DTU-finale: Stærke sølvdrenge og seje piger

SAK77’s sølvhold bestod af Henrik Lykke, Nicolai Kærby, Sebastian Mouritzen, Oskar Vejlgård, Mads Jakobsen, Jakob Isaksen, Kristian Roed, Viktor Krejberg og Patrick Blauert.

Af Anne-Sofie Herskind

Lørdag d. 23/9 kl. 06.30 stod knap 25 mand – spændte og forventningsfulde – klar på tankstationen i Rodelund til at sætte snuden mod Østerbros blå kunststof og den længeventede DTU-finale. SAK77 havde efter en spændende indledende runde i juni formået at kvalificere to hold til finalen – D15 og P19 – og nu skulle slaget (endelig) stå.

Pigernes hold var desværre præget af både skader og flere afbud, men det afholdt ikke pigerne fra hele dagen i gennem at holde gejsten ved lige. Og undervejs var der også flere flotte comebacks og resultater. Signe Skov Jensen forbedrer eksempelvis sin PR i længdespring til 5.02, hvilket er hendes første officielle gang over 5 meter nogensinde. Det bliver spændende at følge dén udvikling, når Signe til indendørs-sæsonen begynder til atletik igen for alvor…

Josefine Bundgaard-Hansens program var en anelse hårdere end de flestes – først en krævende 400 m. kl. 15.15 og dernæst fulgte både 1500 m. og stafetten blot 1 time efter. Josefine gennemførte sin første 1500 m nogensinde i et særdeles flot løb og med en sluttid på 5.18.23 min.
I spydkast bliver Emilie Vejlgård toer efter et flot kast på 31,31 m., hvilket er ny PR og første gang over de 31 m. Emilie Pedersen tog sig af sprintdistancerne og løb i sær på den uvante 100 m hæk en flot tid og gode point hjem til holdet. Endnu engang havde holdet hentet hjælp udefra med Julie Aakjær i kuglestød og Mathilde Berg Olson på 5000 meteren. Begge piger sikrede gode point til holdet. Line Damsgaard bliver 4’er i højdespring, mens Signe Skov bliver 3’er i stang.

Det seje pigehold, der blev nummer fem i P19: Matilde Berg Olson, Josefine Bundgaard-Hansen, Signe Skov Jensen, Emilie Vejlgård, Julie Aakjær, Emilie Pedersen, Line Damsgaard Andersen og Anne-Sofie Herskind.

Hos drengene bliver det hurtigt klart for enhver at drengene er kommet for at lege med om medaljerne, og efter første disciplin ser der også særdeles lovende ud, da Oskar Vejlgård i overlegen stil vinder hækkeløb i tiden 14,63 sek. og dermed sikrer D15 en – foreløbig – 1. plads samt dagens første disciplinsejr. Oskar bliver desuden toer i stangspring efter en nervepirrende konkurrence og slår ny personlig rekord – 3.30 m. – kun én centimeter fra formandens klubrekord fra 1978 (!)
Henrik Lykke vinder dernæst 100 m og er fem minutter senere klar til længdespring, hvor han sammen med klubkammeraten Kristian Roed sikrer SAK77 en henholdsvis 2 og 3 plads – og 663 point. Kristian vinder desuden højdespring med et flot spring på 1.73 m. Hernæst har han 3 flotte forsøg på højden 1.79, som ville have været forbedring af PR med 3 cm. Som det kan læses, fortsætter drengene altså den fine stil fra indledende, og undervejs er der både flere personlige rekorder samt disciplinsejre. Bla. viser Viktor Krejberg, der i lang tid har døjet med skader, rigtig fine takter og løber i mål på 300 m i tiden 41.32 sek. – over et sekund hurtigere end hans tid fra indledende runde. Jakob Isaksen slår PR i hammer med et kast på 33,14 m, mens klubkammeraten Mads Jakobsen med et flot hammerkast kun er 27 cm fra PR. Patrick Blauert slår PR i spyd med et superflot kast på 43.48 meter, hvilket sikrer ham en flot 2. plads i konkurrencen. Patrick bliver desuden treer i kuglestød med 11.85 m. På 800-meteren er der ligeledes 2x (store) PR både for Sebastian Mouritzen, som på trods af lidt småskader formår at sikre holdet en 3. lads og ovenikøbet at forbedre sin PR fra 2.19,35 til 2.13,74 min., og den ”unge” – i den forstand, at han på dagens hold var den eneste fra 12-13 års gruppen – Nicolai Kærby, som sænker sin PR fra 2.30,15 til 2.27,17 min.

Afslutningsvis løber drengenes to stafethold sølvmedaljen i hus i to flotte stafetløb – endda med rigtig flotte skifter, som ugerne op til stævnet i den grad var forsøgt finpudset. Stafetholdet med Henrik Lykke, Viktor Krejberg, Oskar Vejlgård og Kristian Roed bliver 2’ere i tiden 47,37 sek., hvilket er en forbedring af klubrekorden med én hundrededel.
Udover en flot sølvmedalje er det værd at påpege drengenes samlede antal point – drengene forbereder sig fra 7960 point i indledende runde til 8531 point til finalen – og det på trods at der ikke blev hentet nogen point i 3000 meteren.

Kl. knap 22.00 stod de 25 aktive, trænere og forældre hvor dagen for 16 timer var begyndt, men denne gang 12 sølvmedaljer og et utal af PR’ere og klubrekordere og ikke mindst gode minder rigere. Men uden mad og drikke dur helten(e) ikke, så som kronen på værket – og afslutningen på en god dag og sæson – blev turen afsluttet med fællesspisning og burgere ad libitum på McDonald’s.

Samlet stilling, P16-19 år:

Sparta I Aarhus 1900 Sparta II Aalborg AM SAK 77 Slagelse
10752 8526 8479 8251 7582 6297

Samlet stilling, D12-15 år:

Sparta SAK77 Ballerup Aabenraa Helsingør Skive, Stoholm, Rødding
10387 8531 7860 7548 6867 6646