Martin TPR og 1,35 meter til Morten). Den afsluttende 1000 meter klarerede de tre drenge også flot (Martin 3.41 - PR, Emil 3.44 og Morten 3.55). Dagen var startet med 60 meter hæk, hvor alle tre fik fine tider (Emil 10,40 sek. - PR, Martin 10,60 sek. - PR og Morten 12,45 sek. - PR). Sammenlagt blev det til holdsølv efter Århus 1900, mens Emil Carlsen blev bedste individuelt placerede med en fjerdeplads. Også Line Mortensen var tæt på medalje i 16-17 års klassen og lå faktisk bronze indtil 100 meter før mål på den afsluttende 800 meter, hvor Line satsede alt og lagde hårdt ud for at ryste sin nærmeste konkurrent af sig. Men efter 700 meter slap kræfterne op og Line udgik. Hendes fine serie (60 meter hæk på 10,71 sek. - PR, et kuglestød på 6,84 meter med 4 kilo-kuglen og 1,46 meter i højde) var dog nok til en fjerdeplads i konkurrencen, hvor Sabrina Jepsen Bak måtte udgå efter 60 meter (11,55 sek. - PR) med en forstrækning i det ene lår. I 14-15 års klassen udgik Camilla Jepsen Bak efter 60 meter hæk (10,76 sek. - PR) efter at hun faldt ned på overliggeren under opvarmning til højdespring.
Ottende danske ungdomsrekord til
Louise Biede.
DM inde 2006 i
Malmø SAK-springeren vandt drengenes stærkt besatte 14-15 års-klasse, men var i en klasse for sig selv med sit vinderspring på 1,70 meter. Resultatet var årets bedste i aldersklassen, og med til præstationen tæller, at Emil Carlsen for et år siden kun havde en personlig rekord på 1,30 meter. Emil Carlsen var en del af et stærkt SAK 77-hold på 11 aktive, som samlet præsterede et flot DM med en guldmedalje, en sølvmedalje, to bronzemedaljer og fire fjerdepladser, to femtepladser og tre sjettepladser i skrappe felter på op til 18 deltagere. Tre af de fire medaljer faldt i spring, og SAK 77 havde hele syv aktive til start i højdespring. I pigernes 14-15 års klasse vandt Mette Odgaard for andet år i træk medalje – denne gang bronze med 1,56 meter i en meget stærkt besat konkurrence, hvor to springere var over 1,59 meter. - Vi er meget stolte over, at vi kan gøre os gældende i de tekniske øvelser, selvom vi har svært ved at gennemføre for eksempel højdespring i de træningssale, vi har til rådighed om vinteren. Mens vi træner højdespring en gang hver 14. dag, kan de aktive fra Randers – der vandt over Mette Odgaard – træne højdespring to gange om ugen. Det gør en klar forskel, forklarer Peter Riis. Den tredje medalje faldt også i spring – en bronzemedalje i trespring til Line Mortensen, der i 16-17 års klassen med 9,92 meter præsterede sin bedste konkurrence i over et år. Samme pige var også meget tæt på bronze i højdespring, men måtte nøjes med fjerdepladsen for 1,48 meter. Der var også stillet visse forventninger til SAK 77’s unge sprintstafet, der alle stillede op som nervøse debutanter ved et inde-DM. Alligevel sikrede Charlotte Kunø Rasmussen, Maiken Rasmussen, Camilla Rasmussen og Camilla Jepsen Bak sig sølvmedalje på 4x200 meter i 1.56,91 minut – kun lidt over et sekund efter vinderholdet. Hele stafetholdet er ”førsteårs” løbere og kan således stille op igen næste år. 200 meter blev også en god disciplin for SAK 77 med hele fire – meget store - personlige rekorder i fem starter. I 16-17 års klassen blev Line Mortensen nummer fire i 28,64 sek., mens Camilla Jepsen Bak i 14-15 års-klassen blev nummer seks i 28,07 sek. I samme klasse løb Charlotte Kunø Christensen 29,18 sek., og i drengenes 14-15 års klasse løb Martin Nøhr på 26,79 sek. I længdespring sluttede Camilla Jepsen Bak og Camilla Rasmussen i pigernes 14-15 års-klasse som nummer fire og fem med 4,74 og 4,71 meter, mens Maiken Rasmussen sprang 4,12 meter på en dag, hvor ikke alt lykkedes. Der var også personlige rekorder til Sabrina Jepsen i 16-17 års-klassen, der blev nummer fire i trespring med 9,88 meter – 4 cm fra bronzen – og nummer fem i længdespring med 4,56 meter. I højdespring for 14-15 årige tangerede Josephine Boesen sin personlige rekord med 1,41 meter, og det samme gjorde Martin Nøhr med 1,40 meter – samme højde som Morten Kjær præsterede. Her nåede Camille Jepsen Bak op på 1,44 meter. På 1500 meter løb en sygdomsramt Henriette Eye på 6.00,34 min. i 14-15 års-klassen, og endelig løb Camilla Jepsen Bak og Camilla Rasmussen 8,58 og 8,72 sek. på 60 meter, mens Martin Nøhr nåede ned på 8,38 sek. Trænernes bedømmelse (Peter Riis, Erik Barslev og Søren Munch) Samlet set et flot DM. Vi
havde syv debutanter blandt de 12 aktive, og de klarede debut’en ved et DM, hvor
der er 200 og 400 meter-løbere overalt, kugler fra Joachim B. Olsen flyver i
luften, og knaldhøj musik konstant tordner og kan forvirre selv den mest
hårdkogte. Vi vandt fire medaljer, men fik også mange placeringer i den bedste
tredjedel, og i 13 af de 27 starter endte vi blandt de bedste seks. Hele syv af
de 12 aktive var førsteårs i aldersgruppen, og det er lidt væsentligt, når man
skal se på mulighederne næste år.
