Spring til indhold

Så har SAK77 hele ni nye børnetrænere på licens

SAK77’s nybagte børnetrænere samt tre udenbys gæster: Fra venstre Markus Kirk Kjeldsen, Line Damsgaard Andersen, Ralf T. Søndergaard, Søren Madsen fra Vidar Sønderborg, Frida Selmer, Emilie Vejlgård, Søren Munch, Anne-Sofie Herskind, Freja Jensen, Rebecca og Sonja Stigsen fra Viborg AM og forrest til højre Frederikke Fløjgaard. Allerforrest DAF’s kursusansvarlige, Katja Salivaara, og kursusleder Line Jeppesen.

Det var ganske imponerende. Fredag og lørdag i efterårsferien mødte hele ni SAK’ere op for at følge DAF’s børnetrænerkursus, der blev gennemført i vores egen Silkeborg Atletikhal.

Gennem to dage blev kandidaterne fodret med lærdom om 6-9årige børns motoriske behov, opbygningen af en træningslektion, gennemgang af øvelser, planlægning af en sæson og meget mere. Og efter ialt otte timers undervisning af kursusleder Line Jeppesen og atletikforbundets kursusansvarlige, Katja Salivaara, fik samtlige SAK’ere licens på, at de nu er certificerede DAF-børnetrænere

Kurset er det første trin på DAF’s trænerkursusprogram. SAK77 har for to år siden fået en række trænere gennem børnetræner 1-kurset, og vi kan i dag sige, at stort set alle vores trænere har et eller anden relevant DAF-trænerkursus.

Kurset kastede følgende omtale af sig på dansk-atletik.dk.

Hvis man vil vide mere om DAF’s trænerkurser, så kig her. Herunder ses den samlede oversigt over de kurser, der udbydes.