Ny i SAK 77?

Som nyt medlem i en idrætsforening er der mange ting at få styr på, og derfor har vi skruet denne lille lyn-intro sammen til nye medlemmer:

Indmeldelse? For at blive medlem af klubben skal du udfylde en indmeldelsesblanket, som du finder her.

Hvad er SAK77? En idrætsforening, der som den eneste i Silkeborg Kommune tilbyder atletik. SAK77 har både bredde og elite – vi placerer os hvert år blandt de 10 bedste klubber ved danske ungdomsmesterskaber, og vi er også en af landets 10 største børne- og ungdomsklubber med et stabilt medlemstal på mellem 90 og 110 medlemmer.

Hvad kan SAK77? I kommunen er vi kendt for at være dygtige til at tage os af og indsluse nye medlemmer, så de får gode venner med det samme. Mange begynder til atletik, fordi de har været med en kammerat til træning og synes det er sjovt, og som nyt medlem kan man også begynde til atletik sammen med en god ven.

Hvem kan jeg spørge? Overvejer du at begynde til atletik, så tag kontakt til vores velkomstambassadør, Birgitte Herskind (60 19 91 94). Du kan også kontakte en af klubbens to sportschefer, Per Fløjgaard (til og med 13 år) og Søren Munch (fra 14 år). Udførlig kontaktinfo på alle tre findes her.

Hvor træner SAK77? På Silkeborg Atletikstadion om sommeren og i Silkeborg Atletikhal i Knudlund om vinteren. Du kan læse mere om vores træningssteder her.

Hvornår træner SAK77? Vi træner sommer og vinter mellem kl. 17.00 og 19.30 fra mandag til torsdag. Tjek vores træningstider her. Og her kan du se en oversigt over vores træningsgrupper og deres trænere.

Hvad koster det? Atletik er en forholdsvis billig sportsgren, og SAK77’s frivillige ledere arbejder hårdt for at holde kontingentet nede, så alle kan være med. Her kan du se de gældende kontingentsatser.

Klubbens trænere har sammenfattet alt dette i en forældremanual, som kan give forældre et indtryk af, hvordan det er at have et barn, der dyrker atletik i SAK 77. Læs den – og giv dit barn en god start i SAK77.