DGI
Landsmesterskaber inde i Marselisborghallen i Århus Hos de 14-15 årige drenge blev det til både guld og bronze til Emil Carlsen. Guldet kom i højdespring, da Emil sprang 1,65 meter og dermed samtidig overgik ranglistens hidtil bedste notering i denne sæson. Emil sikrede sig bronzemedaljen i kuglestød. Morten Kjær tog bronze i højdespring og forbedrede samtidig sin personlige rekord med 10 cm til 1,50 meter. Hos de 14-15 årige piger vandt Henriette Eye, der stiller op i 1500 meter til de danske mesterskaber, 800 meter efter et tæt løb. "Vi ser frem til det kommende DM. De aktive viser et højt niveau, selvom vores træning er henlagt til Nørrevangskolens gymnastiksal - en meget kort hal. Den egentlige tekniske træning får vi kun, når vi kører til Randers eller Århus eller er til stævner", smiler Anders Sørensen, der er træner for gruppen. Louise Biede, der bliver 13 år i år og derfor ikke er gammel nok til at deltage i de kommende danske mesterskaber, er dog gammel nok til at plukke rekorder på stribe. Louise sikrede sig en meget sikker sejr i 60 meter hæk og forbedrede samtidig sin personlige rekord - der samtidig er dansk årgangsrekord - yderligere fra 9,81 sek. til 9,70 sek. "Vi er meget tilfredse med Louises fremgang, som ikke kommer af intens hæktræning men af grundtræning og alsidighed", siger Anders Sørensen. "Hendes fremgang viser, at vores breddetræning virker". Guldet på 60 meter gik ligeledes til Louise i tiden 8,43 sek. Fanny B. Sørensen, der ligeledes bliver 13 år i år, sikrede sig sølv på 800 meter. De to yngste drenge, Jonas Gadegaard og Tobias Seindal, satte flere personlige rekorder, men kom ikke på podiet.
Vestdanske
ungdomsmesterskaber inde i Århus Udbyttet målt i metal var lidt mindre end sædvanligt, men til gengæld høstede SAK 77’s atletikungdom nyttig erfaring i store mængder ved weekendens vestdanske ungdomsmesterskaber i Århus. I alt blev det til to mesterskaber, tre medaljer og en enkelt dansk ungdomsrekord, og i mange øvelser var SAK 77’s 22 deltagere tæt på medaljer, men havnede lige uden for medaljerækken. - Vi er glade for indsatsen ved stævnet, og vi står godt rustet til resten af sæsonen, siger SAK 77-træner Anders Sørensen. - Dels fordi vi for første gang nu har over 20 mesterskabsaktive ungdomsmedlemmer, og dels fordi mange klarede sig godt, selv om de fra nytår er rykket en aldersgruppe op. Da aldersgrupperne er toårige, er der således rigtig mange af vores aktive, som nu har hele to år tilbage i aldersgruppen at forbedre sig i. 13-årige Louise Biede understregede sin dominerende rolle blandt de 12-13 årige piger – dels med to mesterskaber og en sølvmedalje og dels med sin ottende danske ungdomsrekord på otte måneder. Rekord og mesterskab faldt i 60 meter hæk, hvor hendes 14 dage gamle danske rekord blev forbedret med 5/100 sekund til 9,81 sekunder. Desuden vandt hun sikkert 60 meter i 8,49 sekunder, selv om hun blev presset af en stærk Odense-pige. Sølvmedaljen faldt i længdespring, hvor hun sprang lige så langt som vinderen med 4,71 meter, men måtte se guld blive til sølv, fordi hendes næstlængste spring var kortest. Langt de fleste aktive havde SAK 77 med i 14-15 års gruppen – nemlig 10 i alt. Det blev ikke til medaljer, men en række gode placeringer og især klar fremgang i sprint. På 60 meter nåede Camilla Rasmussen og Camilla Jepsen Bak frem til finalen og blev nummer fire og fem. Undervejs satte de to piger personlig rekord med 8,41 og 8,48 sekunder, og det samme gjaldt Charlotte K. Christensen med 8,84 sek. og Mette Odgaard med 9,12 sek. På 1500 meter blev Henriette Eye nummer seks med 5.44,92 min., Mette Odgaard blev nummer fem i højdespring med 1,50 meter, men Josephine Boesen blev nummer 10 med 1,35 meter. I længdespring blev Camilla Rasmussen bedste SAK-pige som nummer fem med 4,56 meter, mens Camilla Jepsen Bak blev nummer fire i trespring i 10,02 meter. Her blev Mette Odgaard nummer fem i 9,70 meter, mens Camilla Rasmussen satte personlig rekord i kuglestød med 8,66 meter. Blandt de 14-15 årige drenge stak Henrik Rasmussen næsen frem med en sjetteplads på 1500 meter i 5.01,95 min., mens debutanten Laust Enemark satte personlig rekord med 5.30,97 min. Emil Carlsen blev nummer fem i højdespring med 1,55 meter, mens Morten Kjær satte personlig rekord med 1,40 meter – samme højde som Martin Nøhr, der også var hurtigste SAK-dreng på 60 meter med 8,31 sek. I gruppen af 16-17 årige piger debuterede Line Mortensen med personlig rekord på 60 meter – 8,78 sek., mens Sabrina Jepsen Bak i sin debut løb på 8,99 sek. Line Mortensen blev desuden nummer fem i højdespring med 1,40 meter og nummer fire i trespring med 9,64 meter, mens Sabrina Jepsen Bak blev nummer fem i længdespring med 4,41 meter. I 12-13 års gruppen blev Fanny Sørensen nummer fire i 2.48,26 min. - kun tiendedele fra bronzen, og Alberte Mortensen blev nummer fem i 60 meter hæk i personlig rekord – 11,73 sek. Også i drengenes 12-13 års gruppe var Oliver B. Ladefoged tæt på bronze på 800 meter, men hans tid på 2.40,27 min. manglede et par tiendedele fra at give bronze. Her satte Jonas Gadegaard personlig rekord i højdespring med 1,10 meter, mens Tobias Seindal satte rekord i kuglestød med 5,45 meter.
