…og så blev 520 skolebørn glade for atletik!

Sportschef Per Fløjgaard forklarer 300 meter-startens ædle kunst for de spændte skoleelever.

Hvad skal der til for at skabefem timers god stemning? Jo, det er ret enkelt – cirka 520 skolebørn, 30 hjælpere, lidt god musik, et tidsskema der holder og solskin fra en klar himmel.

Med denne opskrift blev endnu en udgave af Skole-OL i atletik en fuldfed succes på Silkeborg Atletikstadion onsdag den 15. maj. Med elever fra 18 klasser fra 4., 5. og 6. klasse på Gl. Rye Skole, Buskelundskolen, Skægkærskolen, Funder/Kragelund Skole og Dybkærskolen var der fuld drøn på stemningen, da Dorte Østergård bankede eleverne igennem seks minutters hidsig opvarmning.

Træner Freja Jensen demonstrerer, hvordan man laver en sprintstart på to fingre…

Med det gode vejr holdt opvarmningen til langt op ad dagen, og hvis det kneb for nogle af eleverne at holde varme, kunne de lune sig ved årets nyskabelse, runder på en 700 meter lang rundstrækning på stien, der går rundt om stadion. Her skulle eleverne klassevis samle så mange runder som muligt på en klokketime, og det blev i visse tilfælde til helt utroligt mange omgange.

Inde på stadion holdt vi os til de klassiske discipliner: længdespring, sprint, 20×60 meter stafet og hylerkast. Men der var også fornyelse, idet 400 meter-distancen var kortet ned til 300 meter, og det gav endnu tættere løb og nogle fantastiske spurter.

Eleverne kæmpede på hvert klassetrin om førstepladsen, som giver adgang til finalestævnet i Skole-OL i Aarhus den 17.-20. juni, og sådan blev udfaldet:

4. klasse:

  1. Gl. Rye Skole – 594 point
  2. Buskelundskolen, 4. b – 578 point
  3. Funder/Kragelund Skole – 572 point

Se samtlige resultater for 4. klasse her


Vinderklassen fra Gl. Rye.

5. klasse:

  1. Dybkærskolen, 5. a – 585 point
  2. Buskelundskolen, 5. a – 582 point
  3. Dybkærskolen, 5. b – 569 point

Se samtlige resultater for 5. klasse her

Vinderklassen fra Dybkærskolen.

6. klasse:

  1. Gl. Rye Skole, 6. a – 597 point
  2. Buskelundskolen, 6. b – 579 point
  3. Skægkærskolen, 6. a – 568 point

Se samtlige resultater for 6. klasse her

Vinderklassen fra Gl. Rye Skole.

Program for finalen i Skole-OL:

Tirsdag den 18. juni: 4. klassetrin
Onsdag den 19. juni: 5. klassetrin
Torsdag den 20. juni: 6. klassetrin
Fredag den 21. juni: 7. klassetrin

Alle dage er fra 08.00-16.00.