Craft Løbecup #1

25-10-2025

SAK 77 havde fire løbere med ved første afdeling af årets Craft Løbecup, som blev afviklet som et crossløb i Eskelunden i Aarhus.

De 14-15 årige drenge løb 4,5 kuperede kilometer og i et felt med på 17 løbere præsterede SAK's to deltagere Toke Hegelund og Otto Bech rigtig flot. Toke besatte fjerdepladsen i tiden 16.01 min. og Otto blev nummer 8 i 16.40. Løbet blev vundet af Viborgs Erik Nørgaard i 15.47 min. men det skal bemærkes at løbets nr. 1,2,3,5 og 6 alle er et år ældre end Toke og Rasmus.

 (foto: Lone Dybdal)

Hos seniorerne, som løb 7,5 km, imponerede Markus Kirk Kjeldsen med en flot ottendeplads i et felt med med hele 76 gennemførende mandlige løbere. Markus løb de 7,5 km på 25.15 min. Løbet blev vundet af en anden løber fra samme træningsgruppe Andreas Bock BJØRNSEN; AGF i 24.22 men den tidligere Silkeborg-løber Mikkel Dahl Jessen var blot to sekunder efter på andenpladsen.

Hos de 18-19 årige drenge som løb 4,5 km. blev Thor Rytter Larsen nummer 15 i tiden 16.36 min.

Alle resulteter kan ses her på Roster


10