SAK 77 stjal billedet i Århus
|
60 meter | ||
1. heat (W-0,2) | ||
Emma Schmidt, 96 | SAK 77 | 11,51 |
Lærke ????, 96 | SAK 77 | 12,63 |
Lukas Jepsen Bak, 99 | SAK 77 | 13,29 |
Claire ???, 99 | SAK 77 | 13,64 |
2. heat (W-0,0) | ||
Sonja Dou…, 95 | SAK 77 | 10,77 |
Birgitte ???, 93 | SAK 77 | 10,96 |
Luna Richardt, 96 | SAK 77 | 12,13 |
Mette ???, 96 | SAK 77 | 13,53 |
3. heat (W-0,5) | ||
Aske T. Munch, 96 | SAK 77 | 10,77 |
Ida Jepsen Bak, 95 | SAK 77 | 11,24 |
Michael Eye, 95 | SAK 77 | 11,35 |
Nadia Jepsen Bak, 93 | SAK 77 | 11,24 |
4. heat (W-0,4) | ||
Emil Bak, 94 | SAK 77 | 10,81 |
Tobias Seindal, 94 | SAK 77 | 10,92 |
Jonas Gadegaard, 94 | SAK 77 | 10,95 |
Mads Emil ???, 95 | SAK 77 | 11,34 |
80 meter | ||
1. heat (W0,0) | ||
Camilla Rasmussen, 92 | SAK 77 | 10,93 |
Louise Biede, 93 | SAK 77 | 11,07 |
Camilla Jepsen Bak, 92 | SAK 77 | 11,26 |
Oliver B. Ladefoged, 93 | SAK 77 | 11,70 |
Maiken Rasmussen, 92 | SAK 77 | 11,85 |
2. heat (W0,0) | ||
Sabrina Jepsen Bak, 90 | SAK 77 | 12,08 |
Josephine Boesen, 91 | SAK 77 | 12,52 |
Fanny Sørensen, 93 | SAK 77 | 13,14 |
Henriette Eye, 91 | SAK 77 | 13,17 |
Frederik Lunde, 91 | SAK 77 | 14,35 |
Dansk ungdomsrekord 1000 meter
stafet
Af Søren Munch
- 06. oktober 2005
SAK 77’s effektive kvartet af 12-13 års stafetpiger fik i aftes i andet forsøg has på sæsonens tredje danske ungdomsrekord i stafetløb – og dermed klubbens fjerde i alt i år.
Forrige torsdag glippede et angreb på den danske 13-års rekord på 1000 meter stafet med 6/10 sekund, men ved et klubstævne i aftes på Silkeborg Atletikstadion var der ingen vaklen. Rekorden fik et ordentlig tryk på 5,6 sekunder, således at den nu lyder på 2.30,80 minutter. Den gamle rekord lød på 2.36,4 minutter og blev sat af et hold fra Herning GF tilbage i 1998, og SAK-pigernes forbedring er usædvanlig stor.
1000 meter stafet er atletikkens vanskeligste stafetdisciplin, fordi den er sammensat af en 100 meter, en 200 meter, en 300 meter og en 400 meter. Det giver mange svære overleveringer mellem løbere i forskelligt tempo, men der var ingen slinger i valsen, da først Maiken Rasmussen, dernæst søsteren Camilla Rasmussen, Camilla Jepsen Bak og til sidst Louise Biede satte af sted.
Stafetholdet har tidligere i år sat dansk 13-års rekord på 4x80 meter to gange, og Louise Biede har desuden sat dansk 12-års rekord på 60 meter hæk. Ved stævnet i aftes, der omfattede godt 30 af SAK 77’s godt 55 ungdomsmedlemmer, var Louise Biede med tiden 10,99 sekunder i øvrigt kun 4/100 sekund fra den danske 12-års rekord på 80 meter.
