Spring til indhold

M&M til EM

MALTHE OG MARKUS SKAL TIL EM!
Stærke indsatser ved DM-cross i lørdags blev mandag belønnet: Både
Malthe Juel Bøgebjerg og Markus Kirk Kjeldsen er nu udtaget til EM i cross søndag den 11. december i Torino.

Malthe er efter sit flotte DM-guld i lørdags udtaget til det, der formentlig er historiens stærkeste juniorlandshold med EM-guld- og bronzevinderen fra sidste år samt weekendens DM-sølvvinder på holdet.

Markus og tre andre U/23-løbere leverede så kompetente indsatser på DM-ruten på 10 km, at landstræneren i mellem/lang har udtaget dem alle til at løbe U/23.

Desværre blev der denne gang ikke plads til Martin Skytte Glerup, der som tidligere nævnt var uheldig med en forstuvet fod og med nød og næppe nåede at blive klar til DM, hvor han blev nummer fem.