Af Markus Kirk Kjeldsen
Champagneløbet i Silkeborg nytårsaftensdag var en god dag for SAK77’s løbere.
Først og fremmest vandt Robin Ostenfeldt kvartmarathon (10,6 km) i tiden 37,09 min., stærkt efterfulgt af Martin Merilld Hansen, som kommer ind knap et minut efter. Sebastian Mouritzen og Benjamin Garsdal løber også et godt løb og kommer ind i tider på hhv. 41:53 og 45:32.
På 5 km distancen, som rent faktisk var 5,12 km, løb Malthe Bøgebjerg i strålende 17,17 min., mens jeg kom ind i tiden 16,12 min. Vi hiver også både første- og andenplads med hjem, samtidig med at Elisabeth Lindrup Nielsen, under dæknavnet Martin Brogaard, imponerer med 19,04 min efter at have stået op kl. 5 (der hvor nogle andre går i seng) og cyklet i 2 timer.
Derudover har Martin Glerup løbet exceptionelt hurtigt på 10 km til nytårsløbet i Odense og kommet ind i tiden 34,20 min.