DM-finalen for ungdomshold i Bagsværd
Af Søren Munch
- 01. oktober 2005
SAK 77 har Danmarks tredjebedste hold af 12-15 årige atletikpiger. Det blev slået fast i lørdags på Bagsværd Stadion, da Silkeborg-klubbens aktive efter en dag med hård blæst og heldagsregn og endte på bronzepladsen ved DM-finalen for ungdomshold.
Bronzemedaljen kom bag på de fleste – også internt i klubben – fordi SAK 77’s med to 12-årige og tre 13-årige viste sig at være væsentligt yngre end de fem andre modstanderhold. Men trods barsk modstand fra de væsentligt ældre konkurrenter holdt de 10 SAK-piger stand og sikrede bronzen med en fornem andenplads på 4 x 100 meter, dagens sidste øvelse.
- Vi er meget stolte af medaljerne, og vi glæder os allerede til næste år. I modsætning til mange af de øvrige hold kan vi nemlig stille stort set samme hold næste år – og halvdelen af holdet kan endda nå at være med to gange endnu, siger SAK 77-træner Peter Riis, der sammen med Anders Sørensen og Søren Eye førte pigerne op på præmieskamlen.
Undervejs mod bronzen nåede SAK 77 at markere sig ved at vinde to af de ni discipliner – Camilla Rasmussen på 100 meter i 13,71 sekunder i hård modvind og Mette Odgaard i højdespring med en tangering af årsbedste på 1,53 meter. Desuden sikrede SAK 77 sig andenpladser i længdespring (Camilla Rasmussen med 4,91 meter) og 4 x 100 meter, hvor Camilla Rasmussen, Maiken Rasmussen, Camilla Jepsen Bak og Louise Biede – alle 12-13 årige – løb lige op med FIF, Danmarks hurtigste 14-15 års hold!
Der var desuden tredjepladser til 12-årige Fanny Sørensen på 3000 meter (personlig rekord med 25 sekunder), 12-årige Louise Biede på 80 meter hæk (personlig rekord med 1,4 sekund i hård modvind).
SAK 77’s hold bestod desuden af Josephine Boesen, Camilla Kristensen og Henriette Eye.
Effektive veteraner fra
SAK 77
Af Søren Munch
- 18. september 2005
SAK 77 har to særdeles effektive veteraner i Kurt Bradal og Peer T. Jensen, som i weekenden vendte hjem fra de danske og vestdanske mesterskaber i kastefemkamp i Randers belæsset med medaljer og rekorder.
Kurt Bradal vandt 65-69 års klassen på suveræn vis med 800 points forspring til sølvvinderen, og det indbragte ham ikke alene et dansk mesterskab, men også et vestdansk mesterskab, som var en del af DM-stævnet.
Sammenlagt scorede den gamle spydkastmester hele 4495 point, og undervejs vandt han hele fire af de fem individuelle øvelser og blev kun slået med 4 cm i den femte. Klart bedst var Bradals kuglestød på 12,91 meter, hvilket indbragte ham hele 1037 point og samtidig en forbedring af hans egen danske veteranrekord. I diskoskast overraskede Bradal med hele 43,06 meter, og også hans hammerkast på 39,22 meter og vægtkast på 13,82 meter havde høj kvalitet. I spydkast nåede han ud på 36,93 meter – omtrent halvt så langt som hans 30 år gamle personlige rekord – men stadig rigeligt til at vinde øvelsen, der er den teknisk mest belastende for veterankastere.
Hos de 45-49 årige måtte Peer T. Jensen på præmieskamlen to gange – først efter DM-sølv og siden efter guld i de vestdanske mesterskaber. SAK-kasteren havde længe en hård dyst med den gamle topkaster Per Sabroe fra Århus 1900 og førte faktisk hårfint indtil sidste øvelse, vægtkast, hvor Sabroe tog afstand til en sejr på 127 point. Peer T. Jensen nåede op på glimrende 3036 point, og undervejs mod medaljerne vandt han både kuglestød med 11,08 meter og spydkast med 42,56 meter og nåede ud på glimrende 40,18 meter i hammerkast.
DAF’s
regionsholdfinale i Odense
Af Søren Munch
- 27. august 2005
11 ungdommer fra SAK 77 var i lørdags med til at sikre midtjysk atletik en anden-, en tredje- og to fjerdepladser, da Dansk Atletik Forbunds regioner mødtes i et finalestævne i Odense.
Bedst placeret blev de 12-13 årige piger, der sammen med aktive fra Randers-klubberne besatte andenpladsen. Fanny Sørensen, årgang 1993, satte en flot personlig rekord på 1000 meter i 3.30,40 min., og Camilla Jepsen var tæt på sine personlige rekorder på 80 meter og 200 meter samt i højdespring. Endelig satte Louise Biede personlig rekord i længdespring med 4,31 meter.
Hos de 12-13 årige drenge, der blev nummer tre, var Martin Nøhr toneangivende med to personlige rekorder - med fire meter i spydkast (32,76 meter) samt 1,40 meter i højdespring. Oliver Ladefoged satte personlig rekord på 80 meter med 11,70 sekunder, mens Mathias Hansen forberede sig til 6,34 meter i kuglestød.
