Debut ved Julklappsjakten: Man er ikke den samme efter en tur med SAK77…

Artiklen er skrevet af Bo Transbøl, aktiv i SAK77 frem til 1985 og 14+-træner siden oktober 2019 – førstegangsdeltager ved Julklappsjakten

Som novice udi svenske atletikstævne er det en fornøjelse at kunne læne sig op ad andres erfaringer. For vistnok 17. gang begav SAK 77 sig fredag formiddag atter afsted nordpå i retning mod Göteborg. Per Mortensen har været med hvert år, næsten uden undtagelse, og for øvrige trænere, deltagere og forældre var det heller ikke første gang. Selv buschaufføren havde været med før …
Hvis nogle forældre skulle være i tvivl, så har jeres unger opført sig eksemplarisk. Ingen farer og flyver rundt på færgen. Alle hygger sig med mobiler eller “gammeldags” kortspil. Inden landgang samlede sportschef -14 Per Fløjgaard flokken for at informere om hvem der skulle bo sammen, og hvem der var valgt som værelsesformænd. Der blev således uddelegeret ansvar, og alle accepterede med et “OK”. Alt skal ikke være til diskussion.

Ankommet til Göteborg GIK vi alle fra borde og fortsatte til fods til vandrerhjemmet. Bussen blev tømt, og alle flyttede ind. Nogle spiste medbragt mad, og andre hentede pizzaer. Alt var som det plejede. Enkelt og hyggeligt. Kl. 22 blev der sagt “sengetid”, og igen imponeredes jeg over disciplinen. Det skulle kun siges én gang. Samtidig blev det sagt, at der var morgenmad kl. 7.00, og at bussen kørte kl. 8.00. Der blev vækket én gang, og alle var i bussen kl. 8.00. Mor og far var der jo ikke, og så kunne man godt selv.

Atletikhallen var en oplevelse for sig. En FED hal med en god akustik. Spændende var det nu at se hvordan svenskerne ville håndtere det potentielle kaos med 1.300 deltagere og hundredvis af starter. Men det kan siges kort: “UG”.
Pernille, vores alle sammens madmor og hendes uundværlige hjælpere stillede nu op med alt hvad frokosthjertet kunne begære. Igen bar alt præg af sikker rutine. Maden var dansk og varieret i en grad, så der var noget til enhver smag. Ikke noget med, “det kan jeg ikke li”. Og det skal siges, at der kom mange misundelige blikke fra andre klubber.

Resultater og billeder er på FB blevet delt i rimeligt omfang, og det er fedt at se, hvordan der heppes lige meget, hvad enten den potentielle placering er en 1. eller en 8. plads.
Ind imellem øvelserne fordrives ventetiden med kortspil og mobiler, og ungerne HYGGER sig. Der behøver ikke at være planlagt en hel masse.
Én tradition må dog ikke brydes. Den årlige lørdagstur til forlystelsesparken Liseberg. Vi ankom ca. kl. 20, og det var PÆNT koldt. Omkring -5 grader. ”I færdes i grupper på min. tre personer, og bussen kører igen kl. 22“.

ALLE var der til tiden, og mange kom slæbende på 2 kg chokoladegevinster. Skal enkelte fremhæves, så havde især Albert og Luca haft en “fest”. De grinede og talte i munden på hinanden, og til sidst dokumenteredes det, at de tilsammen havde vundet ca. 15 bamser 😂!
Søndagen har indtil nu lignet lørdagen en del, omend man nu er ved at være lidt trætte. Der forventes en rolig hjemtur, og vi vil gerne låne jeres poder igen den første weekend i december 2020 …