Tobias Seindal satte personlig rekord på 1000 meter med 3.51,90 min. på de 10-11 årige drenges hold, der blev nummer fire. Jonas Gadegaard forbedrede sig i boldkast til 31,56 meter, og Emil Bak fik en personlig rekord i 60 meter hæk med 14,07 sek. Holdet blev nummer fire, og det gjaldt også de 10-11 årige pigers hold, der talte debutanten Sonja Nielsen og Ida Jepsen.
Samtidig med stævnet i Odense afviklede SAK 77 dansk-norsk venskabsstævne på Silkeborg Atletikstadion med deltagelse af atletikfolk fra venskabsbyen Arendal. Flere af SAK 77’s deltagere ved den kommende weekends ungdoms-DM i Skive pudsede formen af, og både Mette Odgaard og Line Mortensen kan tage afsted med ro i sindet efter 1,50 meter i højdespring samt 4,75 meter i længdespring og 9,70 meter i trespring. Charlotte K. Christensen, 13 år, viste også flot fremgang med 4,51 meter i længdespring.
Endelig sørgede en gruppe niårige drenge for at vise SAK 77’s farver i de alleryngste grupper. Rasmus Terkelsen vandt boldkast, 40 meter og 400 meter, mens Jonas Jensen snuppede sejren i spydkast.
Resultatliste -
DAF’s regionsholdfinale i Odense
Af Søren Munch
- 27. august 2005
Drenge 10-11 år:
Emil Bak, 94 60 m hæk: 14,07 sek. -
60 m: 11,56 sek. – Kugle: 5,88 m
Tobias Seindal, 94 1000 m: 3.51,90 min. (PR) – Bold: 29,03 m –
Længde: 3,48 m
Jonas Gadegaard, 94 Bold: 31,56 m – 60 m: 10,67 sek. – Højde: 1,00 m
Piger 10-11 år:
Sonja Nielsen, 94 Kugle: 5,35 m – Længde:
2,90 m – Bold: 15,92 m
Ida Jepsen, 94 Højde: 1,10 m – 60 m: 10,99 sek. – 1000 m:
4.12,52 min.
Piger 12-13 år:
Louise Biede, 93 80 m: 11,30 sek. – 60 m
hæk: 10,80 sek. – Længde: 4,31 m
Camilla Jepsen, 92 80 m: 11,43 sek. (W-1,8) – 200 m: 28,81 sek. –
Højde: 1,40 m
Fanny Sørensen, 93 200 m: 33,41 sek. (PR) – 1000 m: 3.30,40 min.
(PR)
Drenge 12-13 år:
Mathias Hansen, 92 Kugle: 6,34 m
Martin Nøhr, 92 Diskos: 21,77 m – Spyd: 32,76 m – Højde: 1,40
m
Oliver B. Ladefoged, 92 80 m: 11,70 sek. (PR) – 1000 m: 3.29,62 min.
SAK 77’s 19 deltagere fik mere motion end de havde regnet med ved weekendens DGI-landsmesterskaber for ungdom i Aabenraa. Hele fire gange måtte et hold fra SAK 77 op på præmieskamlen - to gange for at hente guldmedaljer, og to gange for at få overrakt bronzemedaljer.
Atletikungdommen udgjorde sammen med en række dygtige aktive fra Stoholm IF et succesrigt hold fra DGI Midtjylland, som dominerede landsmesterskaberne. I klassen for 12-13 årige piger bestod det sejrende hold af en aktiv fra Stoholm samt Camilla Jepsen Bak, Camilla Rasmussen og Maiken Rasmussen fra SAK 77. Hos de 14-15 årige piger var SAK 77’s Line Mortensen, Mette Odgaard, Sabrina Jepsen Bak, Josephine Boesen og Henriette Eye med på guldholdet, og hos de 10-11 årige drenge var Emil Bak og Tobias Seindal på podiet for at hente bronze. Samme slags medaljer var der til Martin Nøhr og Søren Sølvsten hos de 12-13 årige drenge.
I den individuelle mangekamp blev Martin Nøhr bedste SAK-aktiv med en andenplads blandt 50 aktive hos de 12-13 årige – blandt andet med flotte 10,70 sek. på 80 meter. Blandt de 12-13 årige piger blev bedste placering en fjerdeplads til Camilla Jepsen Bak.
SAK 77-deltagerne imponerede også individuelt – især på sprintdistancerne. Martin Nøhrs flotte 80 meter-tid på 10,70 sek. blev fornemt matchet af fire SAK-piger, som i juni satte dansk ungdomsrekord på 4x80 meter. Ikke nogen tilfældighed, skulle det vise sig, idet alle satte flotte personlige rekorder. Louise Biede (12 år) og den 13-årige Camilla Rasmussen løb begge 10,90 sek., og Camilla Jepsen Bak og Maiken Rasmussen var lige efter med 11,10 og 11,40 sek. Camilla Jepsen Bak vandt 800 meter i personlig rekord 2.43,04 min., og Fanny Sørensen overgik også sig selv med 2.51,92 min. Louise Biede øgede sin personlige rekord i højdespring med 10 cm til 1,40 m. Hos de 10-11 årige var Mary Pedersen skarp på 60 meter i 9,48 sek., og i samme aldersklasse hos drengene kastede Emil Bak 32,34 m i boldkast, mens Søren Sølvsten satte personlig rekord på 80 meter med 11,90 sek. hos de 12-13 årige drenge.
På holdet for de 14-15 årige piger var Line Mortensen i front med 4,79 meter i længdespring og personlig rekord 29,36 sek. på 200 meter, mens Mette Odgaard vandt højdespring med 1,50 meter – og blandt andet slog den danske indendørsmester. Dermed er Mette Odgaard favorit til at vinde ungdoms-DM, som afvikles på Skive Stadion om den første weekend i september. På 800 meter forbedrede Henriette Eye sig til 2.43,37 min. på andenpladsen, mens hun vandt 3000 meter i 12.10,24 min. SAK 77’s 4x100 meter blev nummer to i 56,62 sek.
DGI-nålestævnet på Silkeborg Atletikstadion
Af Søren Munch -
09. juni 2005
Der var guld-, sølv- og bronzenåle på stribe, da SAK 77’s alleryngste aktive var i aktion ved DGI-nålestævnet på Silkeborg Atletikstadion torsdag 9. juni, hvor 45 aktive fra tre midtjyske atletikklubber stillede til start.
Mange af deltagerne er helt nye i SAK 77 og skulle for første gang starte ved et stævne, og det gjorde de på ganske uimponeret vis. En af debutanterne, Jonas K. Jensen, vandt endda klassen for 8-9 årige drenge og sikrede sig en sølvnål med 1554 point – blandt andet for 3,54 meter i længdespring. I samme aldersklasse var der bronze til Thea Seindal med 1158 point. Hos de allermindste, 0-7 årige, debuterede Lucas Jepsen Bak med sølv for 825 point.
Hos de 10-11 årige piger opnåede vandt Mary Petersen og opnåede guld med 2885 point – blandt andet med personlig rekord på 600 meter (2.02,47 min.) og højdespring (1,20 m). I samme klasse fik Ida Jepsen Bak sølv.
Louise Biede tog sig af sejren for 12-13 årige piger med pointsummen 3309 point, hvilket indbragte guld. Blandt andet løb hun sig ind på den danske ungdoms top-10 på 600 meter med 1.53,79 minut og satte personlig rekord i højdespring med 1,34 meter. Charlotte Kunø Christensen sikrede sig også sølv med 2908 point – blandt andet med 4,33 meter i længdespring, og der var sølv til Fanny Sørensen med 2528 point, blandt andet for 1,29 meter i højdespring.
To af SAK 77’s 14-15 årige piger, Sabrina Jepsen Bak og Mette Odgaard, fik begge sølv for henholdsvis 3155 og 3097 point.
Endelig fik både Martin Nøhr og Oliver Ladefoged sølv hos de 12-13 årige drenge for henholdsvis 2747 og 2538 point. Martin Nøhr nåede ud på 26,70 meter i spydkast, og Oliver Ladefoged løb sig midt op på den danske ungdoms top-10 på 600 meter i 1.49,48 minut og satte også personlig rekord i længdespring med 4,23 meter.
Dansk ungdomsrekord 4x80 meter
stafet
Af Søren Munch
- 04. juni 2005
Efter 12 års pause vendte SAK 77 i weekenden tilbage til de danske rekordbøger, da klubbens 12-13 års piger slettede den danske rekord i 4x80 meter stafet.
Ikke siden Jakob Kunst huserede i begyndelsen af 90’erne har SAK 77 markeret sig så stærkt i ungdomsrækkerne som i øjeblikket, og pigekvartettens løb ved de vestdanske ungdomsmesterskaber på Århus Stadion blev et af stævnets højdepunkter. Camilla Jepsen, Louise Biede, Maiken Rasmussen og Camilla Rasmussen var med tiden 43,15 sekunder ikke alene tre et halvt sekund foran nummer to i mål, men også tre sekunder foran det hurtigste drengehold. Tiden var en forbedring af FIF’s danske rekord med 24/100 sekund.
Samlet blev mesterskabsstævnet det bedste i mange år for SAK 77, som sikrede sig seks mesterskaber, 15 medaljer og en lang række topplaceringer på den danske ungdomsrangliste.
Vestdanske
ungdomsmesterskaber på Århus Stadion
Af Søren Munch
- 04. juni 2005
Et godt klubmiljø skaber gode og varige resultater i idræt. Denne kendte sandhed har SAK 77 levet efter siden indvielsen af Silkeborg Atletikstadion i august 2001, og derfor kunne klubben både præstere i bredden og i toppen ved weekendens vestdanske ungdomsmesterskaber på Århus Stadion.
Ikke alene udmærkede SAK 77 sig ved at være blandt de klubber, der havde flest starter, men klubbens knap 20 deltagere gjorde samtidig deres til at de gul-grønne klubtrøjer blev bemærket blandt de 350 deltagere. Da stævnet var slut, stod SAK 77 som en af de markante klubber med en dansk ungdomsrekord, seks titler og sammenlagt 15 medaljer, tre gange dansk årsbedste og personlige rekorder i 32 ud af 50 starter.
Antallet af medaljer placerede SAK 77 samlet som sjettebedste klub ved mesterskaberne, hvor i alt 25 klubber hentede guld, sølv eller bronze. Til sammenligning skal dog nævnes, at SAK 77 kun havde deltagere i halvdelen af stævnets otte aldersgrupper. Men på pigesiden var SAK 77 tredjebedste klub efter storklubberne Århus 1900 og Skive AM, og blandt de 12-13 årige piger var Silkeborg-atleterne aldeles dominerende med fire ud af 12 titler.
SAK 77’s piger vandt hver tredje medalje, der blev uddelt i denne aldersgruppe, og især i lørdagens afsluttende stafet på 4x80 meter imponerede tilskuerne på Århus Stadion, da Camilla Jepsen, Louise Biede, Maiken Rasmussen og Camilla Rasmussen fejede al modstand væk og satte dansk ungdomsrekord med tiden 43,15 sekunder – klubben første danske ungdomsrekord siden 1992.
Camilla Rasmussen var aldersgruppens store guldvinder og vandt som den eneste tre titler. Først slog hun til i sidste forsøg i lørdagens længdespring med et spring på 5,00 meter – Danmarks længste i aldersgruppen i år, inden hun løb sidste tur i stafetløbet. Søndag huserede hun på 200 meter, som hun vandt i strid modvind i 28,23 sekunder – årets næstbedste tid i gruppen.
Navnefællen Camilla Jepsen fik sit store gennembrud ved et mesterskabsstævne i samme aldersgruppe. Selvom hun kun har dyrket atletik siden september sidste år vandt hun to gange guld og en enkelt sølvmedalje. Udover sin tur på rekord-stafetten præsterede hun et formidabelt taktisk løb på 600 meter, hvor hun vandt efter en smukt timet spurt og satte personlig rekord med syv sekunder i 1.47,75 minutter – også dansk årsbedste. Endelig var hun snublende nær guldet på 200 meter i 28,60 sekunder, men blev slået på stregen af Camilla Rasmussen.
Meget tæt på guld var også Maiken Rasmussen, som faktisk førte i længdespring med 4,93 meter, men som i sidste forsøg måtte se sig fortrængt til sølvet af sin tvillingesøster Camilla. Der var også sølv til Maiken Rasmussen i diskoskast med 21,13 meter, og endelig var hun med på den vindende stafet.
Den kun 12-årige Louise Biede var helt med fremme på 60 meter hæk, hvor hun vandt bronze i finalen i 10,61 sekunder – kun 37/100 sekund fra den danske ungdomsrekord.
Hos de 12-13 årige drenge viste Martin Nøhr SAK 77’s farver på flotteste vis med en overraskende guldmedalje på 200 meter, hvor han slog vinderen på 80 meter på målstregen. Tiden på 27,53 sekunder er Danmarks næstbedste i aldersgruppen i år, og samtidig tog Martin Nøhr hjem med en personlig rekord på 80 meter i 11,13 sekunder.
Mette Odgaard sikrede SAK 77’s sidste guldmedalje, da hun i en godt besat højdespringskonkurrence for 14-15 årige vandt i 1,53 meter – Danmarks næstbedste i aldersgruppen og det femtebedste på seniorranglisten i år. Hun vandt desuden bronze i trespring, hvor hun med 10,23 meter forbedrede en mange år gammel seniorklubrekord i SAK 77. Der var også bronze til Line Mortensen i længdespring med 4,83 meter, og endelig vandt kvartetten Josephine Boesen, Sabrina Jepsen, Mette Odgaard og Line Mortensen bronze på både 4x100 meter og 1000 meter stafet.
Den sidste af SAK 77’s bronzemedaljer gik til Henriette Eye hos de 14-15 årige piger, der på 1500 meter forbedrede sig til 5.30,31 minutter.
Østjyske
regionshold-turnering i Randers
Af Søren Munch - 16. maj
2005
Det er ikke andet end tre måneder siden, at SAK 77 startede sin nye børnegruppe i atletik. Og allerede nu stikker de mindste i klubben næsen i forhold til de øvrige østjyske klubber.
Således vandt sikrede både SAK 77’s 8-9 årshold og 10-11 årshold sig førstepladsen, da den østjyske regionshold-turnering sluttede torsdag 15. juni med et stævne i Randers. Klubbens bomstærke 12-13 årshold var afbudsramt til stævnet og måtte se sig slået knebent af Randers Real Atletik.
SAK 77’s hold i 8-9 års klassen bestod udelukkende af børn, som er startet i klubben siden marts, og de fik sig noget af en succesoplevelse ved ikke alene at vinde klassen, men også tage en række førstepladser. Rasmus Terkelsen var hurtigst på 40 meter i 7,4 sek. og også på 600 meter i 2.18,2 min., mens Jonas Green Jensen vandt højdespring i 0,95 m og boldkast i 26,17 m. Individuelt blev Rasmus Terkelsen delt nummer ét, mens Jonas Green Jensen blev nummer tre og Magnus Pilgaard nummer seks.
Blandt de 10-11 årige var SAK 77’s 11-årige Mary Pedersen helt urørlig med hele fem førstepladser. Det blev til 9,3 sek. på 60 meter, 3.46,3 min. på 1000 meter, 1,20 m i højdespring, 3,71 m i længdespring og 18,30 m i spydkast. Mary Pedersen blev også individuel vinder med klubkammeraten Ida Jepsen på andenpladsen. På holdet var også Tobias Seindal, som satte personlig rekord på 1000 meter i 3.51,5 min., Jonas Gadegaard som satte personlig rekord på 60 meter med 10,3 sek. samt Emil Bak, som blandt andet nåede 17,48 m i spydkast.
Et par afbud havde svækket 12-13 års-holdet, der således manglede at stille op i et par øvelser. Individuelt slog Camilla Jepsen igen til med en delt førsteplads – blandt andet med en fornem personlig rekord på 300 meter på 46,3 sek. Også Martin Nøhr satte med 4,70 sek. personlig rekord, mens Fanny Sørensen satte rekord på 60 meter hæk med 13,4 sek. Her vandt Louise Biede i 10,7 sek.
Den østjyske region udtager nu det østjyske regionshold, som stiller op ved regionsfinalen i Odense den 27. august, og SAK 77 ventes at få en række aktive udtaget.
SAK 77 fortsætter i øvrigt sin træning (fra 12 år og opefter) igennem hele sommerferien – hver mandag og torsdag kl. 15.30-17.30 på Silkeborg Atletikstadion. Alle er velkomne.
DM-sølv
til Mette Odgaard
Af Søren Munch - Februar
2005
Den 14-årige Mette Odgaard kan nu kalde sig Danmarks mest forsølvede højdespringspige. I februar vandt hun DM-sølv indendørs i Malmø, og i weekenden blev det til endnu en sølvmedalje ved udendørs ungdoms-DM på Skive Stadion.
SAK-pigen var dog ikke tilfreds med sig selv efter sølvet i 14-15 års klassen, for dels var hendes bedste spring på 1,50 meter tre cm under hendes årsbedste, og dels blev DM vundet på netop 1,50 meter og dermed afgjort på flest nedrivninger.
I samme aldersklasse havde Line Mortensen et fint DM med to placeringer lige uden for medaljerne. På 300 meter fik hun et regulært gennembrud med en fjerdeplads ud af 20 startende i personlig rekord 45,25 sekunder, og hendes sjetteplads i længdespring, hvor der var 33 piger til start, med en personlig rekord på 4,88 meter, var også flot.
Også Emil Carlsen fik noget af et gennembrud i 14-15 års klassen for drenge. Han satte personlig rekord i højdespring med 8 cm og nåede med 1,58 m en femteplads – kun 3 cm fra en sølvmedalje.
Flot DM-debut for SAK-ungdom i Malmø
Af Søren Munch - Februar 2005
Det blev til fire medaljer og en stribe personlige rekorder, da SAK 77 i
weekenden efter nogle års pause igen stillede med aktive ved et dansk
mesterskabsstævne. Seks af klubbens 14-15 årige piger havde valgt at tage turen
til Atleticum-hallen i Malmø, hvor indendørs-DM for samtlige ungdomsgrupper samt
seniorer blev afviklet, fordi Danmark ikke råder over en atletikhal, der har
mesterskabsstandard.
Klassen for 14-15 årige viste sig som forventet at være den af aldersgrupperne,
der var bredest og stærkest besat, men der gik alligevel kun et par timer, før
SAK’s aktive havde leveret en indsats, der blev talt om i den store atletikhal.
En stærk SAK-kvartet dominerede konkurrencen og endte med at stikke af med to
medaljer og sætte hele syv personlige rekorder undervejs. Næstøverst på
præmieskamlen kom Mette Odgaard, der sikrede sig sølvet med et spring på 1,56
meter – tangering af seniorklubrekorden i SAK 77, personlig rekord med seks
centimeter og samme højde som vinderen, Christina Poulsen fra den stærke
landsbyklub Dybvad. Bronzen gik til Line Mortensen, der kom til Malmø som
vestdansk mester og med en rekord på 1,50 meter, og nu gik frem til 1,53 meter.
Syvendepladsen gik til Sabrina Jepsen i personlig rekord 1,47 meter, og også
Josephine Boesen satte personlig rekord med 1,38 meter. Dermed indtager de tre
øverste placerede SAK-piger nu 2., 3. og 8. pladsen på den danske rangliste for
14-15 årige.
Klubbens eneste løber ved DM, Henriette Eye, slog til på effektiv vis i sine to
starter i de relativt små felter på de længere distancer, selv om hun stillede
op mod op til et år ældre konkurrenter. Først sikrede hun sig lørdag sølvmedalje
på 3000 meter i personlig rekord 12.27,55 min., og søndag blev det til endnu en
sølvmedalje på 1500 meter i 5.47,96 min.
Camilla Kristensen satte to personlige rekorder – 9,15 sek. på 60 meter og 9,00
meter i længdespring, og Sabrina Jepsen øgede sin personlige rekord i trespring
til 9,88 meter, hvor hun nu er placeret som nummer ni på den danske rangliste –
lige foran klubkammeraten Line Mortensen.
I stafetløbet over 4x200 meter, der traditionelt afslutter DM-stævnets sidste
dag, viste kvartetten Sabrina Jepsen, Camilla Kristensen, Josephine Boesen og
Line Mortensen stort potentiale og sluttede på fjerdepladsen i 2.01,16 min. – et
par sekunder fra bronzemedaljen.
- Vi er stolte af pigernes indsats ved DM-stævnet, der for dem alle var debut på
det højeste niveau. Alle lærte meget af at møde nye konkurrenter og af de
stramme regler der er omkring et DM-stævne. Næste år er med igen – formentlig
med mindst dobbelt så mange aktive – og så kommer vi til at spille en
hovedrolle, siger SAK-træner Peter Riis efter DM-stævnet.